Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/114

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
96
Magnus den gode.

der i Borgen, antændtes Tagene, ſaa at det tilſidſt blev ſtor Ildebrand. Paa ſamme Tid lod Harald ſine Mænd gjøre et hvaſt Angreb. Borgens Folk, der baade havde Ilden og Fienden at kæmpe med, tabte efter en kort Tids Forløb Modet, og opgave Borgen, hvor Harald og hans Mænd nu hjalp til at ſlukke. Her fik de endnu ſtørre Bytte, og Gyrge meente nu at de havde faaet nok, og at det var paa Tide at rejſe hjem. Harald vilde dog endnu forſøge Lykken med en tredie Borg, trods Gyrges Betænkeligheder. Mange af Gyrges Mænd bifaldt ogſaa Haralds Beſlutning. Denne gjorde endnu den ſamme Betingelſe, ſom før, og alle ſamtykkede deri. „Nu ſkulle vi“, ſiger Harald, „anſtille Lege, ſom“det oftere ſkeer ved langvarige Belejringen Et Telt af god Pell med gyldne Fløje ſkal rejſes noget afſides fra de øvrige. Til dette Telt ſkal daglig fem eller ſex Mænd gaa og forblive derinde en Stund, og ſtedſe anſtille ſig meget bedrøvede, naar de gaa ud. Hvis I da, ſom del altid hænder, komme til at tale med Borgens Folk, og disſe rimeligviis ſpørge, hvorfor I ere ſaa nedſlagne, eller hvad det ſmukke Telt er til, da ſkulle I ſige, at jeg ligger ſyg derinde. Saaledes ſkal det gaa hen en lige, da ſkulle I anſtille eder endnu mere bedrøvede, og foregive at ſeg er død. Derpaa ſkulle I bede om Tilladelſe til at begrave mit Lig ved en af Borgens Kirker, og love, at der med Liget ſkal komme rige Gaver, baade i Guld og andre Koſtbarheder. Jeg er vis paa, at de ej negte det, thi de fleſte ere pengegriſke. Naar dette er tilſtaaet, ſkulle I bede om at 60 Mand maa ledſage Liget ind i Borgen. Dette ville de nu neppe tillade, men ſaa ſkulle I bede om at 12 Mand maa komme ind, og forſikre, at det ingenſteds er Skik og Brug at færre end tolv Mand ledſage en Fyrſtes Lig. Da vil Tilladelſen ej blive negtet. I ſkulle have en Kiſte uden Laag til mit Lig, men brede et prægtigt Klæde af Pell over. Fire ſkulle bære Kiſten paa ſine Skuldre, tvende ſkulle gaa foran med Bannere, nemlig Halldor Snorresſøn og Ulf Uſpaksſøn, men Hæren ſelv ſkal være fuldt bevæbnet og trænge ſig ſammen udenfor Porten, og naar I komme midt i Porten, ſkulle I ſlippe Kiſten ned af eders Axler; da ſkal jeg ſee til at komme ud ſaa fort jeg kan“. Alt dette ſkede, ſom Harald havde forordnet det. Da hans Død var meldt, og hans Mænd havde fremſat Anmodningen om at Liget maatte begraves ved en af Byens Kirker, vare dens Gejſtlige altfor begjærlige efter de tilbudne rige Gaver, til at de ſkulde negte det; enhver bad ſin Kirke frem, og det blev beſtemt, at tolv Mand ſkulde følge Liget ind i Byen. Da dette kom, modtoge de Gejſtlige det med en prægtig Procesſion, i deres fulde Skreid. Væringerne bare Liget, ſom Harald havde foreſkrevet, og de ſom fulgte, havde alle Sørgedragt, nemlig Kapper og ſide Hatte, men under disſe havde de Hjelme og Brynjer. I Porten lod Bærerne ſom om de ſnublede, ſaa at Kiſten gled ned,