Magnus’s Parti, og som man maa formode, med hans Vidende og Samtykke, til .Harald, for at aabne Underhandlinger og foreslaa et Mode, hvor begge Frænder personligt kunde komme sammen og fredeligt afgjøre deres Mellemværende. Harald modtog Forslaget, og der berammedes et Møde paa Gaarden Aker eller Skjaldar-Aker ved Mjøsen[1], hvor Magnus i et prægtigt Gilde skulde beverte Harald og 60 af hans Mænd. Her indfandt ogsaa Harald sig til bestemt Tid. I Magnus-’s Følge skal, foruden Einar Thambarskelve og mange andre Høvdinger, ogsaa Biskop Grimkell have været[2], hvilken saaledes her for sidste Gang nævnes, dog er det heel uvist, hvorvidt dette har sin Rigtighed. Om de egentlige Forhandlinger ved dette Møde fortælle vore gamle Skrifter ikke stort. Der nævnes kun i al Korthed, at Høvdingerne fuldt og fast havde bestemt, ej at taale to Konger paa een Gang, uden at disse bare paa det nøjeste forbundne med hinanden, og at de derfor vilde dræbe den, der ikke vilde indgaa Forbundet[3]: en Trusel, der tydeligt nok rettedes mod Harald, eftersom Magnus ved at indbyde til Mødet havde lagt sit fredelige Sindelag for Dagen. Det viser sig ogsaa, at der underhandledes paa den
- ↑ Skjaldar-Aker nævnes alene i Morkinskinna og Flatøbogen. Fagrskinna, der dog forresten synes at have fulgt en Text, der næsten Ord til andet stemmer med Morkinskinna, nævner alene „Akr“, hvorved man snarest kunde tænke paa Aker ved Oslo eller Christiania, især da Hryggjarstykke, Hrokkinskinna og Snorre omtale Stedet fem beliggende ved Søkysten, da det heder at Magnus „lod tjelde oppe paa Landet“. Men da disse sidste aabenbart fremstille den hele Sammenhæng og Maaden, hvorpaa Magnus og Harald traf sammen, urigtigt; og da derhos Thjodrek Munk (Cap. 17) udtrykkeligt siger at Mødet holdtes in Uplönd ad stagnum (d. e. Mjøsen), maa man nødvendigviis tænke paa et Sted ved Mjøsen, hvilket og vilde være omtrent halvvejs mellem Gudbrandsdalen, hvor Harald maa have holdt sig, og Oslo, hvor Magnus maa være landet. Ogsaa ved Mjøsen kunde der være Tale om „at tjelde paa Land“; og man kunde vel tænke sig „Skjaldar-Aker“ at være den ældre, sjeldnere Form for det senere og kortere „Aker“, d. e. den store Gaard Aker i Vang, ganske tæt ved Mjøsen.
- ↑ Det er kun Thjodrek, l. c., som siger dette. Hans Angivelse er mistænkelig, da Grimkell for øvrigt ikke omtales under Magnus’s hele Regjering, efter at han var med at skaffe Olafs Hellighed Anerkjendelse, og der er stor Grund til at antage, at han ej befandt sig i Norge, men at han derimod efter endt Mission var vendt tilbage til England, og at han maaskee var den samme Grimcytel, der 1038 blev Biskop i Sussex, og siden, som det heder, med Guld tilkjøbte sig Østangels Bispestol ved Siden af den forrige, men blev fordreven herfra, idet han dog beholdt Sussex til sin Død 1047. Villelmus Malmsbury de pontific. Angl., hos Savile, S. 238, 357, og Cotton: de episc. Norwicens. i Whartons Anglia sacra I. 406, jvfr. Florents af Worcester, Appendix, Mon. hist. Per. I. S. 618, 617,Chron. Sax. ved oven nævnte Aar.
- ↑ Thjodrek, l. c.
