Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/195

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
177
Mægtige Lendermands-Ætter.


ſter. Nær beſlægtet med ham var Thore paa Steig, den meeſt formaaende Mand i Gudbrandsdalen. I den ſydveſtlige Deel af Landet havde endnu Erling Skjalgsſøns Sønner meeſt at ſige: den fornemſte af dem var Aaslak, der, ſom vi have ſeet, var gift med en Daner af Jarlen Svein Haakonsſøn. Lodin og Erling, ſandſynligviis hans Broder og Broderſøn, ere forhen omtalte[1]. I Sogn maa man antage, at Efterkommerne af den fra Egil Skallagrimsſøns Hiſtorie bekjendte Brynjulf paa Aurland maa have været den mægtigſte Æt. Paa Haralds Tid repræſenteredes den af Brynjulf Helgesſøn, hvis Farmoder Rannveig var en Sønnedatter af Brynjulf Bjørnsſøn. I den nordveſtlige Deel af Landet var Arnmødlinge-Ættens Medlemmer, Eyſtein Orre paa Giſke og Finn Arnesſøn paa Auſtraat paa Yrje, de mægtigſte. Paa Haalogaland ſynes i denne Tid Haarek Eyvindsſøns Sønner at have faaet Overhaand over Aasmund Grankellsſøn, thi Haareks Søn, Einar Fluga paa Thjøtta, nævnes ſom Haralds Lendermand og forlenet med Finnefærden allerede i den tidligere Halvdeel af Haralds Regjeringstid[2]. Og alle disſe mægtige Mænd vare nær beſlægtede og beſvogrede med hinanden indbyrdes. Orm Jarl og Haakon Ivarsſøn, der begge nedſtammede i tredie Led fra Haakon Jarl, vare ſaaledes i det nærmeſte Slægtſkab med Bergljot, Einar Thambarſkelves Huſtru. Eindride, Einars Søn, var gift med Sigrid, Syſter af Guthorm paa Ringenes[3]. Finn Arnesſøn paa Auſtraat var gift med Thorbjørg, en Datter af Halfdan, Sigurd Syrs Søn og ſaaledes en Broderdatter ſaa vel af Kongen ſelv, ſom af Guthorms Moder Gunnhild. Thorberg Arnesſøn, Eyſtein Orres Fader havde, ſom allerede omtalt, været gift med en Datter af Erling Skjalgsſøn, Syſter af Aaslak paa Søle. En anden Syſter var gift med Arne Arnesſøn, hvis Søn Jon maaſkee allerede paa denne Tid var gift med Rannveig, en Datter af Sigurd i Bjarkø, Thore Hunds Søn og Arving[4]. Thore paa Steig var, ſom

  1. At det er disſe, ſom omtales i Chron. Sax. ved 1047 eller 1048 under Navnene Loðen og Yrling, er ovenfor viiſt.
  2. Einar Fluga omtales aller førſt i Sneglu-Halles Hiſtorie, Harald Haardraades Saga Cap. 104. Naar disſe Begivenheder indtraf, ſiges ej udtrykkeligt, men der ſtaar dog omtalt i Flatøbogen, hvorledes Harald, efter at Sneglu-Halle var kommen tilbage til Island, og, ſom det ſynes, havde tilbragt flere Aar der, erfoor hans Død. Denne maa altſaa være indtruffen før 1066, og Halles førſte Ophold i Norge kan ſaaledes neppe ſættes ſenere end 1056. Paa denne Tid var ſaaledes Einar allerede i Beſiddelſe af det finmarkſke Len.
  3. Harald Haardraades Saga Cap. 56, Snorre Cap. 40.
  4. Olaf den helliges Saga Cap. 256. Fagrſkinna Cap. 215. Jons og Rannveigs Søn Vidkunn omtales allerede ſom voxen i 1094 (Magnus Barfods