Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/120

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
102
Magnus den gode.

ald havde under hele Krigen i Orienten været med blandt de rusſiſke Hjelpetropper. Det ſkal nedenfor viſes, at Harald, uagtet han var Væring, dog underholdt ſaa nøje Forbindelſer med Rusſerne, at han af Grækerne upaatvivleligt har været anſeet ſom en Rusſer. Og kommer nu hertil, at hans Deeltagelſe i Hedningeſlaget ikke omtales, og ſom det ſynes, med Flid forbigaaes af Snorre, medens derimod Skaldene udtrykkelig nævne at han ſtred mod Frankerne, uden dog at ſige at han overvandt dem[1], bliver det dog nok det retteſte at antage, at han deeltog i det uheldige Felttog i Italien, medens derimod den hos Kejſeren tilbageblevne Væringe-Afdeling kæmpede ved Thesſalonike, og oplevede eller rettere troede at opleve hiint Jertegn, ſom de tillagde St. Olaf, Grækerne derimod St. Demetrius. Da vore Sagabearbejdere kun tænkte ſig een Væringe-Afdeling, og Harald ſom dens ſtadige Anfører, maatte de ogſaa lade ham deeltage i hiint Slag, ſaa meget mere ſom Hartild var den frelſende Helgens Halvbroder.

Haralds og hans Afdelings Tilbagerejſe til Grækenland henføres derfor retteſt til Tiden ſtrax efter Nederlaget ved Monopolis eller Montepiloſo i September 1041, da Grækerne, forjagne fra det faſte Land, maatte drage ſig tilbage til deres faa faſte Stæder, og Væringerne ſaaledes ikke egentlig havde noget ſynderligt mere at beſtille i Italien. De kunde endda deeltage, og have viſt ogſaa deeltaget i det Tog, Kejſer Michael kort før ſin Død foretog til Bulgarernes Land, for ganſke at underkaſte ſig det. Og ſaaledes var der lige fuldt Anledning for Harald til at kunne kaldes „Bulgarernes Brænder“.

Paa alle disſe Krigstog, lige fra 1032 til 1041, vandt Harald meget Bytte, og erhvervede derved ſtore Rigdomme. Navnlig ſkal han have vundet en Mængde Guld og Sølv tilligemed flere andre Koſtbarheder under ſit fleeraarige Ophold i Serkland[2]. Og hvis han, hvad der ifølge det oven anførte er ſandſynligt, var med i Udfaldet fra Mesſina og Plyndringen af Abulafars Lejr, havde han ogſaa Anledning til at faa et rigeligt Maal af alt det Guld og Sølv, de Perler og Ædelſtene, ſom Katakalons Mænd bemægtigede ſig og deelte mellem ſig i Skjeppeviis. Alt det Bytte, Harald ſaaledes vandt, og ſom han ikke netop behøvede til ſit og ſine Mænds Underhold, ſendte han ved paalidelige Bud i Forvaring til Kong

  1. I det oven anførte Vers af Illuge (Harald Haardraades Saga, Cap. 3) ſtaar der at han ofte „før Dag forſtørrede Frankernes Fred“ ved „Kvindens By“. Her ſigtes maaſkee nærmeſt til Udfald foretagne fra en af de befæſtede, Zoe tilhørende Byer, hvori Grækerne efter deres Nederlag havde indeſluttet ſig. Det er ſaameget ſandſynligere, ſom Tillægget gjør Dag“ ſynes at tyde paa tilſigtede Overrumplinger.
  2. Harald Haardraades Saga Cap. 8, Snorre Cap. 5, Fagrſk. Cap. 156.