Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/184

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
166
Harald Haardraade.



14. Sven Ulfsſøn Konge i Danmark. Begivenheder i England og Sverige.


Kong Magnus’s Halvbroder Thore og hans Ven Reb rejſte ſaa iilſomt øſtover, at de indhentede Sven, førend han endnu havde forladt Danmark. De traf ham i Skaane ved Helge-Aa, ſom da endnu dannede Danmarks Øſtgrændſe[1]: han vilde juſt beſtige ſin Heſt, for at drage til Sverige, og der ganſke opgive Kongenavnet og ſine Fordringer paa Danmark. Han ſpurgte nysgjerrigt, hvad der var paa Færde med Nordmændene. Reb fortalte ham Magnus’s Død, og bragte ham det vigtige Budſkab, at Danmark nu var afſtaaet til ham, idet han tillige i Magnus’s Navn bad ham at tage ſig af Thore. Sven ſvarede rørt: „dette er en ſtor Tidende, og du, Thore, ſkal være velkommen hos mig og nyde ſtor Ære, thi ſaaledes vilde viſt ogſaa den ſalige Konge handle mod min Broder; men det ſværger jeg ved Gud, at ſaa længe jeg lever, vil jeg aldrig fly fra Danmark“. Han ſteg derpaa til Heſt, og vendte om igjen. Saa ſnart Skaaningerne fik at vide, at Magnus var død, ſamlede de ſig i Mængdeviis om Sven, ſom derfra ſatte over til Sjæland, hvor han ligeledes fik ſtort Tilløb, og blev tagen til Konge paa Iisøre-Thing ikke langt fra Roeskilde[2], hvilket herefter blev det fornemſte Hyldings-Thing ligeſom Viborg-Thing forhen: tilſtrækkeligt Tegn paa, at med Svens Ophøjelſe paa Tronen det national-danſke Parti, ſom havde ſin egentlige Kjerne paa Sjæland og i Skaane, nu havde faaet Overhaand, og at Sjæland nu var blevet Rigets Hoved-Landſkab, ligeſom Jylland var det under

    ende, i Stedet for at udſlettes, eller forandres til „men forudſætter, ſom det ſynes, at hun tilbragte Reſten af ſine Dage i Danmark“.

  1. Harald Haardraades Saga Cap. 38, Snorre Cap. Bo„ Flatøbogen; kun her, ſaa vel ſom i Fagrſkinna Cap. 183, tales der udtrykkeligt om Helge-Aa, og Viborg-Thing, og at Thorkell Gøſa gav Sven Kongenavn (jvfr. ovenfor S. 19). At Helge-Aa paa den Tid dannede Danmarks Øſtgrændſe, med andre Ord, at Bleking da endnu hørte til Sverige, er allerede tidligere omtalt (I. 2. S. 132) og vil nedenfor nærmere blive viiſt S. 173.
  2. Iisøre-Thing nævnes udtrykkeligt ſom det, der fra nu af blev Danekongernes Hoved-Udnævnelſes-Thing, hos Sven Aagesſøn Cap. 5. Jvfr. ogſaa Saxo S. 569, 615, hvor Harald Heins og Nikolaus’s virkelige, Erik Emunes paatænkte Kongehylding paa Iisøre-Thing omtales. Det er ogſaa tydeligt, at Sjæland, hvilket allerede Harald Gormsſøn i ſine ſidſte Dage, da han havde lagt ſig ud med det nordiſke Høvdingeparti, havde valgt til ſit fornemſte Opholdsſted og hvor han blev begraven, end mere maatte blive Hovedlandſkabet, efter at Sven var kommen paa Tronen. Jylland, med Viborg Hovedthing og Heidaby ſom Hovedreſidens, repræſenterer den Sigurdſke Æt, i hvis ſidſte Medlems, Hardeknuts, Sted Magnus den gode traadte. Sjæland derimod, med Iisøre Hovedthing, Roeskilde og Ringſted ſom Hovedreſidenſer, repræſenterer den Sprakaleggſke Æt og hvad man kunde kalde den middeldanſke Tidsalder.