Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/217

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
199
Kjøbſtaden Oslo anlagt.

nævnes ej; der ſiges kun, at lang Tid hengik, og ſaaledes ſkulde man næſten formode, at denne Tale om Miraklet ej opſtod, førend efter Kong Haralds Tronbeſtigelſe, eller netop paa den Tid, da det faldt ham belejligſt. Der fortælles heller ikke det mindſte om, hvorledes hans Lig blev optaget, ſkriinlagt og erklæret helligt. At dette er foregaaet med Ceremonier, der lignede dem, ſom fandt Sted, da St. Olaf erklæredes for en Helgen af Thrønderne, navnligen ſaaledes, at Folket ſelv, uden at afvænte nogen pavelig Kanoniſationsbulle, dømte ham hellig, ſom det heder om Olaf, kan neppe betvivles; men hverken Sagaer eller Legender tale derom. Vi vide kun, at St. Hallvards Skriin omtales i Sagaerne, ſom om det har været opbevaret i Oslo fra den førſte Tid, denne Stad blev til, eller havde nogen Kirke, der kunde modtage det[1], og vi erfare ligeledes, at Kong Harald oprettede Kjøbſtaden Oslo, og ſad ofte der, deels, ſom der ſiges, fordi Tilførſelen dertil var let og Omegnen vel bebygget, deels ogſaa, fordi han der var nærmere ved Haanden for at pasſe paa Landet mod Danerne. Naar dette Kjøbſtads-Anlæg fandt Sted— ſiges ikke udtrykkeligt. Det omtales i Sagaerne ſtrax efter Begivenheder, der fandt Sted i 1051 eller 1052[2], men aldeles ikke ſaaledes, ſom om det var Sagafortællerens Mening, at henføre det netop til hiin Tid. Tvertimod nævnes det uden al nærmere Tidsbeſtemmelſe, og ſaaledes at man

    1043. Var han da f. Ex. 23 Aar gammel, maatte han være fød 1020, hvilket pasſer godt med at hans Fætter Kong Harald var født 1015.

  1. Det førſte Sted i Sagaerne, hvor St. Hallvards Helligdom omtales, er, hvor Kong Sigurd Jorſalafares Begravelſe 1130 omtales; men allerede Mag. Adam taler om St. Hallvard og hans Helligdom ſaaledes (III. 53): „Martyren „Alfwardus“, der længe ſkjult levede blandt Nordmændene, førende en hellig Vandel, kunde ej ſkjules. Medens han beſkyttede ſin Fiende, blev han dræbt af ſine Venner (Mag. Adam maa altſaa have haft en forſkjellig Relation). Ved hans Hvile-ſted ſkeer der ſtore Mirakler ved Folks Helbredelſe“. Dette Hvileſted er neppe noget andet end Oslo.
  2. Harald Haardraades Saga i Hryggjarſtykke og Hrokkinſkinna omtaler Kjøbſtads-Anlægget Cap. 70, efter førſt at have talt om Einar Thambarſkelves Drab, hvilket i Annalerne, visſelig efter god og ældgammel Hjemmel, henføres til 1050, derpaa Haakon Ivarsſøns Rejſe fra Landet, hvilken, ſom det nedenfor ſkal viſes, ej hører herhen, og endelig Kalf Arnesſøns Tilbagekomſt til Norge og Fald, hvilket ſidſte ſynes at have fundet Sted 1051. Derpaa heder det at Harald lod Oslo Kjøbſtad rejſe, men, ſom ovenfor nævnt, ikke ſaaledes, at man med Beſtemthed kan paaſtaa, at Sagaſkriveren vil have det henført til denne Tid. Oslo omtales derefter ikke førend ſtrax efter Nisaa-Slaget 1062 (Cap. 83, 85). Snorre Man. 60) omtaler ligeledes Anlægget af Oslo efter at have fortalt Einars Drab, Kalfs Hjemkomſt og Fald og Guthorm Ketilsſøns Kamp med Kong Margad, hvilken, ſom ovenfor viiſt, fandt Sted 1052.