Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/180

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
162
Harald Haardraade.

drage til Viborg, ſtevne Thing der, og lade ſig tage til Konge over hele Danmark. Naar de da, ſagde han, havde undertvunget dette Land, vilde Nordmændene ſiden i alle kommende Tider blive Danernes Overmænd. Da rejſte Einar Thambarſkelve ſig, og ſagde at det langt mere var hans Skyldighed at føre ſin Foſterſøn Magnus’s Liig til dets Grav, og bringe ham til hans Fader, den hellige Olaf, end at deeltage i Krig udenfor Landet med Harald, fordi denne attraaede andre Kongers Rige og Ejendom. Han vilde heller, ſagde han, følge Kong Magnus død, end nogen anden Konge levende. Og ſtrax lod han ſkride til de nødvendige Forberedelſer. Liget blev ſyſlet om paa det bedſte, og henſat under et dertil indrettet Telt i Løftingen paa Kongeſkibet; og alle Thrønderne i Hæren, eller rettere alle de, ſom havde hjemme nordenfor Stad[1], gjorde ſig færdige til at følge Liget hjem. Da hele Hæren ſaaledes adſkiltes, og Harald derfor ej havde Styrke nok til at udføre de ærgjerrige Planer, han havde udkaſtet, var der ikke andet tilbage ogſaa for ham, end at vende hjem igjen med de Folk, der vilde følge ham. Disſe vare, ſom det lader, iſær fra Viken og de ſydlige Dele af Landet. Til Viken ſtyrede nu ogſaa Harald ſelv, hvor han ſammenkaldte et Thing ved Sarpsborg, eller, ſom dette Thing nu for førſte Gang kaldes, Borgarthing, og lod Bønderne her tilſværge ſig Troſkabs-Ed ſom hele Norges Konge. Om det kun var Vikverjerne, ſom mødte her, eller om ogſaa Mænd fra Oplandene indfandt ſig, nævnes ikke, det førſte er dog det rimeligſte, da Harald under ſit ſidſte Ophold paa Oplandene var kommen paa en ſpendt Fod med en ſtor Deel af Indbyggerne. Fra Sarpsborg fortſatte han ſin Vej veſtefter langs Kyſten fra Fylke til Fylke, idet han overalt holdt Thing og lod ſig hylde. Det lader ikke til at han nogenſteds mødte Modſtand. Men det ligger i Sagens Natur, at Rejſen gik meget langſomt fra Haanden. Førend han naaede Throndhjem, var Einar allerede kommen med Thrøndehæren og Magnus’s Liig[2]. Da de landede ved Nidaros, gik alle By-

  1. Fagrſkinna Cap. 180 ſiger udtrykkeligt „alle de, ſom vare (havde hjemme) nordenfor Stad“. De øvrige vidtløftige Kongeſagaer have: „alle Thrønderne og mange andre Nordmænd“. (Harald Haardraades Saga Cap. 40). Hos Snorre (Cap. 39) ſtaar der urigtigt: „alle Thrønder og alle Nordmænd“.
  2. De vidtløftigere Kongeſagaer (Harald Haardraades Saga Cap. 41) meddele her en legendariſk Fortælling om, hvorledes Einar og Thrønderne paa Vejen forbi Samsø lagde ind i den Havn, hvor Magnus oftere plejede at ligge, hvorledes en blind og fattig Mand paa Den, der ſædvanligviis havde plejet at faa Almisſe af Magnus, nu ogſaa bad Einar derom, at denne til hans ſtore Sorg fortalte ham Kongens Død, men gav ham tillige, for at han end ikke efter Magnus’s Død ſkulde have henvendt ſig forgjeves til ham, en ſtor Mængde Levnetsmidler, hvoraf hvert Skib udredede ſin Andeel, og derforu-