Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/131

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
113
Haralds Dragekamp.

mindſt overnaturlige Beretning derom. At Harald virkelig blev kaſtet for et glubende Dyr, ſom han mod Forventning overvandt, tør man neppe imod ſaa mange ſamſtemmende Vidnesbyrd benegte, faa meget mindre ſom denne Afſtraffelſesmaade lige fra Kejſertidens tidligſte Dage havde været almindelig blandt Romerne, og Saxos Udſagn om at det var en Drage, med hvilken Harald kæmpede, ſammenlignet med den Maade, hvorpaa vore Sagaer beſkrive den ſaakaldte Orm, leder Tanken hen paa, at Dyret var en Krokodil, hvilken Kejſeren med Lethed havde kunnet faa fra Ægypten, og at den, ligeſom ſaa mange andre vilde Dyr, underholdtes til offentlig Fornøjelſe og til den gruſomme Brug, hvorom der her nærmeſt har været Tale. Det overnaturlige og urimelige i de forſkjellige Beretninger maa man tænke ſig borte. Det maa heller ikke glemmes, at Beſkrivelſen over Kampen ikke fra førſt af kan have hidrørt fra nogen anden end Harald ſelv og hans to Følgeſvende, og at det neppe har været frit for at disſe tillode ſig Overdrivelſer. Tilværelſen af hiint ovenfor omtalte Kapel til St. Olafs Ære, hvilket i det mindſte de ſenere Væringer kaldte St. Olafs Kapel, forenet med den Omſtændighed, at man ſenere endog paaviſte det ſaakaldte Haraldsfængſel, hvori han ſkulde have ſiddet fangen, vidner i det mindſte om at det har ſin Rigtighed med Fængſlingen og hans uventede Redning. At Saga-Uddragets Forfatter og Snorre have udeladt Dragekampen, viſer imidlertid, at de her ikke have antaget Haralds egen Hjemmel for tilſtrækkelig[1].

Fortællingen om Haralds Sammenkomſter med Maria og den Maade, hvorpaa han i Førſtningen ſkuffede Kejſeren, er derimod, ſom man tydeligt kan ſee, laant fra den oven nævnte Kreds af Ridderromaner, og maa derfor bortſkæres ſom et ſenere Tillæg. Omtrent det ſamme fortælles og om Grette Aasmundsſøns Broder Thorſtein Dromund, hvilken, ſom ovenfor nævnt, hevnede Grette i Conſtantinopel, ved der at fælde hans Drabsmand. Ogſaa han undſlipper gjennem en Lem ſted i Søen; og hvad der for øvrigt berettes om hans Kjærlighedshiſtorier, er laant af Romanen om Triſtram og Iſolde[2]. Det ſiges endog at den ſamme Dromund opholdt ſig i Conſtantinopel juſt paa ſamme Tid, ſom Harald var der, da „Michael Katalak“ var Kejſer; han bliver ligeſom Harald frelſt af Fængſlet ved en K vinde, kun med den Forſkjel at hiin er en gift Haar, og løskjøber ham, medens hiin Enke hjelper Harald til at flygte. Men om end disſe Omſtændigheder ere laante andenſtedsfra, ſynes dog Hovedſagen, at Harald virkelig har

  1. En Beſtyrkelſe paa at Harald havde et Æventyr med en Dame ved Navn Maria, kunde man ogſaa ſøge deri at hans ældſte Datter hed Maria, maaſkee til Minde om hende.
  2. Grettes Saga, Cap. 89, jvfr. Sagaen om Triſtram, i Annaler for nordiſk Oldk. og Hiſt. 1851.