Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/14

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
VI

i Norge. Maaskee han her har benyttet nogle af Abbed Benedict i Peterborough henimod det 12te Aarhundredes Slutning forfattede Annaler, der vel ere udgivne af Hearne i 1735, men som jeg ej har haft Adgang til at undersøge, da denne Samling er yderst sjelden og vanskelig at overkomme. Dog hvad enten hine Oplysninger skyldes Roger eller Benedict, er det tydeligt, at de skrive sig fra velunderrettede Mænd, og man fristes endog til at antage, at de ere meddeelte af Erkebiskop Eystein under dennes fleeraarige Landflygtighed i England, hvilken Hoveden (S. 599) udtrykkeligt omtaler. Denne for Norges Historie særdeles vigtige Forfatter er aftrykt i Saviles Samling, S. 401—829, men en bedre Udgave kunde højlig behøves. Villjam af Malmsbury († 1141), hvis Skrift de gestis regum Anglorum naar til 1126 ( han omtaler her Sigurd Jorsalafarer som samtidig), og Fortsættelsen deraf (historia novella) til 1143, er nedenfor ej sjelden citeret, da han anfører flere ret interessante Notitser vedkommende Norges Historie, og med Hensyn til Begivenheder, han selv oplevede, maa ansees paalidelig; men hans Maade at fortælle paa saavelsom hans Chronologi er dog heel forvirret. Hans Verk er udgivet i Saviles Samling, men langt bedre af Hardy, London 1840, hvilken Udgave ogsaa er den, jeg her har benyttet. Et andet Verk af ham de gestis pontificum (engelske Biskoppers Historie) indeholder ogsaa enkelte Notitser, der idetmindste middelbart kaste Lys paa Norges Historie. Dette Verk er udgivet hos Savile, paa 5te Bog nær, der findes i Gales Samling og i Whartons Anglia sacra.

Blandt de engelske Forfattere, som jeg hyppigst kommer til at paaberaabe mig, er den fortrinlige Ordrik Vitalis, fød i England 1075, Munk i St. Ebrulfs Kloster i Ouche i Nordmandie, hvis Historia ecclesiastica i 13 Bøger, skjønt den nærmest vedkommer Nordmandie og England, dog næsten kan siges at være det hele vestlige Europas Historie for det 11te og Begyndelsen af det 12te Aarhundrede (til 1141). Hans Chronologi er noget svævende, men han meddeler en Mængde Special-Notitser, der ej findes andensteds, og som i det Hele taget bære Paalidelighedens Præg. Af det nedenfor (S. 714) anførte sees det, at han ogsaa havde gode Efterretninger fra Norge. Hans Verk er fuldstændig udgivet i Duchênes Scriptt. rer. Norm. S. 321—925); en ny og bedre Udgave af Le Prévôt, Paris 1852, nærmer sig sin Fuldendelse.

Af skotske Forfattere er Fordun allerede omtalt i Fortalen til forrige Bind. Den Melrosiske Krønike, fra 735—1270, udgivet i Fells Samling 1684, men bedre af Bannatyne-Klubben 1835, følger meest de engelske Annalister, hist og her indstrøende enkelte, ikke uvigtige Notitser om Begivenheder i Skotland, hvilke igjen kaste Lys paa de dermed i Forbindelse staaende norske Tildragelser.