Helga, der paa den Maade indtog Drevljernes Hovedstad 946[1]. Saxo fortæller det samme om to gamle danske Konger, nemlig Hadding og Fridleif[2]. Den engelske Forfatter Girald lader den foregivne norske eller nordiske Viking Geirmund, der af enkelte udgives for den samme som den ikke mindre mystiske Hasting, betjene sig af det samme Puds ved Indtagelsen af Cirencester i England[3]. Det er allerede tidligere viist, hvorledes Krigspudset med den forstilte Begravelse af de nordmanniske Forfattere tillægges den nys nævnte Hasting, der paa den Maade skulde have indtaget Luna i Italien[4]. Men det tillægges endog Robert Viskard, den yngre Broder af de samme Thankreds-Sønner, der i Forening med Harald kæmpede under Maniakes[5]; det gjentages om .Hertug Robert af Apulien omtrent et Aarhundrede senere[6]; og endnu omtrent hundrede Aar derefter tillægges det den af en nordmannisk Moder fødte og over de nordmanniske Besiddelser i Italien herskende Kejser Frederik d. 2den[7]. Saxo fortæller det derimod to Gange om den danske Konge Frode den 1ste[8]. Hvad der end mere stempler dette Sagn som et Vikingesagn, er den Omstændighed, at den ældste Sagabearbejdelse og Udtoget, man kunde næsten sige uforvarende, bruger Udtrykket „Vikinger“ om Harald og hans Mænd[9]. Hvad der fortælles om den underjordiske Mine, som Harald lod grave, er ikke noget egentligt Krigspuds, men et i ældre Tider, før Krudtets Opfindelse oftere anvendt, og allerede i Romernes Krigshistorie omtalt Middel ved Belejringer[10]); det kan derfor, om det end har været forsøgt under den sicilianske Krig, eller om det endog har været foreslaaet af Harald, dog ikke betragtes som opfundet af ham, eller som et Vidnesbyrd om hans overlegne Klogskab. Men da Sagaen fremstiller det som saadant, kan man heller ikke tillægge denne Anekdot mere historisk Verd end de øvrige. Derimod forholder det sig vistnok aldeles rigtigt med at Halldor Snorressøn fik hiint Saar i Ansigtet. Det er allerede berørt, og
- ↑ Se Schlyzers „Nestor“ V. 46. Nestor, trad. par Paris I. S. 78.
- ↑ Saxo, I. B. S. 41, IV. B. S. 180.
- ↑ Giraldus Cambr. Topogr. Hibern. Cap. 38—40, Camdens Udg., S. 748, se ovenfor I. B. S. 429.
- ↑ Se ovenfor I. B. S. 428.
- ↑ Guil. Appulus, II. v. 338 flg.; Pertz, Mon. hist. Germ. XI. 260.
- ↑ Otto af Freising, hos Muratori, VI. 668.
- ↑ Matthæus Paris ed. Watts, S. 488.
- ↑ Saxo, II. B. S. 66, 79.
- ↑ Morkinskinna og Flatøbogen, se Antiquités Russes, II. S. 44. Fagrskinna, Cap. 158.
- ↑ Saaledes anvendtes det f. Ex. af Camillus, ved Indtagelsen af Veji, se Livius, V. 20.
