Hopp til innhold

Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/195

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
177
Mægtige Lendermands-Ætter.


ster. Nær beslægtet med ham var Thore paa Steig, den meest formaaende Mand i Gudbrandsdalen. I den sydvestlige Deel af Landet havde endnu Erling Skjalgssøns Sønner meest at sige: den fornemste af dem var Aaslak, der, som vi have seet, var gift med en Daner af Jarlen Svein Haakonssøn. Lodin og Erling, sandsynligviis hans Broder og Brodersøn, ere forhen omtalte[1]. I Sogn maa man antage, at Efterkommerne af den fra Egil Skallagrimssøns Historie bekjendte Brynjulf paa Aurland maa have været den mægtigste Æt. Paa Haralds Tid repræsenteredes den af Brynjulf Helgessøn, hvis Farmoder Rannveig var en Sønnedatter af Brynjulf Bjørnssøn. I den nordvestlige Deel af Landet var Arnmødlinge-Ættens Medlemmer, Eystein Orre paa Giske og Finn Arnessøn paa Austraat paa Yrje, de mægtigste. Paa Haalogaland synes i denne Tid Haarek Eyvindssøns Sønner at have faaet Overhaand over Aasmund Grankellssøn, thi Haareks Søn, Einar Fluga paa Thjøtta, nævnes som Haralds Lendermand og forlenet med Finnefærden allerede i den tidligere Halvdeel af Haralds Regjeringstid[2]. Og alle disse mægtige Mænd vare nær beslægtede og besvogrede med hinanden indbyrdes. Orm Jarl og Haakon Ivarssøn, der begge nedstammede i tredie Led fra Haakon Jarl, vare saaledes i det nærmeste Slægtskab med Bergljot, Einar Thambarskelves Hustru. Eindride, Einars Søn, var gift med Sigrid, Syster af Guthorm paa Ringenes[3]. Finn Arnessøn paa Austraat var gift med Thorbjørg, en Datter af Halfdan, Sigurd Syrs Søn og saaledes en Broderdatter saa vel af Kongen selv, som af Guthorms Moder Gunnhild. Thorberg Arnessøn, Eystein Orres Fader havde, som allerede omtalt, været gift med en Datter af Erling Skjalgssøn, Syster af Aaslak paa Søle. En anden Syster var gift med Arne Arnessøn, hvis Søn Jon maaskee allerede paa denne Tid var gift med Rannveig, en Datter af Sigurd i Bjarkø, Thore Hunds Søn og Arving[4]. Thore paa Steig var, som

  1. At det er disse, som omtales i Chron. Sax. ved 1047 eller 1048 under Navnene Loðen og Yrling, er ovenfor viist.
  2. Einar Fluga omtales aller først i Sneglu-Halles Historie, Harald Haardraades Saga Cap. 104. Naar disse Begivenheder indtraf, siges ej udtrykkeligt, men der staar dog omtalt i Flatøbogen, hvorledes Harald, efter at Sneglu-Halle var kommen tilbage til Island, og, som det synes, havde tilbragt flere Aar der, erfoor hans Død. Denne maa altsaa være indtruffen før 1066, og Halles første Ophold i Norge kan saaledes neppe sættes senere end 1056. Paa denne Tid var saaledes Einar allerede i Besiddelse af det finmarkske Len.
  3. Harald Haardraades Saga Cap. 56, Snorre Cap. 40.
  4. Olaf den helliges Saga Cap. 256. Fagrskinna Cap. 215. Jons og Rannveigs Søn Vidkunn omtales allerede som voxen i 1094 (Magnus Barfods