Harald visselig med. Hans Indbrud i Paladset umiddelbart for Flugten har maaskee ogsaa været forbundet med en ikke ubetydelig Plyndring, og der kan vel endog tidligere under Michael Katallaktes’s Regjering have været Anledning til en saadan. Vist er det, at de Skatte, han havde samlet, vare overordentlig store, og paa et andet Sted ligefrem kaldes „Grækerkongens Guld“[1].
Harald lagde Tilbagevejen over det sorte Hav, og derfra, som der siges, til Ellipalt, d. e. det asovske Hav, hvorfra han rejste videre til Lands, indtil han kom til Jaroslav. Han er saaledes ikke dragen op ad Dnepr, men maa være landet ved den russiske Besiddelse Tmutarakan, og derfra have fulgt Donfloden opad[2]. Vore Sagaer lade, som sædvanligt, Jaroslav residere i Holmgaard eller Novgorod, medens dog Kijev var hans sædvanlige Opholdssted, hvor vistnok ogsaa Harald nu opsøgte ham og modtog de Skatte, han havde i Forvaring. Paa Vejen fra Constantinopel til Kijev digtede Harald et Kvad, hvori han deels opregnede de Hændelser halt havde oplevet, de Bedrifter han havde udført, og de Færdigheder, han besad; alt med stadigt Hensyn til Jaroslavs Datter Elisabet eller Ellisif, over hvis Kulde han beklager sig, skjønt han dog ikke havde haft Anledning til at prøve hendes Følelser, siden han bejlede til hende, medens hun endnu var et Barn. Kvadet bestod af lo Vers, af hvilke kun fem ere opbevarede. Her siger han blandt andet: „vort Skib gjennempløjede Bølgen forbi det vide Sicilien; da vare vi prude: den brune Snekke skred herligt frem under de raske Drenge“. Han taler ogsaa øm, hvorledes han i sin Ungdom deeltog i Kampen med Thrønderne, da hans Broder faldt[3]. „Jeg kan“, siger han, „8 Idrætter, nemlig at smede, at ride, at svømme, at løbe paa Skid, skyde, kaste med Spyd, spille paa Harpe, og digte“. Han omtaler at han var fød paa Oplandene, men at han nu sejler med sine Skibe forbi Klipperne. Alle Vers ende med Omkvædet: „dog slaar den guldprydede Pige i Gardarike med Nakken ad mig“. Dette Tillæg
- ↑ Se nedenfor S. 128, 129.
- ↑ Ellipalt er en Fordrejelse af det græske ἕλη, d. e. Moradser, og det latinske paludes, se ovenfor I. 1, S. 232.
- ↑ Da Harald forlod Constantinopel, bar han vel ogsaa aflagt det falske Navn Nordbrikt, som han ifølge de vidtløftigere Kongesagaer skal have antaget under sit Ophold i Grækenland. Der er dog et stort Spørgsmaal, om han virkelig har antaget noget saadant Navn, der i alle Fald er aldeles unorsk, og snarere anglisk. Den norske Form vilde være Nordbjart. Men da vi see, at Slaget ved Thessalonike af Sagabearbejderne i det 12te Aarhundrede er blevet forvexlet med Slaget ved Dristra og Bitzina under Alexios Komnenos, kunde det nok hende, at ogsaa den daværende Væringe-Høvdings Navn „Nabites“ (Ναμπίτης), der synes at være en Forvanskning af „Norbert“, er urigtigt blevet overført paa Harald.
