Guthorm og Margad vandt et stort Bytte, især i Sølv, men da de siden i Angelsey-Sund skulde dele det, kom de i saadan Uenighed derom, at Margad udæskede Guthorm til Kamp. Guthorm, der alene havde fem Skibe, medens Margad havde 16, lovede Dagen for Slaget — det var netop St. Olafs Aften — at han skulde give St. Olaf Tiendedelen af alt Byttet, hvis han vilde forunde ham Sejren; og det lykkedes ham virkelig, i det blodige Slag Dagen efter, at fælde Margad med alle hans Mænd. Loftet blev samvittighedsfuldt holdt, og Byttet var saa stort, at Guthorm af den lovede Tiendedeel lod gjøre et Sølvkrucifix saa højt som han selv eller hans Stavnbo, og skjenkede det til Olafs Helligdom i Nidaros, hvor det opbevaredes lige indtil Reformationen[1]. Harald sejlede med 9 Skibe ind i Bristolbugten, herjede i Somerset, Devonshire og Cornwall, og drog derfra østefter indtil Portland, hvor han mødte sin Fader, der imidlertid var kommen fra Brügge, og havde fundet Indbyggerne i hele den sydøstlige Deel af Landet rede til at gribe til Vaaben for ham. De sejlede siden opad Temsen til London, hvor Kongen laa med en stor Hær og Flaade. Men hverken Londons Borgere eller Edwards egne Stridsmænd havde nogen Lyst til at kæmpe mod deres Landsmænd for Udlændingers Skyld, og Kongen fandt det raadeligst at aabne Freds-Underhandlinger ved Hjelp af Sigurd, Biskop af Winchester. Der blev foreløbigt sluttet Stilstand, med Gisler paa begge Sider. Dette var et Tegn for de nordmanniske Gejstlige, Robert først og fremst, til at flygte saa hurtigt de kunde, for at undgaa Folkets Raseri. De fleste ilede til Frankrige. Godwine retfærdiggjorde sig og sine Sønner for de Beskyldninger, deres Fiender havde fremført imod dem, og de indsattes i alle deres Værdigheder, med Undtagelse af Sven, der, dreven af Samvittighedsnag, havde foretaget en Pilegrimsrejse til Jerusalem, hvorfra han ej vendte tilbage[2]. Men fra nu af vare ogsaa Godwine og hans Sønner mægtigere i England end nogensinde; og det er ikke langt fra Sandheden, naar Mag. Adam, efter Sven Ulfssøns Fortælling, siger „at de beherskede England saaledes, at
- ↑ Snorre, l. c. Olaf den helliges Saga Cap. 249. Den legendariske Olafs Saga Cap. 104. At Snorre netop sætter denne Fortælling ind paa dette Sted, vidner fordeelagtigt om Sikkerheden af hans Tidsregning i denne Periode, da man ej kan antage at han har haft irske Annaler at rette sig efter.
- ↑ Om alt dette, se Chron. Sax. fra 1046—1052.
Juli. I Chron. Sax. siges at Godwine sejlede fra Brügge en Dag før St. Hans Aften (22 Juni); derpaa varede det, som der synes, længere Tid førend han mødte Harald; og til London kom de ej førend først i September; det er derfor tydeligt, at Harald har afsejlet paa samme Tid som Margad og Guthorm; og da nu ogsaa disse agtede sig til Wales, er der neppe nogen Tvivl om at alle tre fulgtes ad saa længe som muligt.
