Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/179

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
161
Kong Magnus’s Død.

Kjærlighed, og han overlod hende ædelmodigt til sin Frænde og Sysselmand, den unge og smukke Sigurd, der boede i Nærheden og tidligere havde gjort hendes Bekjendtskab. Der fortælles endog at St. Olaf selv skulde have aabenbaret sig, for at bringe in Søn til at opgive al Tanke om hende[1]. Saa meget man ellers kunde have ønsket, at St. Olafs Æt gjennem Magnus havde forplantet sig i lige nedstigende Linje, saa heldigt var det nu, som Sagerne stode, at han ingen Søn efterlod, thi derved sparedes Norge endnu en Stund for Borgerkrige, hvilke ellers uundgaaligt vilde .have fundet Sted, naar denne Søn voxede til, og Harald desuagtet fordrede Riget eller en Deel deraf.

13. Harald Sigurdssøn tiltræder Regjeringen som Enekonge i Norge.


Kong Magnus’s Død blev strax bekjendtgjort over hele Flaaden ved Ludrestød. Dette var Tegnet for hans Halvbroder Thore og Rev til, saaledes som det var dem foreskrevet, at skynde sig bort saa hastigt som muligt, for at opsøge Sven Ulfssøn og frembære ham Magnus’s Ærende. De skulle imidlertid endnu i Skoven selv have været forfulgte af nogle Folk, Harald havde sendt for at dræbe dem og saaledes hindre at det vigtige Budskab naaede Sven i rette Tid; men de undgik Efterstræbelserne, og kom lykkeligt bort[2]. Harald lod strax sammenkalde alle de tilstedeværende Nordmænd til et Thing, og tilkjendegav her sin Hensigt, ikke at adlyde Magnus’s Bestemmelse med Hensyn til Danmark, da dette, som han sagde, var hans Arv, lige saa vel som Norge, hvorfor han agtede at

  1. Magnus den godes Saga Cap. 51.
  2. Harald Haardraades Saga Cap. 38. Det er kun Snorre, der (Cap. 28) nøjagtigt angiver Stedet, hvor Magnus døde, nemlig Landsbyen Sudathorp. Dette maa være Sudathorp, nu Søderup, et Stykke indenfor Aabenraa-Fjorden, og i Nærheden af Urnehoved-Thingsted: i saa Fald maa Flaaden have ligget i hiin Fjord. Dette strider vel i og for sig ikke i mindste Maade mod Sandsynligheden, men Snorres Angivelse er dog mistænkelig, fordi han, uagtet han her øjensynlig har benyttet de ældre, vidtløftigere Kongesagaer, dog, som man maa formode, paa egen Haand, og for at tillempe Fortællingen paa hiin Angivelse, udelader alt, som tyder paa at Magnus døde ombord paa Flaaden, — hvad der dog endog formedelst Mag. Adams Beretning maa være utvivlsomt — og udtrykker sig som om han laa syg i Land, i Sudathorp. Da man nu veed, at Sven Ulfssøn døde i Sudathorp, (se Knytlingasaga Cap. 23, Saxo, S. 566. Ælnoth, hos Langebek se III. 337) og at Sven ogsaa kaldte sig Magnus, fristes man til at antage at Snorre her paa en os mindre forklarlig Maade har forvexlet Magnus med Sven, eller ved at læse om Svens Død i Sudathorp er kommen paa den Tanke, at ogsaa Magnus døde der.