Hopp til innhold

Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/115

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
97
Harald Sigurdssøns Bedrifter paa Sicilien.

og blev staaende tvers over Borgeledet. Og i samme Øjeblik skraldede Ludren ved Porten, den hele Hær ilede til og trængte sig ind; Harald selv, der havde været med at bære den tomme Kiste, drog Sverdet, alle hans Mænd fulgte hans Exempel, gjorde et voldsomt Angreb paa de Omstaaende, der“ tildeels vare ubevæbnede, og nedsabledes. Alle de 12, der havde ledsaget Kisten, bleve noget saarede. Halldor fik et Saar i Ansigtet. Der fortælles, at da Harald bød Halldor at bære Banneret længer frem i Porten, svarede denne: „en Hare er god nok til at bære Merket for dig, du frygtsomme!“ Harald skal dertil have svaret: „store Ord, Halldor; men ogsaa vel kæmpet“. Der fortælles tillige, at Harald selv fangede den Jarl, der raadede for Borgen, og fratog ham hans ypperlige Sverd, som han selv siden bar, at han derpaa bød Jarlen Liv og Rige, og at Jarlen modtog det, da Harald betroede ham at han var en kongebaaren Mand. Men alt det Gods, der fandtes i Borgen, tog Harald til sig. Han vandt ogsaa mange andre Steder i samme Land for den græske Kejser. Og da man nu skulde drage hjem til Myklegaard, fordrede han at vælge de tre Kostbarheder, men Ginge negtede ham det, og sagde, at alt skulde bringes til Kejseren. Harald paastod at han havde gjort sig vel fortjent til at faa dem, og sagde at han ikke med det Gode vilde opgive sin Net. Derfor skiltes de ad i Uvenskab; Gyrge drog hjem til Myklegaard og søgte her at sværte Harald, men Harald drog til Jorsaleland[1].

Omtrent paa denne Maade fortæller ogsaa den korteste, og, som det lader, i Norge selv forfattede, Sagabearbejdelse disse Begivenheder, kun udelader den Historien om den Borg, der erobredes ved Hjelp af den underjordiske Gang, og hvor der er Tale om Krigspudset med den forstilte Begravelse, nævnes der heller ikke noget om Legene. Hertil kommer, at Gyrges Tilstedeværelse og Ordvexlinger med Harald aldeles forbigaaes, dog kun, som det synes, for Kortheds Skyld. Snorre Sturlassøn, der øjensynlig baade har benyttet de vidtløftigere Kongesagaer og det nysnævnte Uddrag, har dog ogsaa, som man maa formode, haft særskilte Kilder, som vi nu savne. Han begynder med Fortællingen om den Borg, der indtoges ved Hjelp af Fuglene og de brændende Spaaner; ligesom Udtoget siger han iler, at de fleste Huse i Borgen vare tækkede med Rør. Derpaa følger Historien om den underjordiske Gang. Derefter fortælles om Legene, men anderledes end ovenfor, thi her anvendes disse Lege som et

  1. Flatøbogen og Morkinskinna, se Antiquités Russes II. S. 35—46 De andre vidtløftigere Bearbejdelser af Kongesagaerne fremme omtrent med disse, kun nævne de intet om Legene, se Harald Haardraades Saga i Fornm. Sögur, Cap. 8—10.