Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/207

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
189
Sven Ulfsſøn paa en ſpendt Fod med Adalbert.

førte allerede i længere Tid et ſaare forargeligt Levnet[1]; derforuden forſyndede han ſig ogſaa henſynsløſt imod de om Egteſkab i forbudne Led indførte Kirkelove. Allerede, ſom man maa formode, under ſit Ophold i Sverige egtede han Gyda, en Datter af hans Syſkendebarn Kong Anund. Men Gyda blev dræbt ved Gift af en af hans Friller, ved Navn Thora, fra hvilken han dog ikke ſkilte ſig. Siden, efter Kong Anunds Død 1049 eller 1050, egtede han dennes Enke Dronning Gunnhild, med hvilken han ſaaledes ſtod i et tredobbelt utilladeligt Paarørende-Forhold, efterſom hun ej alene var en Stifmoder af hans forrige Huſtru, men ogſaa Enke efter hans Fætter, og endelig, ſom Datter af Svein Jarl og Holmfrid, hans eget Syſkendebarn[2]. Hertil kunde Erkebiſkoppen ej lukke Øjnene, om han end nok ſaa gjerne vilde. Han

  1. Om Svens Uſædelighed vidne de ældre Skribenter næſten eenſtemmigt, iſær Saxo, og Mag. Adam, III. 20, jvfr. Schol. 73. Se og Knytlingaſaga, Cap. 23.
  2. Der har været meget tviſtet om, hvilken af de tvende, Gunnhild og Gyda, var Svens førſte Huſtru, hvilken af dem han ſkilte ſig ved, og hvilken af dem der blev dræbt. Saxo (S. 557, 559.) nævner nemlig udtrykkeligt Gyda ſom den ſvenſke Konges Datter, og ſom den, fra hvem han ſkilte ſig. Dette er dog aabenbart urigtigt. For det førſte ſiger Mag. Adam, at det var Svens „consobrina“, om hvis Forſkydelſe der var Spørgsmaal, og i Cap. 14, at hans fraſkilte Huſtru, Dronning Gunnhild, henlevede ſine ſenere Dage paa ſine Gaarde i Sverige. Vel læſe enkelte Codices her „Gude“, andre tilføje “vel Giuthe“, ſandſynligviis fordi de have ſkrevet efter ældre Haandſkrifter, der her kun havde Begyndelſesbogſtavet G; men den bedſte Codex, den wienſke, nævner alene „Gunnhild“ hvorhos det maa merkes at Schol. 67 paa dette Sted udtrykkeligt ſiger „at Gunnhild, Anunds Enke, var forſkjellig fra den af Thora myrdede Gyda“, og Schol. 73, at Gyda blev forgiven af Thora; at dennes Søn med Sven, ved Navn Magnus (Knytlingaſaga Cap. 23 kalder ham Knut) døde ſom Dreng paa Rejſen til Rom, hvorhen Faderen havde ſendt ham for at krones til Konge, og at Thora ej fødte ham flere Sønner. Allerede dette ſynes at maatte afgjøre Sagen, og viſe, at Saxo har ſlaaet Gunnhild og Gyda ſammen. Thi ikke Gyda, men alene Gunnhild var Svens consobrina, og alene Egteſkabet med hende var noget for Gejſtligheden at gjøre faa ſtore Ophævelſer over, paa Grund af det tredobbelte Blodſkamsforhold. Derhos kan man ikke overſee at det i det hos Wolter (Chron. Brem. hos Meibom II. 39, jvfr. Schiphover, Chron. Oldenb. ſammeſteds S. 152), i Anledning af Svens forbudne Egteſkab meddeelte Brev til ham fra Adalbert, hvis Egthed ej ligefrem tør benegtes, udtrykkeligt heder at han var gift med ſin „Moder“, d. e. Svigermoder. Det er ogſaa i ſig ſelv det rimeligſte at Sven førſt har egtet Gyda,Anunds Datter, under ſit Ophold i Sverige; den Omſtændighed, at hans og Thoras Søn Knut tillige kaldtes Magnus, ſynes at viſe at denne var fød allerede ſør 1042, og at Sven da, for at indynde ſig hos Magnus, opkaldte ham efter denne; er ſaaledes Svens Forbindelſe med Thora ældre end 1042, da er det og ſandſynligt, at hans Giftermaal med Gyda og Thoras Skinſyge tilhører denne Tid. Gunnhild kan Sven derimod ej have egtet førend efter at Kong Anund var død; ſandſynligviis var ogſaa hans Søn Magnus’s Død da indtruffen, og han har forladt