Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/198

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
180
Harald Haardraade.

overlegen i Klogſkab og Kraft. Han regnede det heller ikke ſaa nøje med, hvilke Midler han anvendte, naar han alene kunde drive ſine Henſigter igjennem. Førſt og fremſt lod han ſig det, ſom man ſeer, være magtpaaliggende at vinde de mægtige Arnmødlinger og ſaaledes ſkille dem fra de øvrige Lendermands Parti. Uagtet han var nær beſvogret med Finn Arnesſøn, ſynes det dog, ſom om dette Svogerſkab ej har været tilſtrækkeligt til at ſtifte Venſkab mellem dem; ſnarere kan man antage, at det har givet Anledning til Arve-Uenigheder og ſpendt Forhold[1]. Derhos var Finn i den nøjeſte Venſkabsforbindelſe med Guthorm paa Ringenes og Haakon Ivarsſøn, hvilke ganſke maa antages at have tilhørt Einar Thambarſkelves Parti; Finn var en god Ven og havde været Krigskamerat af Haakon og Guthorm; dertil kom at hans Datter Ingebjørg var gift med Thorfinn Jarl, og at hans Broder Kalf endnu opholdt ſig ſom landflygtig der veſter: ingen af dem havde Aarſag til at være venligt ſtemt mod Harald. Denne ſøgte nu at komme i nærmere Svogerſkab med ham og de øvrige Arnmødlinger ved at egte Eyſtein Orres Syſter Thora, allerede den næſte Vinter efter Magnus’s Død (1048—49). Hvorledes dette Giftermaal indlededes og kom iſtand, nævnes ikke; thi Haralds Dronning Elliſiv levede endnu, og Harald var ikke ſkilt fra hende[2]. Det ſkulde ſaaledes ſynes ſom om Thora alene havde været hans Frille; men dertil kaldes hun altfor ofte „Dronning“, og det er desuden heller ikke tænkeligt, at hendes ſtolte Frænder ſkulde have fundet ſig i at hun indtog en ſaa lidet hæderlig Stilling. Man maa altſaa dog antage, at Harald har holdt formeligt Bryllup med hende, ligeſom forhen med Elliſiv, og at han ſamtidigt har haft to lige berettigede Huſtruer. Men det maa ogſaa anſees viſt, at han i en lang Række af Aar ikke levede med Elliſiv, om hvilken man ej engang veed med Vished, hvorvidt hun ſtrax fulgte ham til Norge eller i nogen Tid blev tilbage i Rusland, og i alle Fald tog han hende førſt til ſig igjen i ſine ſidſte Regjeringsaar, medens Thora imidlertid ſtedſe var anſeet for den egentlige Dronning[3]. Ved Giftermaa-

  1. Nemlig i Anledning af Sigurd Syrs Arv, ſom viſt Halfdans og Gunnhilds Børn havde taget i Beſiddelſe, ſe ovf. S. 125.
  2. Harald Haardraades Saga Cap. 49, Snorre Cap. 33.
  3. Thora omtales ſom Dronning, og ledſagende Kongen lige fra Giftermaalstiden af og indtil efter Nisaa-Slaget i 1062; derimod ſiges der udtrykkeligt, at da Harald i 1066 drog til England, blev Thora tilbage, medens Elliſiv tilligemed hendes og hans Døtre, Maria og Ingegerd, fulgte ham. Net erfare vi ſenere, at Ingegerd blev gift med den danſke Konge Olaf Hunger, der regjerede fra 1086 til 1095, Olaf Kyrres Saga Cap. 5, og ſiden efter med den ſvenſke Kong Philip Hallſteensſøn, der herſkede omtrent fra 1114 til 1118 (ſe Hervararſaga, Samt) Da hun nu vel neppe var ſtort ældre end 50 klar ved dette ſidſte Giftermaal, maa hun være fød i det tidligſte