Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/121

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
103
Harald Sigurdsſøn i Conſtantinopel.

Jaroſlav i Rusland. Dette viſer nokſom, hvor nøje Harald under hele ſit Ophold blandt Grækerne vedligeholdt Forbindelſen med Jaroſlav, og det beſtyrker den ovenfor fremſatte Formodning, at Harald, uagtet han gik ind i Væringekorpſet, dog fremdeles af Grækerne betragtedes ſom en fornem Rusſer, mod hvilken de maaſkee derfor ogſaa vare ſaa meget mere mistænkelige.

En kort Tid maa Harald nu have tilbragt roligt i Conſtantinopel, hvor han oplevede Kejſer Michael Kalafates’s Tronbeſtigelſe[1]. At han ogſaa tog virkſom Deel i Urolighederne under de blodige Dage, den 19de, 20de og 21de April 1042, da Michael Kalafates blev afſat og blindet, kan ikke betvivles. Vore Sagaer, og hvad mere er, de ſamtidige Skalde, nævne endog Harald udtrykkeligt ſom den, der ſelv blindede Kejſeren. Saaledes ſiger Thjodolf Arnorsſøn; „Hærførernes Ener (Harald) lod ſtikke Øjnene ud af Hovedet paa Fyrſten; det ſiger jeg til hans Ros“[2]; og paa et andet Sted: „den vældige Kriger lod ſtikke begge Øjnene ud paa Stolkongen (Kejſeren): da var der Kamp og Urolighed; Egdernes Herre (d. e. Harald) gav Fyrſten et hæsligt Merke, og Grækernes Konge foor meget ilde“. En anden Skald, ved Navn Thorarin Skeggesſøn, ſiger: „Fyrſten (Harald) vandt endnu mere Guld, men Grækenlands Konge gik ſteenblind af ſit haarde Saar“[3]. Men deri afvige Sagaerne aldeles fra de græſke Beretninger, at de nævne Monomachos, d. e. Conſtantin Monomach, Michaels Efterfølger og Zoes ſidſte Mand, ſom den Kejſer, Harald blindede. Dette er ene aabenbar Fejl, thi Monomach blev ikke blindet. Men da Sagaerne tillige fortælle Anledningen til, at Harald blindede ham, ſaa forſkjelligt fra Byzantinernes Beretning om Aarſagen til Michaels Fald, at det det neppe engang ſynes ſom om Sagamændene have tænkt paa denne, maa man antage, at de oprindelig have haft en Begivenhed, der indtraf under Monomach og ſtod i Forbindelſe med Haralds Flugt, for Øje, men at ſenere Sagabearbejdere, ved at finde Øjne-Udſtikningen omtalt af Skaldene, ved en Misforſtaaelſe henførte den til Monomach, og ſatte den i Forbindelſe med hiin Begivenhed. Hvorledes det gik til ved Michael Kalafates’s Afſættelſe og Mishandling, er ovenfor berettet. Et heftigt Folkeopløb bragte ham til at flygte til et Kloſter; da Theodora Dagen

  1. De vidtløftigere Sagaer meddele ogſaa en aldeles fabelagtig Hiſtorie om, hvorledes han helbredede en Væring, Erlends, Kone for Galſkab. Harald Haardraades Saga Cap. 6, Flatøbogen. Hvis der ligger nogen Sandhed til Grund for denne Beretning, maa Begivenheden have fundet Sted i den her nævnte Mellemtid.
  2. Skálda, Cap. 64.
  3. Harald Haardraades Saga Cap. 14, Snorre Cap. 14, Fagrſk. Cap. 162.