Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/14

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
VI

i Norge. Maaſkee han her har benyttet nogle af Abbed Benedict i Peterborough henimod det 12te Aarhundredes Slutning forfattede Annaler, der vel ere udgivne af Hearne i 1735, men ſom jeg ej har haft Adgang til at underſøge, da denne Samling er yderſt ſjelden og vanſkelig at overkomme. Dog hvad enten hine Oplysninger ſkyldes Roger eller Benedict, er det tydeligt, at de ſkrive ſig fra velunderrettede Mænd, og man friſtes endog til at antage, at de ere meddeelte af Erkebiſkop Eyſtein under dennes fleeraarige Landflygtighed i England, hvilken Hoveden (S. 599) udtrykkeligt omtaler. Denne for Norges Hiſtorie ſærdeles vigtige Forfatter er aftrykt i Saviles Samling, S. 401—829, men en bedre Udgave kunde højlig behøves. Villjam af Malmsbury († 1141), hvis Skrift de gestis regum Anglorum naar til 1126 ( han omtaler her Sigurd Jorſalafarer ſom ſamtidig), og Fortſættelſen deraf (historia novella) til 1143, er nedenfor ej ſjelden citeret, da han anfører flere ret interesſante Notitſer vedkommende Norges Hiſtorie, og med Henſyn til Begivenheder, han ſelv oplevede, maa anſees paalidelig; men hans Maade at fortælle paa ſaavelſom hans Chronologi er dog heel forvirret. Hans Verk er udgivet i Saviles Samling, men langt bedre af Hardy, London 1840, hvilken Udgave ogſaa er den, jeg her har benyttet. Et andet Verk af ham de gestis pontificum (engelſke Biſkoppers Hiſtorie) indeholder ogſaa enkelte Notitſer, der idetmindſte middelbart kaſte Lys paa Norges Hiſtorie. Dette Verk er udgivet hos Savile, paa 5te Bog nær, der findes i Gales Samling og i Whartons Anglia sacra.

Blandt de engelſke Forfattere, ſom jeg hyppigſt kommer til at paaberaabe mig, er den fortrinlige Ordrik Vitalis, fød i England 1075, Munk i St. Ebrulfs Kloſter i Ouche i Nordmandie, hvis Historia ecclesiastica i 13 Bøger, ſkjønt den nærmeſt vedkommer Nordmandie og England, dog næſten kan ſiges at være det hele veſtlige Europas Hiſtorie for det 11te og Begyndelſen af det 12te Aarhundrede (til 1141). Hans Chronologi er noget ſvævende, men han meddeler en Mængde Special-Notitſer, der ej findes andenſteds, og ſom i det Hele taget bære Paalidelighedens Præg. Af det nedenfor (S. 714) anførte ſees det, at han ogſaa havde gode Efterretninger fra Norge. Hans Verk er fuldſtændig udgivet i Duchênes Scriptt. rer. Norm. S. 321—925); en ny og bedre Udgave af Le Prévôt, Paris 1852, nærmer ſig ſin Fuldendelſe.

Af ſkotſke Forfattere er Fordun allerede omtalt i Fortalen til forrige Bind. Den Melroſiſke Krønike, fra 735—1270, udgivet i Fells Samling 1684, men bedre af Bannatyne-Klubben 1835, følger meeſt de engelſke Annaliſter, hiſt og her indſtrøende enkelte, ikke uvigtige Notitſer om Begivenheder i Skotland, hvilke igjen kaſte Lys paa de dermed i Forbindelſe ſtaaende norſke Tildragelſer.