Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/203

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
185
Lydbiſkopper i Norge.

ſaa fiendtligt ſtemte Sigurd, der vel endog, ſom man maa formode, og hvad der ovenfor er paapeget, havde det Hverv at indrette en Planteſkole for danſk-bremiſke Gejſtlige og ſig ſelv en faſt Reſidens i det af Kong Knut ſtiftede Kloſter paa Nidarholmen[1]. Sigurds Hengivenhed for den bremiſke Kirke ſees deraf, at han ſendte ſin egen Broder- eller Syſterſøn Æsmund til Bremen for der at oplæres[2]. Den bremiſke Kirkes Indflydelſe i Norge under Knytlingevældet viſer ſig ogſaa deri, at den før omtalte Rodulf, Kong Edward Confesſors Frænde, hvilken Olaf den hellige havde medbragt til Norge, omkring 1030 gjorde Erkebiſkop Libentius i Bremen ſin Opvartning[3]; det er derfor ej uſandſynligt, at han nærmeſt har haft ſin Virkſomhed i Viken, ſkjønt han i de gamle Biſperækker nævnes blandt de throndhjemſke Biſkopper, det vil ſine blandt Hirdbiſkopperne. Blandt disſe nævnes paa St. Olafs og Magnus den godes Tid ogſaa Aasgaut, Grimkells Frænde, og Jon, Aasgauts Frænde, tillige nær beſlægtet med Ketil Kalf paa Ringenes, et Slægtſkabsforhold, der ſandſynligviis ſtaar i Forbindelſe med Grimkells Ophold paa Oplandene, og ſom tildeels forklarer det intime Forhold mellem Grimkell og den med Ketil Kalf eller hans Søn beſvogrede Einar Thambarſkelve. Grimkell, en klog Mand, har aabenbart ſøgt at knytte ſine Frænder ved Giftermaal til de fornemme Familier i Norge, og disſe Forbindelſer have neppe været uden Vegt, da der var Spørgsmaal om at anerkjende Olaf ſom Helgen og kalde hans Søn Magnus tilbage til Norge. Fremdeles nævnes blandt de throndhjemſke en Ragnar, og en Ketil, hvis Herkomſt og øvrige Livsomſtændigheder ej angives, og ſom efter Navnene lige ſaa vel kunne have været danſke eller danſk-engelſke, ſom norſke[4]. Rodulf drog

  1. Se ovf. I. 2. S. 823. Sigurd var ſenere i Sverige, ſe Mag. Adam.
  2. Mag. Adam af Bremen, III. 14.
  3. Mag. Adam, II. 62. Aaret angives ej nøjagtigt; der omtales i ſamme Cap. at Biſkop Thurgøt af Skara døde i Bremen, og at juſt Biſperne Odinkar den yngre fra Danmark, Sigfrid fra Sverige og Rodulf fra Norge, vare tilſtede. Libentius var Erkebiſkop fra 1029—1032. Da Rodulfs Nærværelſe i Bremen maa have fundet Sted, førend han drog til Island, hvor han opholdt ſig i 19 Aar, og da vi tillige erfare at han i 1050 kom til England, maa disſe 19 Aar falde mellem 1030 og 1050; ſandſynligviis 1030—1049. Det maa ſaaledes nærmeſt have været i 1030, at Rodulf var i Bremen.
  4. I de gamle Biſkopsfortegnelſer nævnes ſom Lydbiſkopper i Throndhjem: Sigurd, Grimkell, Jon, Rodulf, Ragnar, Ketil, Aasgaut, Sigurd, Sigurd Munk. (Norſk Tidsſkr. V. S. 41, 43). Da den førſte af disſe Sigurder øjenſynligt er Sven Alfivesſøns Hofbiſkop, ſynes det ogſaa, ſom om de, der nævnes mellem Grimkell og ham, alle ſkulde have levet under Olaf den hellige. Men i Olaf Tryggvesſøns Saga (Fornm. Sögur III. S. 172) heder det efter Odd Munks, ſom det ſynes paa gode Kilder grundede, Beretning, at Sigurd var den førſte Biſkop i Throndhjem, Grimkell den anden, Aasgaut, Grim-