nævnes ej; der siges kun, at lang Tid hengik, og saaledes skulde man næsten formode, at denne Tale om Miraklet ej opstod, førend efter Kong Haralds Tronbestigelse, eller netop paa den Tid, da det faldt ham belejligst. Der fortælles heller ikke det mindste om, hvorledes hans Lig blev optaget, skriinlagt og erklæret helligt. At dette er foregaaet med Ceremonier, der lignede dem, som fandt Sted, da St. Olaf erklæredes for en Helgen af Thrønderne, navnligen saaledes, at Folket selv, uden at afvænte nogen pavelig Kanonisationsbulle, dømte ham hellig, som det heder om Olaf, kan neppe betvivles; men hverken Sagaer eller Legender tale derom. Vi vide kun, at St. Hallvards Skriin omtales i Sagaerne, som om det har været opbevaret i Oslo fra den første Tid, denne Stad blev til, eller havde nogen Kirke, der kunde modtage det[1], og vi erfare ligeledes, at Kong Harald oprettede Kjøbstaden Oslo, og sad ofte der, deels, som der siges, fordi Tilførselen dertil var let og Omegnen vel bebygget, deels ogsaa, fordi han der var nærmere ved Haanden for at passe paa Landet mod Danerne. Naar dette Kjøbstads-Anlæg fandt Sted— siges ikke udtrykkeligt. Det omtales i Sagaerne strax efter Begivenheder, der fandt Sted i 1051 eller 1052[2], men aldeles ikke saaledes, som om det var Sagafortællerens Mening, at henføre det netop til hiin Tid. Tvertimod nævnes det uden al nærmere Tidsbestemmelse, og saaledes at man
- ↑ Det første Sted i Sagaerne, hvor St. Hallvards Helligdom omtales, er, hvor Kong Sigurd Jorsalafares Begravelse 1130 omtales; men allerede Mag. Adam taler om St. Hallvard og hans Helligdom saaledes (III. 53): „Martyren „Alfwardus“, der længe skjult levede blandt Nordmændene, førende en hellig Vandel, kunde ej skjules. Medens han beskyttede sin Fiende, blev han dræbt af sine Venner (Mag. Adam maa altsaa have haft en forskjellig Relation). Ved hans Hvile-sted skeer der store Mirakler ved Folks Helbredelse“. Dette Hvilested er neppe noget andet end Oslo.
- ↑ Harald Haardraades Saga i Hryggjarstykke og Hrokkinskinna omtaler Kjøbstads-Anlægget Cap. 70, efter først at have talt om Einar Thambarskelves Drab, hvilket i Annalerne, visselig efter god og ældgammel Hjemmel, henføres til 1050, derpaa Haakon Ivarssøns Rejse fra Landet, hvilken, som det nedenfor skal vises, ej hører herhen, og endelig Kalf Arnessøns Tilbagekomst til Norge og Fald, hvilket sidste synes at have fundet Sted 1051. Derpaa heder det at Harald lod Oslo Kjøbstad rejse, men, som ovenfor nævnt, ikke saaledes, at man med Bestemthed kan paastaa, at Sagaskriveren vil have det henført til denne Tid. Oslo omtales derefter ikke førend strax efter Nisaa-Slaget 1062 (Cap. 83, 85). Snorre Man. 60) omtaler ligeledes Anlægget af Oslo efter at have fortalt Einars Drab, Kalfs Hjemkomst og Fald og Guthorm Ketilssøns Kamp med Kong Margad, hvilken, som ovenfor viist, fandt Sted 1052.
1043. Var han da f. Ex. 23 Aar gammel, maatte han være fød 1020, hvilket passer godt med at hans Fætter Kong Harald var født 1015.
