Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/154

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
136
Magnus den gode og Harald Sigurdsſøn.

Magnus vovede ikke at beholde ham i Nidaros, men ſendte ham til en Lendermand paa Oplandene (Orke- eller Gauldalen?), hvor han kunde være i Sikkerhed for Harald. Denne fordrede Boder for den dræbte Hirdmand, og da Magnus negtede at betale nogen Bod, efterſom Hirdmanden ſelv var Skyld i ſin Død, begav Harald ſig med 60Mand lige op til den Gaard paa Oplandene, hvor Reidar var ſendt hen. Her fordrede han ham udleveret, men Lendermanden havde lukket ham inde i et Udhuus, og ſagde at han ikke var der. Dette nyttede dog intet, thi da den underlige Reidar hørte at Harald var kommen, dundrede og ſtormede han ſaaledes paa Døren, at Lendermanden maatte ſlippe ham ud, hvorefter han ſtyrtede lige hen til Kongen, anraabte ham om Tilgivelſe, tilbød ham ſin Tjeneſte, og bad ham ikke forſmaa en Gave, nemlig et Sviin af Sølv, ſom han ſelv havde forarbejdet i den ſidſte Tid, for at prøve om det forholdt ſig ſaaledes, ſom Kong Magnus engang havde ſagt, at han af Naturen havde Anlæg til ſlig Kunſtfærdighed. Harald modtog Gaven, beundrede det virkelig ſmukke Arbejde, og tøvede Reidar ſin Tilgivelſe; men da han nærmere betragtede Svinet, opdagede han at det foreſtillede en So med Yvere, og at det altſaa var gjort til hans Forhaanelſe, idet det indeholdt en Hentydning til hans Faders, Sigurd Syrs, Tilnavn[1]. Forbitret kaſtede Harald Svinet bort, og raabte: „alle Trold tage dig, ſtaar op og dræber ham!“ Men Reidar greb Svinet med de Ord: „jeg faar da ſelv beholde det, ſiden du kun vil lønne mig ilde for det“, ilede ud af Salen og bort fra Gaarden. Harald og hans Mænd løb ud efter ham, men hindredes af Lendermanden, deres Vert, fra at forfølge ham. Reidar tog Vejen lige ud til Kong Magnus, fortalte ham hvad der var ſkeet, og viſte ham Svinet, hvis ſmukke Arbejde ogſaa han beundrede, men ytrede tillige ſin Ængſtelſe for, hvorledes det til ſidſt vilde gaa ham, udſat, ſom han var for Haralds Forfølgelſer. Imidlertid tog han ſig fremdeles af ham og ſkaffede ham helligt tilbage til Island, ſaa at han undgik Haralds Hevn. Men at Harald ærgrede ſig derover, og at dette end mere bidrog til at fjerne Kongerne fra hinanden, kan man være forvisſet om[2].

Under Kongernes Ophold i Nidaros fik de et Beſøg af den berømte islandſke Skald Arnor, en Søn af den tidligere omtalte Skald Thord Kolbeinsſøn[3]. Arnor havde længere Tid opholdt ſig hos Thorfinn Jarl paa Orknø, og digtet et Kvad om ham, hvorfor han ſædvanligviis kaldes Arnor Jarlaſkald. Han havde ogſaa digtet et Kvad om hver af Kongerne, og

  1. Det er tidligere nævnt, at sýr betyder „Sø“, og at Sigurd fik dette Tilnavn for den Travhed, hvormed han dyrkede Jorden og ſørgede for Gaardens Drift.
  2. Harald Haardraades Saga Cap. 26—29. Se om Reidar videre nedenfor.
  3. Om Thord, ſe ovenfor I. 2. S. 845.