Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/151

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
133
Fællesregjering. Kongerne uenige.

Kongen med ſig ſin Halvbroder paa mødrene Side, ved Navn Thore[1]. Pladſene vare ordnede ſaaledes, at Magnus ſelv og nogle af hans Mænd ſadde paa Tverpallen i den indre Ende af Salen, Harald og hans Mænd paa den ene Langbænk, og Thore paa den anden, lige over for Harald[2]. Efter den ſædvanlige Skik ſkulde de altſaa drikke hinanden til. Men dette fandt Harald at være under ſin Værdighed, og kunde derfor ikke afholde ſig fra, naar Thore talte, at henkaſte dette Smædevers:

Ti du kun, Thore,
Thegn er du daarlig,
Hvinn-Geſt hed,
hørte jeg, Fader din.

Thore tog ſig meget nær heraf, men da han var ſtilfærdig og ikke havde let for at finde Ord, kunde han ikke give Harald hans Spydigheder tilbage, og gik derfor i Stilhed og ærgrede ſig. Magnus merkede det, og ſpurgte om Aarſagen. Thore nævnte den. Magnus ſagde: „jeg ſkal give dig et Raad; naar han næſte Gang kommer med Smædeverſet, ſaa kvæd igjen:

Aldrig han dog gjorde
Gard om Heſterumpen,
ſom Sigurd Syr,
det var din Fader![3]

Saa tænker jeg nok, han ikke videre vover at ſpotte dig“. Da man kom til Bords, var Harald ſtrax ude med ſit men Thore forſømte ſig ej, og gav ham det Vers igjen, ſom Magnus havde lært ham. Derover blev Harald ſaa raſende at han drog ſit Sverd og vilde hugge til Thore, men Magnus løb til og hindrede det. Dog lod Magnus Thore herefter ſidde ved ſin Side, da der alene kom galt ud af at lade ham ſidde lige over for Harald.

Der blev ſiden efter ved ſamme Gjeſtebud ogſaa talt om, hvad der

  1. Denne Thore var en Søn af Magnus’s Moder Alfhild med hendes tidligere Mand eller Elſker, ſe ovenfor I. 2. S. 665. Navnet Hvinn-Geſt, (d. e. den tyvagtige Gjeſt“), der i Haralds Vers tillægges hans Fader, kan neppe betragtes ſom dennes rette Ravn, men kun ſom et Øgenavn, han enten virkelig har, eller ſom Harald ſelv ved denne Lejlighed opfandt. Man bliver ſaaledes ikke heraf klog paa, hvo hans Fader var.
  2. Om Tverpallen etc. ſe ovenfor I. 1. S. 797, I. 2. S. 640. Det ſees ſaaledes at Harald har ſiddet i det nordre eller fornemmere Andvege, Thore derimod, ſom Kong Magnus’s Broder, i det ſøndre eller ringere Andvege.
  3. Her ſigter Kong Magnus til den Sigurd Syr tillagte Smaahedsaand og Karrighed, idet han viſtnok efter hvad man fortalte ved Hoffet, beſkylder ham for at have været ſaa forſonlig med den fra Heſtene faldende Gjødſel, at han opſamlede den i Poſer, bundne til Heſtenes Bag, eller, ſom det i Viſen omſkrives, gjerdede om Heſterumpen.