Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/202

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
184
Harald Haardraade.

nogen Indblanding af andre. Han er den førſte af Norges Konger, der kom i Sammenſtød med gejſtlige Autoriteter. Dette er deels at tilſkrive den Omſtændighed, at den norſke Kirke førſt paa hans Tid kan ſiges at have faaet den Udvikling, at der kunde blive Spørgsmaal om nogen mere umiddelbar Indgriben fra vedkommende gejſtlige Autoriteters Side, deels ogſaa det ſæregne Forhold, hvori den unge norſke Kirke ſtod, idet den ved et paveligt Magtſprog var underlagt den hamburg-bremiſke Erkeſtol, ſkjønt den nærmeſt var grundet ved engelſke Misſionærer, og ſaaledes ej alene ved ſine Forbindelſer og Traditioner, men ogſaa ved Folkets Sympathier havde et langt ſterkere Drag til den engelſke Kirke. Hertil kommer ogſaa, at den bremiſke Kirke kun et Par Aar før Haralds Tronbeſtigelſe i Norge, havde i Erkebiſkop Adalbert (1045—1072) faaet en Forſtander, der i Myndighed og Lyſt til at udſtrække ſin Magt ſaa vidt ſom muligt ikke gav Harald noget efter, og var faſt beſtemt paa, indtil det yderſte at forfegte enhver Rettighed, hvoraf han troede at være i Beſiddelſe.

Det er allerede nævnt, hvorledes Olaf den hellige ved Hjelp af Grimkell nogenledes ordnede Kirkeforfatningen, og hvorledes denne, ſkjønt Englænder, eller hjemmehørende i England, dog paa Grund af bydende Omſtændigheder gik ſom Geſandt til Erkebiſkop Unwan, erkjendte hans Højhed, bad ham om at ville venligt modtage i ſin Provinds de af Olaf fra England og Nordmandie medbragte Gejſtlige, og udbad ſig flere Lærere fra Bremen til at ſtaa dem bi i Omvendelſesverket[1]. Det kan viſt heller ikke betvivles, at flere ere ankomne, men deres Virkſomhed har vel hovedſageligt indſkrænket ſig til Viken og Oplandene, der lige indtil Magnus den godes Tid ſtode i nærmere Forbindelſe med Danmark, hvilket aldeles tilhørte den bremiſke Kirke. Da vi ſiden finde Sigurd omtalt ſom Olafs egentlige Hofbiſkop, medens Grimkell næſten forſvinder, og ſiden kun dukker op igjen ved Olafs Flugt, da han, ſom det lader, ſluttede ſig til ham paa Oplandene, til hvilke han og vendte tilbage og hvor han tilbragte den førſte Tid under Knytlingevældet[2], maa man næſten formode at han ſelv har fungeret ſom Lydbiſkop for Oplandene lige fra 1015 til 1031, ja maaſkee endog til ſin Død, ſaa at han altſaa paa den Maade i Egenſkab af Lydbiſkop for Oplandene var tilſtede ved Modet paa Skjaldaraker[3]. Under Knytlingevældet fik, ſom vi have ſeet, ogſaa Throndhjem eller det Nordenfjeldſke en danſk, til den bremiſke Kirke hørende Biſkop i Haakon Jarls og Sven Alfivesſøns Hirdbiſkop, den mod St. Olaf

  1. Se ovf. I. 2. S. 628, 629.
  2. Se ovf. I. 2. S. 764, 823.
  3. Se ovf. S. 126.