overlegen i Klogskab og Kraft. Han regnede det heller ikke saa nøje med, hvilke Midler han anvendte, naar han alene kunde drive sine Hensigter igjennem. Først og fremst lod han sig det, som man seer, være magtpaaliggende at vinde de mægtige Arnmødlinger og saaledes skille dem fra de øvrige Lendermands Parti. Uagtet han var nær besvogret med Finn Arnessøn, synes det dog, som om dette Svogerskab ej har været tilstrækkeligt til at stifte Venskab mellem dem; snarere kan man antage, at det har givet Anledning til Arve-Uenigheder og spendt Forhold[1]. Derhos var Finn i den nøjeste Venskabsforbindelse med Guthorm paa Ringenes og Haakon Ivarssøn, hvilke ganske maa antages at have tilhørt Einar Thambarskelves Parti; Finn var en god Ven og havde været Krigskamerat af Haakon og Guthorm; dertil kom at hans Datter Ingebjørg var gift med Thorfinn Jarl, og at hans Broder Kalf endnu opholdt sig som landflygtig der vester: ingen af dem havde Aarsag til at være venligt stemt mod Harald. Denne søgte nu at komme i nærmere Svogerskab med ham og de øvrige Arnmødlinger ved at egte Eystein Orres Syster Thora, allerede den næste Vinter efter Magnus’s Død (1048—49). Hvorledes dette Giftermaal indlededes og kom istand, nævnes ikke; thi Haralds Dronning Ellisiv levede endnu, og Harald var ikke skilt fra hende[2]. Det skulde saaledes synes som om Thora alene havde været hans Frille; men dertil kaldes hun altfor ofte „Dronning“, og det er desuden heller ikke tænkeligt, at hendes stolte Frænder skulde have fundet sig i at hun indtog en saa lidet hæderlig Stilling. Man maa altsaa dog antage, at Harald har holdt formeligt Bryllup med hende, ligesom forhen med Ellisiv, og at han samtidigt har haft to lige berettigede Hustruer. Men det maa ogsaa ansees vist, at han i en lang Række af Aar ikke levede med Ellisiv, om hvilken man ej engang veed med Vished, hvorvidt hun strax fulgte ham til Norge eller i nogen Tid blev tilbage i Rusland, og i alle Fald tog han hende først til sig igjen i sine sidste Regjeringsaar, medens Thora imidlertid stedse var anseet for den egentlige Dronning[3]. Ved Giftermaa-
- ↑ Nemlig i Anledning af Sigurd Syrs Arv, som vist Halfdans og Gunnhilds Børn havde taget i Besiddelse, se ovf. S. 125.
- ↑ Harald Haardraades Saga Cap. 49, Snorre Cap. 33.
- ↑ Thora omtales som Dronning, og ledsagende Kongen lige fra Giftermaalstiden af og indtil efter Nisaa-Slaget i 1062; derimod siges der udtrykkeligt, at da Harald i 1066 drog til England, blev Thora tilbage, medens Ellisiv tilligemed hendes og hans Døtre, Maria og Ingegerd, fulgte ham. Net erfare vi senere, at Ingegerd blev gift med den danske Konge Olaf Hunger, der regjerede fra 1086 til 1095, Olaf Kyrres Saga Cap. 5, og siden efter med den svenske Kong Philip Hallsteenssøn, der herskede omtrent fra 1114 til 1118 (se Hervararsaga, Samt) Da hun nu vel neppe var stort ældre end 50 klar ved dette sidste Giftermaal, maa hun være fød i det tidligste
