Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/220

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
202
Harald Haardraade.

get med at opbygge en Kirke i Nærheden af Kongsgaarden, og ladet St. Hallvards Levninger bringe did. Denne Kirke var neppe den ſenere bekjendte St. Hallvardskirke eller Domkirken, der, ſom det ſynes, førſt opførtes i Begyndelſen af det 12te Aarhundrede, da faſte Biſpeſtole oprettedes; men derimod St. Mariæ Kirke ude paa Øren, tætved Kongsgaarden, hvilken Kirke ſtedſe, lige til Reformationen, var en kongelig Kirke, hvis Gejſtlighed udnævntes af Kongen ſelv, men hvis Oprettelſestid ingen Steds angives[1]. Vi ville ſtrax nedenfor ſee, hvorledes Harald lod opføre en Kongsgaard tilligemed St. Mariæ-Kirke i Nidaros, og hvorledes denne Kirke, der doterede-s rigt, aabenbart var beſtemt til at modtage St. Olafs Skriin, hvilket vel ogſaa en Tidlang opbevaredes der. Det laa øjenſynligt endnu ikke i Haralds Plan, at oprette virkelige, faſte Biſkopsſtole, med ſæregne, af Kongen uafhængige, Kathedralkirker. Biſkopperne vare paa hans Tid endnu fremdeles Hird- og Lyd-Biſkopper uden faſte Sæder[2], og om end Biſkopperne i Throndhjem og Viken fra hans Tid af havde deres fornemſte Ophold og egentlige Hovedſæde ved St. Olafs og St. Hallvards Helligdomme i Nidaros og Oslo, udøvede de dog deres Funktioner ved disſe kun ſom kongelige Gejſtlige, medens deres Embede forreſten beſtod i at rejſe om, ſtyrke Chriſtendommen og udrydde de Levninger af Hedenſkaben, ſom endnu fandtes. Under disſe Omſtændigheder er der den ſtørſte Sandſynlighed for, at St. Mariæ Kirke i Oslo lige ſaa vel

    Strand eller Bygd rundt om det inderſte af Fjorden, deels den analoge Benævnelſe Folló eg. Foldló det er „den flade Kyſtſtrækning ved Folden“ (ſom dette Landſkab berørte ved Veſtby), der med Vished vides at være Navnet paa et heelt Hered, gjør det høiſt ſandſynligt, at „Oslo“ har været det oprindelige Navn paa hele det nuværende Akersſogn, eller, ſom det i dele Middelalderen kaldtes, „Oslohered“. „Aker“ er kun Navnet paa den ſtore Gaard, hvor Akers Fylkeskirke laa, og hvis Enemerker ogſaa indbefattede Akershagen og Akersnes, d. e. den Plads, hvor nu Chriſtiania og Fæſtningen Akershuus ligge. Hvilket Navn, under denne Forudſætning,Kongsgaarden havde, paa hvis Grund Oslo blev anlagt, er nu forlængſt glemt, men Kjøbſtaden har vel førſt kun været kaldet kaupangr í Osló, ligeſom man ſagde kaupangr í Þróndheimi, indtil Landſkabets Navn tillige blev Byens Navn. Deſto urimeligere var det i 1624 at forandre Navnet Oslo, da Byen flyttedes over til Akershagen, thi den vedblev lige fuldt at være „Kjøbſtaden i Oslo“.

  1. Aller førſt omtales Mariækirken i Oslo under Kong Sverre, ved 1196, ſe Sverres Saga Cap. 134, men uden at den i mindſte Maade antydes ſom nys anlagt.
  2. Dette er Mag. Adams udtrykkelige, og ſikkert paa gode Kilder grundede Udſagn i 1075 (IV 33): „Blandt Nordmendene og Sviarne er der formedelſt Chriſtendommens nylige Indſørelſe endnu ingen beſtemt afgrændſede Biſpedømmer, men Biſperne vælges af Kongen eller Folket, og opbygge i Fællesſkab Kirken, idet de gjennemrejſe Landet, og ſøge at faa ſaa mange ſom muligt vundne for Chriſtendommen; de ſtyre dem ogſaa uden indbyrdes Skinſyge, ſaa længe de leve“.