Kongen med sig sin Halvbroder paa mødrene Side, ved Navn Thore[1]. Pladsene vare ordnede saaledes, at Magnus selv og nogle af hans Mænd sadde paa Tverpallen i den indre Ende af Salen, Harald og hans Mænd paa den ene Langbænk, og Thore paa den anden, lige over for Harald[2]. Efter den sædvanlige Skik skulde de altsaa drikke hinanden til. Men dette fandt Harald at være under sin Værdighed, og kunde derfor ikke afholde sig fra, naar Thore talte, at henkaste dette Smædevers:
Ti du kun, Thore,
Thegn er du daarlig,
Hvinn-Gest hed,
hørte jeg, Fader din.
Thore tog sig meget nær heraf, men da han var stilfærdig og ikke havde let for at finde Ord, kunde han ikke give Harald hans Spydigheder tilbage, og gik derfor i Stilhed og ærgrede sig. Magnus merkede det, og spurgte om Aarsagen. Thore nævnte den. Magnus sagde: „jeg skal give dig et Raad; naar han næste Gang kommer med Smædeverset, saa kvæd igjen:
Aldrig han dog gjorde
Gard om Hesterumpen,
som Sigurd Syr,
det var din Fader![3]
Saa tænker jeg nok, han ikke videre vover at spotte dig“. Da man kom til Bords, var Harald strax ude med sit men Thore forsømte sig ej, og gav ham det Vers igjen, som Magnus havde lært ham. Derover blev Harald saa rasende at han drog sit Sverd og vilde hugge til Thore, men Magnus løb til og hindrede det. Dog lod Magnus Thore herefter sidde ved sin Side, da der alene kom galt ud af at lade ham sidde lige over for Harald.
Der blev siden efter ved samme Gjestebud ogsaa talt om, hvad der
- ↑ Denne Thore var en Søn af Magnus’s Moder Alfhild med hendes tidligere Mand eller Elsker, se ovenfor I. 2. S. 665. Navnet Hvinn-Gest, (d. e. den tyvagtige Gjest“), der i Haralds Vers tillægges hans Fader, kan neppe betragtes som dennes rette Ravn, men kun som et Øgenavn, han enten virkelig har, eller som Harald selv ved denne Lejlighed opfandt. Man bliver saaledes ikke heraf klog paa, hvo hans Fader var.
- ↑ Om Tverpallen etc. se ovenfor I. 1. S. 797, I. 2. S. 640. Det sees saaledes at Harald har siddet i det nordre eller fornemmere Andvege, Thore derimod, som Kong Magnus’s Broder, i det søndre eller ringere Andvege.
- ↑ Her sigter Kong Magnus til den Sigurd Syr tillagte Smaahedsaand og Karrighed, idet han vistnok efter hvad man fortalte ved Hoffet, beskylder ham for at have været saa forsonlig med den fra Hestene faldende Gjødsel, at han opsamlede den i Poser, bundne til Hestenes Bag, eller, som det i Visen omskrives, gjerdede om Hesterumpen.
