Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/183

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
165
Sighvats Skalds Død.

under Sygdommen troede ogſaa han at ſee Kong Olaf, der nævnte en beſtemt Dag, naar han ſkulde komme til bane. Sighvat væntede Dagen med Længſel, og ſkal, da den kom og han endnu ikke følte Døden nærme ſig, i et Vers, det ſidſte han nogenſinde digtede, have udtrykt ſin Sorg over ej at faa ſin Længſel ſtillet. Men da han havde fremſat Verſet, døde han, og ſaaledes, ſiger Sagaen, holdt Olaf dog ſit Løfte. Sighvats Liig ſkal være bragt til Nidaros, og begravet ved Chriſtkirken: hvis dette ej er en fejlagtig Angivelſe i Stedet for „Klemenskirken“, kan der ved „Chriſtkirken“ enten kun være meent det Kapell, der var opført paa det Sted, hvor Olafs Liig havde ligget begravet, og hvor Chriſtkirken ſiden blev bygget, eller ogſaa maa Sighvats Liig, ligeſom Magnus’s, ſenere være flyttet did med Olafs eget[1].

Om Alfhild, Magnus’s Moder, fortælles der, at hun ſtrax efter hans Død, betagen af Sorg, lod ſig bringe i Land, og begav ſig til Thor Mi Gøta, der efter det Løfte, han gav hende, da hun befriede ham fra Fangenſkabet, modtog hende med aabne Arme og viſte hende den ſtørſte Venlighed. Men jo længer det led hen mod Julen, deſto ſorgfuldere blev hun, og da Thorkell bad hende være ved godt Mod og ſagde at han og hans gjerne vilde gjøre alt, hvad der ſtod i deres Magt, for at opmuntre hende, ſvarede hun at hun ikke kunde undlade at tænke paa den forrige Juul, iſær hvis hun ſkulde tilbringe denne Juul hos andre end fyrſtelige.Folk. Thorkell fandt dette rimeligt, og foreſlog hende at drage til Sven Ulfsſøn, ſom imidlertid var kommen til Danmark, og ſom viſt vilde modtage hende godt. Dette Forſlag behagede hende; Thorkell ſkaffede hende Følge til Sven, og denne ſkuffede heller ikke hendes Tillid. Hun forblev en Tidlang hos ham, og forærede ham til Gjengjeld for hans Venlighed et prægtigt guldprydet og med Ædelſtene beſat Fad. Dog heller ikke her havde hun Ro paa ſig, og hiin beſluttede at rejſe hjem til England. Hvorledes hun der for de Rigdomme, hendes Mand og Søn havde givet hende, ſkal have kjøbt trende Gaarde, hvorved hun ernærede ſig og ſit Følge, indtil hun omſider ſkjenkede ſine Ejendomme til Malmsbury Kloſter og tilbragte hele ſin øvrige Tid i dette, er allerede tidligere omtalt[2].

    Læſefejl iſtedetfor uppreistarsögu, maa man antage at hermed menes Hallfred Vandrædaſkalds ovenfor (II. 2. S. 369) omtalte uppreistardrápa.

  1. Olaf den helliges Saga i Fornm. S. V. S. 210, 211, jvfr. Flatøbogen. Om Sighvats foregivne Begravelſe ved Chriſtkirken gjelder maaſkee det ſamme ſom ovenfor nævnt ved Magnus’s.
  2. Se ovenfor II. 2. S. 664—666, jvfr. Villjam af Malmsbury, de pontif. Angl. lib. V., hos Gale S. 368, 369. Det maa bemerkes, at paa nysanførte Sted, S. 665, L. 18 fra neden i Noten, er det urigtige Tillæg „men lader hende dø hos Thorkell Gøſa i Jylland“ ved Uagtſomhed blevet ſtaa-