Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/149

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
131
Fællesregjeringen. Kongerne indbyrdes uenige.



10. Magnus og Harald paa Oplandene. Muligt Forhold mellem Kongerne.


Hvad Tid dette Forlig fandt Sted, angives ingenſteds nøjagtigt, men man maa formode at det var om Sommeren 1046[1]. Der kunde ikke være Tale om, i dette Aar at foretage nogen ny Udruſtning mod Sven, og denne ſad derfor Vintren over i nogenledes uforſtyrret Beſiddelſe af Danmark, for ſaa vidt ikke Danerne ſelv, hvad der dog er Grund til at antage, ved Uroligheder og Stemplinger gave haandgribelige Beviſer paa, hvor lidet de ſyntes om alle de ſvenſke, gotiſke og vendiſke Krigerſkarer, hvoraf Sven var omgiven, og hvis Opførſel, i det mindſte Vendernes, viſtnok var ſaadan, at Nordmændenes Herredømme maatte anſees ſom et Himmerige i Sammenligning dermed[2]. Magnus og Harald tilbragte imidlertid Høſten med at drage om paa Vejtſler i Oplandene, men agtede at tilbringe Vintren i Nidaros, ſaa at det altſaa er at formode, at de paa disſe Rejſer langſomt og efterhaanden have draget nordefter. De havde hver ſin ſærſkilte Hird, og vare ſtundom ſammen, ſtundom ogſaa hver for ſig. Det viſte ſig ſnart, hvad og Enhver kunde vænte, at Venſkabet mellem Kongerne ſtod paa ſvage Fødder. Deels var deres gjenſidige Stilling ſaadan, at den nødvendigviis maatte foraarſage indbyrdes Mistænkelighed og Skinſyge, om der end ikke tidligere — hvad der dog her var Tilfældet — fandtes nogen ſaadan; deels var deres hele Væſen og Charakteer indbyrdes modſtridende, og endelig var der nok af travle Øretudere, der gik fra den ene til den anden, og ſatte Ondt imellem dem. Bønderne merkede ſnart, at de i Harald havde faaet en langt ſtrengere Herre, end de hidtil havde haft i Magnus. De fandt ham haard og uſkaanſom i Inddrivelſen af ſine Rettigheder, iſær naar Magnus ej var tilſtede. At de da anſtillede Sammenligninger mellem begge Konger, var lige ſaa naturligt, ſom at disſe Sammenligninger faldt ud til Magnus’s Fordeel, medens Harald derimod neppe betragtedes anderledes end ſom en til Ri-

    ſig af at have fordrevet Magnus fra Danmark. Thi ifølge Snorre og Hrokkinſkinna var Magnus dragen fra Danmark førend Sven kom. Men Fagrſkinna og Morkinſkinna lade netop Sven blive tilbage i Danmark, medens Magnus ſkyndſomt rejſer hjem — Den ovenfor nævnte Thorgils Snorresſøn ſynes at have været den Mand af dette Navn, der omtales i Sturlungaſaga II. 9, 19, efter Midten af det 12te Aarhundrede; han var en Søn af den 1170 afdøde Lovſigemand Snorre Hunbogesſøn, der i 6te Led nedſtammede fra Olaf Paa.

  1. Morkinſkinna ſiger umiddelbart efter at Forliget omtales: „da det leed med Vintren og Sommeren efter“; altſaa kunde man heraf maaſkee ſlutte, at dens Bearbejder ſætter Forliget til Tiden ſtrax før Vintren.
  2. Danernes Stemplinger mod Sven ſynes udtrykkeligt at være omtalte i det allerede ovenfor (S. 122) anførte Sted hos Viljam af Malmsbury.