Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/127

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
109
Haralds ſidſte Æventyr i Conſtantinopel.

hun, da der nu intet havde været til Hinder for at han kunde have faaet Maria, om han havde villet[1].

Udtoget af Kongeſagaerne, der maaſkee endog følger en ældre Bearbejdelſe, ſtemmer i det hele taget hermed, kun med den væſentlige Forſkjel, at der ej tales noget om Gyrge og ikke nævnes et Ord om Kampen med Ormen. Det heder blot at Harald kaſtedes i Fængſel med Ulf og Halldor, og at Enken, opfordret af St. Olaf, der havde aabenbaret ſig for hende i en Drøm, gik om Natten ned til Fængſlet og frelſte Harald. Om hans natlige .Indbrud i Paladſet fortælles der noget nøjere. „Harald“, ſiges der, „gik ſtrax til Væringernes Stift, ſaa kaldes de Gaarde, hvori Væringerne ere, bød dem at ſtaa op og væbne ſig, og gaa til Kongens (d. e. Kejſerens) Palads, hvor han ſov. De dræbte nogle Væringer, der holdt Vagt over Kongen, greb denne ſelv, og udſtak begge hans Øjne“. Her anføres, foruden de oven omtalte mere„ der handle om Kejſerens Mishandling, ogſaa et merkeligt Halvvers af Valgard, der udtrykkeligt handler om Væringernes Drab. Der ſlaar: „Du bød, Fyrſteſøn, ſtrax at hænge den ene Halvdeel (neml. af Væringerne); I have maget det ſaaledes, at færre Væringer ere tilbage“. Endelig maa det merkes, at Maria her kaldes Zoes Sønnedatter, ej hendes Syſterdatter[2].

Snorre Sturlasſøn udelader ogſaa Ormekampen, og kalder Maria Zoes Broderdatter. Han nævner derhos, at Harald ved Tilbagekomſten fra Jorſalaland til Myklegaard fik høre at hans Broderſøn Magnus var bleven Konge i begge Riger. Danmark og Norge, at han derved fik Lyſt til at vende tilbage til ſin Odel i Norden, og paa Grund deraf opſagde ſin Tjeneſte hos Grækerkongen, hvorover Zoe blev meget vred og beſkyldte ham for at have omgaaets misligt med Kongens Gods, ſom var vundet i Krigen. Dette ſamme Tillæg, ſaa vel ſom Udſagnet at Maria var Zoes Broderdatter, findes ogſaa i den yngre Bearbejdelſe af de udførligere Kongeſagaer, ſom dog ellers ſtemmer med den ældre[3]. Og i alle Bearbejdelſer, ogſaa i Udtoget, tilføjes ved Fortællingen, hvorledes Harald blindede Kejſeren, følgende Bemerkning: „I mange Kvæder om Harald er

  1. Morkinſkinna og Flatøbogen, ſe Antiquités Russes II. S. 150—56.
  2. Fagrſkinna, Cap. 160—163. Valgards Halvvers lyder ſaa: Helmingi bauttu hanga, hilmis kundr, af stundu; skipt hafið þér svá at eptir eru Væringjar færi. Da det ſtrax ovenfor netop heder at Harald begav ſig til Væringernes Kvarteer eller „Skift“ (Excubita, ſe ovenfor S. 55) er det ej uſandſynligt at Sagabearbejderen har forklaret Verkets „skipt hafið þér“ ej ſom „I have ſkiftet, maget det ſaa“ o. ſ. v., men „I have ſat eder i Beſiddelſe af Excubita ſaaledes at der ere færre Væringer tilbage.“.
  3. Snorre Harald Haardraades Saga, Cap. 13—15. Harald Haardraades Saga i Fornm. Sögur VI. Cap. 11—15.