Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/221

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
203
Oslo. St. Hallvards Helligdom.

ſom den førſte St. Mariæ Kirke i Nidaros ſkyldes Kong Harald, at de opførtes i ſamme Henſigt og omtrent ſamtidigt, og at han doterede dem begge rigeligen, hvilket kun fortælles udtrykkeligt om Kirken i Throndhjem. Dette beſtyrkes ogſaa ſærdeles meget deraf, at livlige Kirker indviedes til Jomfru Maria, til hvilken ogſaa den Kirke indviedes, ſom Væringerne i Conſtantinopel byggede paa den Tid, da Harald opholdt ſig der, hvis Navn hans ældſte Datter bar, og for hvilken Harald ſaaledes øjenſynligt maa have næret Forkjærlighed, enten fordi han nu virkelig havde valgt Jomfru Maria til ſin Skytshelgen — han var maaſkee fød paa hendes Himmelfartsdag den 15de Auguſt — eller, hvad der ligeledes er rimeligt, at han derved tænkte paa at hædre ſin fordums Elſkerinde Maria i Conſtantinopel[1].

Oprettelſen af Kjøbſtaden Oslo med St. Hallvards Helligdom maa ſaaledes nærmeſt betragtes ſom en politiſk Foranſtaltning til at modarbejde den danſke Indflydelſe og knytte Vikens Beboere nærmere til den kongelige Familie, hvorved dog de politiſke Hovedhenſigter klogeligen dulgtes under den ydre Form af en religiøs Indſtiftelſe. Men Danerne følte dog nok ſnart de Virkninger heraf, ſom Hartild ſaa klogt havde beregnet, deels med Henſyn til den Indflydelſe, Nationalhelligdommen i Oslo udøvede paa Vikverjernes Gemytter, deels formedelſt den ſtørre Lethed, hvormed Harald nu, med Oslo ſom et belejligt Udgangspunkt og trygt Tilflugtsſted, hvert Aar kunde hjemſøge Danmark og herje dets Kyſter. Derfor var Oslo og St. Hallvards Helligdom, i det mindſte en Tid lang, Danerne en Torn i Øjnene. At Harald dog ved Siden af de politiſke Henſyn ogſaa har taget Oslos heldige Beliggenhed ſom Handelsplads for et ſtort Opland i Betragtning, ligger ej alene i Sagaernes oven anførte Ord, men maa og ligefrem forudſættes hos en ſaa forſtandig og ſtatsklog Herſker, ſom ham. At han ej har forregnet ſig i det Haab, han viſtnok nærede om Oslos fremtidige Opkomſt, derom vidner nokſom Chriſtianias nuværende Størrelſe, Velſtand og politiſke Betydning.

Ved den almindelige Anerkjendelſe af St. Hallvards Hellighed og hans højtidelige Biſættelſe i Oslo maa Harald ogſaa have faaet hans Feſtdag, den 15 Mai, vedtagen ſom en af den norſke Kirkes Højtider

  1. Om Maria og hendes mulige Opkaldelſe, ſe ovf. S. 113. Om Kirken i Conſtantinopel, ſe ovf. S. 89, Noten. Den leg. Olafsſaga Cap. 105. Her fortjener det og at tages i Betragtning, at en for øvrigt uſandſynlig og fabelagtig Fortælling om en vis Margrete, hvilken Harald frelſte for en Orm, der var krøbet ind i hende, lader ham paalægge hende, netop paa Mariæ Himmelfartsdag at aflægge et højtideligt Løfte til Jomfru Maria for ſin Helbredelſe. Se Harald Haardraades Saga Cap. 97. Merkeligt er det dog ogſaa, at St. Olafs førſte Bygningsarbejder i Sarpsborg vare Opførelſen af en Kongsgaard og en Mariekirke, ſe ovf. I. 2. S. 542.