hvor Harald dog tydeligt nok gav at forstaa, hvilket Sindelag han nærede mod Magnus. Naar han ellers talte om at Smaakongerne ikke havde det godt under Olaf, da sagde han kun hvad der tjente til Olafs Roos, og havde han været Konge i Stedet før Olaf, eller havde der været Smaakonger, da han selv blev Konge, vilde de ikke været bedre farne under ham.
Da Gildet var til Ende, aflagde tolv af de fornemste Mænd paa begge Sider Ed til Bekræftelse af Forliget[1], hvorefter Kongerne skiltes venskabeligt ad, og droge hver til sit. Saaledes var da Kongedømmet i Norge før første Gang deelt mellem to Konger. Dog var derfor ikke Riget selv deelt, Kongerne havde ikke hver sin særskilte Part at herske over, men begge regjerede i Fællesskab, og for saa vidt en Deling fandt Sted, da vedkom den, som man af det følgende vil see, kun de kongelige Indtægter af Kongsgaardene og Bøndernes Præstationer. Heller ikke gjaldt Overeenskomsten Danmark anderledes, end at Harald skulde hjelpe Magnus at forsvare det, saa vel som Norge; men Fællesskab i Regjering vedkom kun det sidste Rige[2]. I det hele taget kunde man næsten sige at Magnus havde vundet ved Overeenskomsten, idet han derved ej alene fik berøvet sin Medbejler Sven en mægtig Bundsforvandt, men ogsaa selv fik en klog og krigserfaren Medhjelper ved sin Side, medens tillige hans udtømte Skatkammer fyldtes ved den af Harald modtagne Skat, øm hvis Størrelse man kan gjøre sig en nogenlunde anskuelig Forestilling, naar man veed, at Haralds Deel, da den 20 Aar efter, neppe synderligen forøget, faldt i den engelske Konges Besiddelse, var saa vegtig, at der maatte tolv unge, sterke Karle til at bære den[3]. Ved Hjelp af disse Penge og understøttet af Harald, kunde Magnus nu, naar Tiden kom, med fordoblet Kraft og Iver ruste sig mod Sven, der vel roste sig af at have fordrevet Magnus fra Danmark[4], men desuagtet neppe uden Ængstelse imødesaa det Angreb af Magnus og Harald i Forening, som han maatte vide at næste Sommer vilde bringe ham. „Gavmilde Fyrste“, siger Bolverk Skald i sit Kvad til Kong Harald, „det grønne Land blev dit med Rette, da du mødte Mag-
- ↑ Dette siges kun i Fagrskinna Cap. 174, saa vel som Morkinskinna og Flatøbogen.
- ↑ Dette siges udtrykkeligt hos Thjodrek Munk, Cap. 27.
- ↑ Schol. 84 til Mag. Adam III. 51.
- ↑ „Ved Hjelp af Kong Anund og Jarlen Tove“, siger Mag. Adam III. 11, „fordrev Sven Magnus fra Danmark“. Paa denne Maade har altsaa Sven, da han fortalte Mag. Adam om alt dette, forklaret Magnus’s Tilbagetog fra Danmark.
