Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/135

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
117
Harald i Rusland og Svithjod.

er dog mere henkaſtet ſom et Slags Galanteri, end fordi det i Virkeligheden havde noget at betyde. Thi endnu i Løbet af Vintren efter hans Ankomſt gav Iaroſlav ham Elliſif til Egte[1].

7. Haralds Sammenkomſt med Magnus og Forbund med Sven Ulfsſøn.


Da Harald havde tilbragt et Aars Tid hos Jaroſlav, erklærede han ham ſit Forſæt, at opſøge ſin Frænde Kong Magnus, og bede ham om et Stykke Land at herſke over,i ſiden han nu ſelv raadede over tvende Riger. Jaroſlav havde intet herimod at indvende; dog ſkal ſaa vel han ſom Dronning Ingegerd have taget det Løfte af Harald, at han ſkulde viſe Magnus al mulig Føjelighed, og være ham ſaa tro og hjelpſom ſom han tittede, baade i Raad og Daad. Harald begav ſig nu nord til Aldegjeborg, hvor han ſkaffede ſig et Skib, ſatte med dette over til Sverige, ſtyrede ind i Mælaren, og landede ved Sigtun. Han havde alle ſine Skatte med. „Du ladede“, ſiger Valgard, „Skibet med den ſkjønneſte Farm, og førte en umaadelig Mængde Guld med fra Gardarike. Du ſtyrede Skuden modigt i det haarde Vejr, medens Skibet kløvede Bølgerne; da endelig Sø-Drevet lettede, ſaa du Sigtun“[2]. Her traf Harald Sven Ulfsſøn, der ſiden det uheldige Slag ved Helgenes og ſin Flugt for Magnus havde opholdt ſig i Sverige. Sven foreſlog Harald, at de ſtrax ſkulde ſlutte Forbund med hinanden, da de kunde betragte Magnus ſom en fælles. Modſtander, og da de derhos vare i Svogerſkab med hinanden, efterſom Svens Moder Æſtrid var en Halvſyſter af Elliſifs Morfader, Olaf Skotkonung. Harald lovede Sven ſit Venſkab, men vilde dog ikke give noget beſtemt Løfte, rum: tage aabenbart Parti med Sven, førend han havde talt med Magnus. Derfor drog han ſtrax efter videre til Danmark. Her traf han Magnus, juſt ſom denne laa med ſine Skibe i Øreſund ved Skaanes Kyſt. Haralds Skib ſkal have været meget prægtigt; det var, ſiges der, malet over Vandgangen, og forſynet med Dragehoved og Hale, begge forgyldte, Sejlet var af Pells-Tøj, ſom var lagt dobbelt, for at man baade foran og agter ſkulde ſee den rette eller ſmukke Side deraf, og der paaſtodes at intet Skib havde været ſeet i Norden mere beſat med Guld, Ædelſtene og andre koſtbare Prydelſer, end dette[3]. Synet af det prægtige Skib vakte megen Forundring i

  1. Harald Haardraades Saga, Cap. 15, 16, jvfr. Morkinſkinna; Snorre, Cap. 17. Fagrſkinna, Cap. 165. Mag. Adam III. 12. Schol. 63.
  2. Harald Haardraades Saga, Cap. 17, Snorre, Cap. 17, Fagrſkinna, Cap. 166. Morkinſkinna ſiger udtrykkeligt, at Harald kun havde et eneſte Skib, hvilket ogſaa er det rimeligſte. Fagrſkinna nævner derimod 3 Skibe.
  3. Fagrſkinna, Cap. 147, 166; Morkinſkinna og Flatøbogen, jvfr. Ágrip, Cap. 33 og Thjodrek, Cap. 25. De yngre Bearbejdelſer af Kongeſagaerne, tilli-