Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/119

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
101
Harald Sigurdsſøn i Italien.

lien, er vanſkeligt at ſige. At de efter al Sandſynlighed deeltoge tilligemed Nordmannerne i Mesſinas tapre Forſvar under Katakalon, er ovenfor antydet ſom ſandſynligt. J det mindſte ſkulde man formode at Væringerne have været med, deeltaget i Udfaldet, og faaet Broderparten af det rige Bytte[1]. Men hvis man ſkal antage at den Afdeling af Væringerne, ved hvilken Harald tjente, deeltog i Slaget ved Thesſalonike 1041, hvilket de udførligere Kongeſagaers Beretning om St. Olafs Jertegn i Hedningeſlaget og Benævnelſen „Bulgarernes Brænder“[2] i et Vers af Thjodolf, virkelig giver Anledning til at tro, da maa den i Mellemtiden mellem Mai 1040 og Mai 1041 være bleven kaldet tilbage. Urimeligt er det juſt ikke, at de ere blevne tilbagekaldte formedelſt den farlige bulgariſke Krig; det kan ogſaa tænkes muligt, at Væringerne, forbitrede paa Grækerne ligeſom Nordmannerne, toge Anledning af disſes Bortgang til at ſkille ſig fra Hæren og vende tilbage til Grækenland, paa egen Haand. Men paa den anden Side ſiges der udtrykkeligt af italienſke Chroniſter, at baade Rusſer og Væringer i den græſke Hær faldt i de Slag, der fra Marts til September 1041 holdtes mellem Grækerne og Nordmannerne[3]. Har-

  1. Hvad der gjør Nordmannernes Deeltagelſe i dette Slag uvisſere, end Væringernes, er den Uſikkerhed, ſom herſker med Henſyn til den rette Tid, da Kampen ved Mesſina forefaldt. Det er allerede ovenfor viiſt, hvorledes Kedren omtaler den allerede under 1040, medens det dog ſiden heder, at Katakalon nys var hjemkommen og bragte Efterretningen om ſin heldige Kamp ved Mesſina, da Oprøret mod Michael Kalaſates udbrød den 19 April tom. Nu er det unegteligt Kedrens Skik ſtundom at omtale en Række af ſammenhørende Begivenheder under det klar, hvor de førſt nævnes, uagtet de foregik under flere, og for den Sags Skyld kunde viſtnok Kampen ved Mesſina gjerne henføres til tom. Men han ſiger derhos, at den forefaldt paa en Pintſedag, og da Pintſen 1042 indtraf den 30te Mai, altſaa ſenere end Oprøret mod Michael, er det tydeligt nok, at hiin Kamp i alle Fald ej har kunnet finde Sted ſenere end ved Pintſetid 1041, altſaa næſten et heelt Aar før Oprøret, og at Kedrens Udſagn om Katakalons Ankomſt med Eftteretningen om Kampen i det højeſte kun kan være at tage bogſtaveligt med Henſyn til Ankomſtens Nylighed, medens Efterretningen ſelv under alle Omſtændigheder mindſt maa have været et klar gammel. Og da kan den ogſaa ligeſaa gjerne have været to klar gammel. Der bliver ſaaledes Spørgsmaal, om Kampen ved Mesſina forefaldt i 1040 eller 104L Forefaldt den i 1041, altſaa ved Pintſetid, kunde Nordmannerne ej være med, da de allerede før Paaſke ſejrede ved Melfi (17 Marts). At Grækerne endnu ikke havde tabt Mesſina i September mil, ſees deraf at det udtrykkeligt ſiges hos Lupus og i Bari-Annalerne, at Dokianos da vendte tilbage til Sicilien, ligeſom man ingenſteds faar Beſked om, naar Mesſina tabtes. Men Mesſinas Forſvar maa jo dog have fundet Sted tidligere. Det rimeligſte er derfor at henføre det til 1040.
  2. Harald Haardraades Saga, Cap. 1, Snorre, Cap. 1.
  3. Lupus Protoſpata, (Muratori V. 43) omtaler Rusſer ſom faldne ved Olivento; Bari-Annalerne (Pertz, V. 53) havde ved Olivento og Cannæ.