Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/115

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
97
Harald Sigurdsſøns Bedrifter paa Sicilien.

og blev ſtaaende tvers over Borgeledet. Og i ſamme Øjeblik ſkraldede Ludren ved Porten, den hele Hær ilede til og trængte ſig ind; Harald ſelv, der havde været med at bære den tomme Kiſte, drog Sverdet, alle hans Mænd fulgte hans Exempel, gjorde et voldſomt Angreb paa de Omſtaaende, der“ tildeels vare ubevæbnede, og nedſabledes. Alle de 12, der havde ledſaget Kiſten, bleve noget ſaarede. Halldor fik et Saar i Anſigtet. Der fortælles, at da Harald bød Halldor at bære Banneret længer frem i Porten, ſvarede denne: „en Hare er god nok til at bære Merket for dig, du frygtſomme!“ Harald ſkal dertil have ſvaret: „ſtore Ord, Halldor; men ogſaa vel kæmpet“. Der fortælles tillige, at Harald ſelv fangede den Jarl, der raadede for Borgen, og fratog ham hans ypperlige Sverd, ſom han ſelv ſiden bar, at han derpaa bød Jarlen Liv og Rige, og at Jarlen modtog det, da Harald betroede ham at han var en kongebaaren Mand. Men alt det Gods, der fandtes i Borgen, tog Harald til ſig. Han vandt ogſaa mange andre Steder i ſamme Land for den græſke Kejſer. Og da man nu ſkulde drage hjem til Myklegaard, fordrede han at vælge de tre Koſtbarheder, men Ginge negtede ham det, og ſagde, at alt ſkulde bringes til Kejſeren. Harald paaſtod at han havde gjort ſig vel fortjent til at faa dem, og ſagde at han ikke med det Gode vilde opgive ſin Net. Derfor ſkiltes de ad i Uvenſkab; Gyrge drog hjem til Myklegaard og ſøgte her at ſværte Harald, men Harald drog til Jorſaleland[1].

Omtrent paa denne Maade fortæller ogſaa den korteſte, og, ſom det lader, i Norge ſelv forfattede, Sagabearbejdelſe disſe Begivenheder, kun udelader den Hiſtorien om den Borg, der erobredes ved Hjelp af den underjordiſke Gang, og hvor der er Tale om Krigspudſet med den forſtilte Begravelſe, nævnes der heller ikke noget om Legene. Hertil kommer, at Gyrges Tilſtedeværelſe og Ordvexlinger med Harald aldeles forbigaaes, dog kun, ſom det ſynes, for Kortheds Skyld. Snorre Sturlasſøn, der øjenſynlig baade har benyttet de vidtløftigere Kongeſagaer og det nysnævnte Uddrag, har dog ogſaa, ſom man maa formode, haft ſærſkilte Kilder, ſom vi nu ſavne. Han begynder med Fortællingen om den Borg, der indtoges ved Hjelp af Fuglene og de brændende Spaaner; ligeſom Udtoget ſiger han iler, at de fleſte Huſe i Borgen vare tækkede med Rør. Derpaa følger Hiſtorien om den underjordiſke Gang. Derefter fortælles om Legene, men anderledes end ovenfor, thi her anvendes disſe Lege ſom et

  1. Flatøbogen og Morkinſkinna, ſe Antiquités Russes II. S. 35—46 De andre vidtløftigere Bearbejdelſer af Kongeſagaerne fremme omtrent med disſe, kun nævne de intet om Legene, ſe Harald Haardraades Saga i Fornm. Sögur, Cap. 8—10.