Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/144

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
126
Magnus den gode.

Magnus’s Parti, og ſom man maa formode, med hans Vidende og Samtykke, til .Harald, for at aabne Underhandlinger og foreſlaa et Mode, hvor begge Frænder perſonligt kunde komme ſammen og fredeligt afgjøre deres Mellemværende. Harald modtog Forſlaget, og der berammedes et Møde paa Gaarden Aker eller Skjaldar-Aker ved Mjøſen[1], hvor Magnus i et prægtigt Gilde ſkulde beverte Harald og 60 af hans Mænd. Her indfandt ogſaa Harald ſig til beſtemt Tid. I Magnus-’s Følge ſkal, foruden Einar Thambarſkelve og mange andre Høvdinger, ogſaa Biſkop Grimkell have været[2], hvilken ſaaledes her for ſidſte Gang nævnes, dog er det heel uviſt, hvorvidt dette har ſin Rigtighed. Om de egentlige Forhandlinger ved dette Møde fortælle vore gamle Skrifter ikke ſtort. Der nævnes kun i al Korthed, at Høvdingerne fuldt og faſt havde beſtemt, ej at taale to Konger paa een Gang, uden at disſe bare paa det nøjeſte forbundne med hinanden, og at de derfor vilde dræbe den, der ikke vilde indgaa Forbundet[3]: en Truſel, der tydeligt nok rettedes mod Harald, efterſom Magnus ved at indbyde til Mødet havde lagt ſit fredelige Sindelag for Dagen. Det viſer ſig ogſaa, at der underhandledes paa den

  1. Skjaldar-Aker nævnes alene i Morkinſkinna og Flatøbogen. Fagrſkinna, der dog forreſten ſynes at have fulgt en Text, der næſten Ord til andet ſtemmer med Morkinſkinna, nævner alene „Akr“, hvorved man ſnareſt kunde tænke paa Aker ved Oslo eller Chriſtiania, iſær da Hryggjarſtykke, Hrokkinſkinna og Snorre omtale Stedet fem beliggende ved Søkyſten, da det heder at Magnus „lod tjelde oppe paa Landet“. Men da disſe ſidſte aabenbart fremſtille den hele Sammenhæng og Maaden, hvorpaa Magnus og Harald traf ſammen, urigtigt; og da derhos Thjodrek Munk (Cap. 17) udtrykkeligt ſiger at Mødet holdtes in Uplönd ad stagnum (d. e. Mjøſen), maa man nødvendigviis tænke paa et Sted ved Mjøſen, hvilket og vilde være omtrent halvvejs mellem Gudbrandsdalen, hvor Harald maa have holdt ſig, og Oslo, hvor Magnus maa være landet. Ogſaa ved Mjøſen kunde der være Tale om „at tjelde paa Land“; og man kunde vel tænke ſig „Skjaldar-Aker“ at være den ældre, ſjeldnere Form for det ſenere og kortere „Aker“, d. e. den ſtore Gaard Aker i Vang, ganſke tæt ved Mjøſen.
  2. Det er kun Thjodrek, l. c., ſom ſiger dette. Hans Angivelſe er mistænkelig, da Grimkell for øvrigt ikke omtales under Magnus’s hele Regjering, efter at han var med at ſkaffe Olafs Hellighed Anerkjendelſe, og der er ſtor Grund til at antage, at han ej befandt ſig i Norge, men at han derimod efter endt Misſion var vendt tilbage til England, og at han maaſkee var den ſamme Grimcytel, der 1038 blev Biſkop i Susſex, og ſiden, ſom det heder, med Guld tilkjøbte ſig Øſtangels Biſpeſtol ved Siden af den forrige, men blev fordreven herfra, idet han dog beholdt Susſex til ſin Død 1047. Villelmus Malmsbury de pontific. Angl., hos Savile, S. 238, 357, og Cotton: de episc. Norwicens. i Whartons Anglia sacra I. 406, jvfr. Florents af Worceſter, Appendix, Mon. hist. Per. I. S. 618, 617,Chron. Sax. ved oven nævnte Aar.
  3. Thjodrek, l. c.