er dog mere henkastet som et Slags Galanteri, end fordi det i Virkeligheden havde noget at betyde. Thi endnu i Løbet af Vintren efter hans Ankomst gav Iaroslav ham Ellisif til Egte[1].
Da Harald havde tilbragt et Aars Tid hos Jaroslav, erklærede han ham sit Forsæt, at opsøge sin Frænde Kong Magnus, og bede ham om et Stykke Land at herske over,i siden han nu selv raadede over tvende Riger. Jaroslav havde intet herimod at indvende; dog skal saa vel han som Dronning Ingegerd have taget det Løfte af Harald, at han skulde vise Magnus al mulig Føjelighed, og være ham saa tro og hjelpsom som han tittede, baade i Raad og Daad. Harald begav sig nu nord til Aldegjeborg, hvor han skaffede sig et Skib, satte med dette over til Sverige, styrede ind i Mælaren, og landede ved Sigtun. Han havde alle sine Skatte med. „Du ladede“, siger Valgard, „Skibet med den skjønneste Farm, og førte en umaadelig Mængde Guld med fra Gardarike. Du styrede Skuden modigt i det haarde Vejr, medens Skibet kløvede Bølgerne; da endelig Sø-Drevet lettede, saa du Sigtun“[2]. Her traf Harald Sven Ulfssøn, der siden det uheldige Slag ved Helgenes og sin Flugt for Magnus havde opholdt sig i Sverige. Sven foreslog Harald, at de strax skulde slutte Forbund med hinanden, da de kunde betragte Magnus som en fælles. Modstander, og da de derhos vare i Svogerskab med hinanden, eftersom Svens Moder Æstrid var en Halvsyster af Ellisifs Morfader, Olaf Skotkonung. Harald lovede Sven sit Venskab, men vilde dog ikke give noget bestemt Løfte, rum: tage aabenbart Parti med Sven, førend han havde talt med Magnus. Derfor drog han strax efter videre til Danmark. Her traf han Magnus, just som denne laa med sine Skibe i Øresund ved Skaanes Kyst. Haralds Skib skal have været meget prægtigt; det var, siges der, malet over Vandgangen, og forsynet med Dragehoved og Hale, begge forgyldte, Sejlet var af Pells-Tøj, som var lagt dobbelt, for at man baade foran og agter skulde see den rette eller smukke Side deraf, og der paastodes at intet Skib havde været seet i Norden mere besat med Guld, Ædelstene og andre kostbare Prydelser, end dette[3]. Synet af det prægtige Skib vakte megen Forundring i
- ↑ Harald Haardraades Saga, Cap. 15, 16, jvfr. Morkinskinna; Snorre, Cap. 17. Fagrskinna, Cap. 165. Mag. Adam III. 12. Schol. 63.
- ↑ Harald Haardraades Saga, Cap. 17, Snorre, Cap. 17, Fagrskinna, Cap. 166. Morkinskinna siger udtrykkeligt, at Harald kun havde et eneste Skib, hvilket ogsaa er det rimeligste. Fagrskinna nævner derimod 3 Skibe.
- ↑ Fagrskinna, Cap. 147, 166; Morkinskinna og Flatøbogen, jvfr. Ágrip, Cap. 33 og Thjodrek, Cap. 25. De yngre Bearbejdelser af Kongesagaerne, tilli-
