Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/189

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
171
Harald Godwinesſøn og Guthorm af Ringenes i Dublin.

til Briſtol, og derfra til Irland, hvor han tilbragte Vintren hos Kongen i Dublin, Sigtrygg Silkeſkeggs Efterfølger, der i de irſke Annaler kaldes Eachmargach, i de angliſke Jehmarc, og i vore Sagaer Margad[1]. Denne, der allerede omtales i Knut den mægtiges ſidſte Aar ſom en af de Konger, der underkaſtede ſig ham, var en Søn af Kong Ragnvald Ivarsſøn i Waterford, hvilken Sigtrygg Silkeſkegg dræbte 1035; men endnu i ſamme Aar forlod Sigtrygg ſit Rige, og efterfulgtes af Margad, om hvem man ſaaledes maa antage at han har fordrevet ham. Saa vidt man kan ſkjønne, gik Sigurd, ſom hans Fader, ind i Icolmkills Kloſter, hvor han døde 1042[2], og efter i 8 Aar at have været fortrængt fra Tronen af en Ivar Haraldsſøn, herſkede Margad fra 1046 i Rolighed[3]. Paa denne Tid ſkede der hyppige Herjetog fra Irland til de britiſke Kyſter[4]. Heri deeltoge endog de norſke Høvdinger Finn Arnesſøn, Guthorm paa Ringenes og Haakon Ivarsſøn[5]. Iſær holdt Guthorm ved denne Bedrift; han kom i ſtor Yndeſt hos Margad, og havde Fredland hos ham i Dublin om Vintren. Han tilbragte juſt Vintren 1051—1052 hos Margad, og var ſaaledes her tilſammen med Harald Godwinesſøn. Om Sommeren efter fulgtes de alle ad øſtover; Harald for at begive ſig til ſin Fader, Guthorm og Margad for at herje[6].

  1. At Eachmargach er det ſamme ſom Margad, ſees deels deraf, at hiin irſke Form ſelv altid i Original-Annalerne ſkrives i to Ord, hvorved Margach, der aldeles udtales ſom „Margadh“, kommer for ſig ſelv, deels af Chronologiens Coincidens. Om „Jehmarc“, ſe ovenfor I. 2. S. 673.
  2. Se Tighernach og de 4 Meſtres Annaler ved disſe Aar. Hvor Sigurds Død omtales 1042, nævnes han tilligemed endeel andre, der alle ſynes at have været Munke.
  3. Tighernach nævner Ivars Tronbeſtigelſe efter Eachmargach 1038, omtaler „Ivar Haralds Søn ved 1045, og ſiger endelig i 1046, at Eachmargach vendte tilbage til Dublin efter „Harald“, hvilket maa være Skrivfejl for „Mac Harald“, Haralds Søn, ſiden de 4 Meſtres Annaler ved ſamme Aar udtrykkeligt ſige at „Haralds Søn“ blev fordreven og „Ragnvalds Søn“ kom efter ham.
  4. Se Chron. Sax. ved 1050.
  5. Harald Haardraades Saga Cap. 46. Snorre Cap. 46. Morkinſkinna nævner her urigtigt Ketil af Ringenes i Stedet for Sønnen Guthorm, thi Ketil maa paa denne Tid have været død, ſiden Guthorm ellers ſtedſe nævnes ſom Gaardens Beſidder. At ellers Kalf Arnesſøn, der opholdt ſig i hine Farvande, ogſaa var med, er ej uſandſynligt.
  6. At alt dette ſkede i 1052, og at alle tre virkelig fulgtes ad, ſees af følgende. Saa vel Tighernach, ſom de 4 Meſtre ſige at Eachmargach i 1052 drog „over Havet“ og efterfulgtes af Mælnambo; dette er ſaaledes Togets Aar, og Margads Døds-Aar; ogſaa hos Snorre (Cap. 56, 57) omtales Guthorms Kamp ved disſe Tider. Det heder her udtrykkeligt, at denne Kamp ſtod Olafs Mesſedag, den 29de Juli; Toget er altſaa udgaaet ſidſt i Juni eller førſt i