som den første St. Mariæ Kirke i Nidaros skyldes Kong Harald, at de opførtes i samme Hensigt og omtrent samtidigt, og at han doterede dem begge rigeligen, hvilket kun fortælles udtrykkeligt om Kirken i Throndhjem. Dette bestyrkes ogsaa særdeles meget deraf, at livlige Kirker indviedes til Jomfru Maria, til hvilken ogsaa den Kirke indviedes, som Væringerne i Constantinopel byggede paa den Tid, da Harald opholdt sig der, hvis Navn hans ældste Datter bar, og for hvilken Harald saaledes øjensynligt maa have næret Forkjærlighed, enten fordi han nu virkelig havde valgt Jomfru Maria til sin Skytshelgen — han var maaskee fød paa hendes Himmelfartsdag den 15de August — eller, hvad der ligeledes er rimeligt, at han derved tænkte paa at hædre sin fordums Elskerinde Maria i Constantinopel[1].
Oprettelsen af Kjøbstaden Oslo med St. Hallvards Helligdom maa saaledes nærmest betragtes som en politisk Foranstaltning til at modarbejde den danske Indflydelse og knytte Vikens Beboere nærmere til den kongelige Familie, hvorved dog de politiske Hovedhensigter klogeligen dulgtes under den ydre Form af en religiøs Indstiftelse. Men Danerne følte dog nok snart de Virkninger heraf, som Hartild saa klogt havde beregnet, deels med Hensyn til den Indflydelse, Nationalhelligdommen i Oslo udøvede paa Vikverjernes Gemytter, deels formedelst den større Lethed, hvormed Harald nu, med Oslo som et belejligt Udgangspunkt og trygt Tilflugtssted, hvert Aar kunde hjemsøge Danmark og herje dets Kyster. Derfor var Oslo og St. Hallvards Helligdom, i det mindste en Tid lang, Danerne en Torn i Øjnene. At Harald dog ved Siden af de politiske Hensyn ogsaa har taget Oslos heldige Beliggenhed som Handelsplads for et stort Opland i Betragtning, ligger ej alene i Sagaernes oven anførte Ord, men maa og ligefrem forudsættes hos en saa forstandig og statsklog Hersker, som ham. At han ej har forregnet sig i det Haab, han vistnok nærede om Oslos fremtidige Opkomst, derom vidner noksom Christianias nuværende Størrelse, Velstand og politiske Betydning.
Ved den almindelige Anerkjendelse af St. Hallvards Hellighed og hans højtidelige Bisættelse i Oslo maa Harald ogsaa have faaet hans Festdag, den 15 Mai, vedtagen som en af den norske Kirkes Højtider
- ↑ Om Maria og hendes mulige Opkaldelse, se ovf. S. 113. Om Kirken i Constantinopel, se ovf. S. 89, Noten. Den leg. Olafssaga Cap. 105. Her fortjener det og at tages i Betragtning, at en for øvrigt usandsynlig og fabelagtig Fortælling om en vis Margrete, hvilken Harald frelste for en Orm, der var krøbet ind i hende, lader ham paalægge hende, netop paa Mariæ Himmelfartsdag at aflægge et højtideligt Løfte til Jomfru Maria for sin Helbredelse. Se Harald Haardraades Saga Cap. 97. Merkeligt er det dog ogsaa, at St. Olafs første Bygningsarbejder i Sarpsborg vare Opførelsen af en Kongsgaard og en Mariekirke, se ovf. I. 2. S. 542.
