Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/156

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
138
Magnus den gode og Harald Sigurdsſøn.

prægtige Skibe ſkinnede over Havet, ſom om det var fjerne Varder eller Solen ſelv, og hvorledes Magnus forreſt i de Kæmpendes Rækker, hverken ſkyede Ild eller Sverd. Akter udbrød Harald: „denne Mand ſmører ſaa tykt paa, at jeg ikke veed, hvor det vil ende“. Det endte ogſaa ſaaledes, at Magnus’s Ferd over Havet ſammenlignedes med Engleſkarers Tog, og at Folket ſagdes at elſke ham højeſt af Alt, næſt Gud ſelv. Da Draapen var til Ende, begyndte Arnor ſtrax at fremſige Kvadet til Harald, der kaldtes Blaagagla-Draapa[1], og ſiges at have været et godt Kvæde. Da han havde endt det, æſkede man Haralds Dom om, hvilket der var det bedſte. „Det er tydeligt nok at ſee“, ſvarede han, „hvor ſtor Forſkjel der er mellem begge disſe Kvad, thi mit vil ſnart blive glemt, medens derimod denne Draape, der er forfattet om Kong Magnus, vil blive kvædet ſaa længe Norden er beboet“. Imidlertid gav Harald dog Skalden et guldbeſlaget Spyd, og Magnus gav ham ſer det førſte en Guldring. Denne Guldring ſatte Arnor paa Spydfalen, og ſkred langs henad Salsgulvet til Døren med hævet Spyd, idet han ſagde: „højt ſkulle begge Kongegaver bæres!“ „Næſte Gang du kommer til Norge, du langordede“, ſagde Harald, „maa du bringe mig et andet Kvad“. „Hvis jeg overlever dig, ſkal jeg digte en Arveølsdraape om dig“, ſvarede Arnor. Dette Løfte holdt han ogſaa, og af denne Draape anføres mange —Vers i Sagaerne, til Bekræftelſe paa hvad der fortælles om Haralds ſenere Bedrifter. Kongens Spaadom gik og for ſaa vidt i Opfyldelſe, ſom Blaagagledraapen nu ikke længer kjendes, medens den ſtørſte Deel af Hrynhenda er opbevaret. Magnus forærede ſiden Arnor en heel Knarr med fuld Farm, og viſte ham det ſtørſte Venſkab[2]. Ogſaa denne Begivenhed, ſaa ubetydelig den i ſig ſelv er, viſer dog, hvilken Skinſyge der herſkede mellem Kongerne, iſær paa Haralds Side.

11. Begivenheder paa Orknøerne. Ragnvald Bruſesſøns Drab.


Da Arnor Jarlaſkald kvad ſine Draaper for Magnus og Harald, og begyndte med at omtale ſine tidligere Rejſer og Orknøernes Jarler, undlod han viſt ikke at hentyde til de blodige Krigsſcener, hvortil han der havde været Vidne, og det vilde endog ikke have været beſynderligt, om han, der af egen Erfaring havde ſeet de ſørgelige Følger af Fællesherredømme mellem to ærgjerrige og indbyrdes ſkinſyge Frænder, havde opmuntret Kongerne til Forligelighed, foreholdt dem hine Jarlers afſkrækkende

  1. Egentlig: Blaagæsſenes Draape, d. e. Ravne Draapen; ſandſynligviis fordi der i Indledningen har ſtaaet noget om Ravne (blágögl).
  2. Harald Haardraades Saga, Cap. 24.