Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/13

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
V

af Nøjagtighed og fuldkommen Troværdighed. Sven Aagesſøns korte Udtog af Danmarks Hiſtorie nævner intet om Begivenhederne i Norge, og oplyſer heller ikke Tidsregningen ſynderligt. Af langt ſtørre Nytte for den norſke Hiſtorie i begge Henſeender ere de engelſke Annaliſter, ſom jeg i Amnerkningerne hyppigt paaberaaber mig, og af hvilke jeg allerede i Fortalen til 1ſte og 2det Bind har omtalt de fleſte. Om Chron. Saxonicum er der udførligt handlet i Fortalen til forrige Bind S. XII—XV. Det er fremdeles indtil 1066 en af de vigtigſte Kilder i chronologiſk Henſeende, og danner derhos indtil da Grundlaget for de øvrige ſenere Annaliſters Text. Blandt disſe maa Simeon af Durham endnu engang ſærſkilt omtales, ikke ſaameget for ſin engelſke Krønikes Skyld, ſom fordi den ſaakaldte Historia Dunnelmensis ecclesiæ (trykt i Twysdens Samling), der bærer hans Navn, egentlig ſkal være forfattet af den nedenfor S. 395 omtalte Thorgaut, Prior i Durham og ſiden Biſkop i St. Andrews, der levede i Slutningen af det 11te Aarhundrede og en Tidlang havde været hos Olaf Kyrre i Norge. Da Simeon, der i ſine Annaler ellers gjengiver Florents’s Text, dog meddeler enkelte ſæregne Beretninger om northumberlandſke og ſkotſke Begivenheder, er der al Grund til at antage, at han enten har erfaret dem af Thorgaut ſelv, der var ſamtidigt Øjevidne, eller at han har benyttet,nogle hiſtoriſke Annaler om Begivenhederne i anden Halvdeel af 11te Aarhundrede, ſom Thorgaut ligeledes maa have forfattet, og ſom nu ere tabte. Flere Brudſtykker af dem anføres ogſaa hos den i Fortalen til forrige Bind S. XVI omtalte ſkotſke Forfatter Fordun. At Thorgaut fra ſit Ophold i Norge maatte kjende nøje til de norſke Forholde, og at alt, hvad der, hentet fra ham, findes enten hos Simeon eller Fordun angaaende Olaf Kyrre og Magnus Barfod, maa anſees troværdigt, er ej at betvivle. Det er ſaaledes iſær ham, vi ſkylde paalidelig Oplysning om Magnus Barfods førſte Tog til Skotland 1093, hvorom Sagaerne aldeles tie, thi ſom Biſkop i St. Andrews maatte han kjende nøje til, hvad der ſkete i Skotland, og ſom kjendt med Forholdene i Norge kunde han heller ikke tage Fejl, naar han nævnte dette Lands Konge (ſee nedenfor S. 474). Henrik af Huntingdon, hvis engelſke Hiſtorie, ſom tidligere nævnt, naar til 1154, indeholder i fine ſidſte Afſnit ikke ſtort til Oplysning af Norges Hiſtorie; deſto mere findes derimod hos Roger af Hoveden, Kong Henrik den 2dens Kapellan, theologiſk Lærer i Oxford, hvis engelſke Annaler naa til 1204. Han følger vel for en ſtor Deel Simeon af Durham og Henrik af Huntingdon, ſaa langt disſe naa, men indſkyder dog ogſaa mange ſelvftændige Beretninger og en heel Deel værdifulde Aktſtykker, ligeſom han og i ſidſte Deel af ſit Verk, hvor han ej benytter hine, meddeler hiſt og her ſærdeles gode og nøjagtige Oplysninger om Begivenheder og Forholde