der i Borgen, antændtes Tagene, saa at det tilsidst blev stor Ildebrand. Paa samme Tid lod Harald sine Mænd gjøre et hvast Angreb. Borgens Folk, der baade havde Ilden og Fienden at kæmpe med, tabte efter en kort Tids Forløb Modet, og opgave Borgen, hvor Harald og hans Mænd nu hjalp til at slukke. Her fik de endnu større Bytte, og Gyrge meente nu at de havde faaet nok, og at det var paa Tide at rejse hjem. Harald vilde dog endnu forsøge Lykken med en tredie Borg, trods Gyrges Betænkeligheder. Mange af Gyrges Mænd bifaldt ogsaa Haralds Beslutning. Denne gjorde endnu den samme Betingelse, som før, og alle samtykkede deri. „Nu skulle vi“, siger Harald, „anstille Lege, som“det oftere skeer ved langvarige Belejringen Et Telt af god Pell med gyldne Fløje skal rejses noget afsides fra de øvrige. Til dette Telt skal daglig fem eller sex Mænd gaa og forblive derinde en Stund, og stedse anstille sig meget bedrøvede, naar de gaa ud. Hvis I da, som del altid hænder, komme til at tale med Borgens Folk, og disse rimeligviis spørge, hvorfor I ere saa nedslagne, eller hvad det smukke Telt er til, da skulle I sige, at jeg ligger syg derinde. Saaledes skal det gaa hen en lige, da skulle I anstille eder endnu mere bedrøvede, og foregive at seg er død. Derpaa skulle I bede om Tilladelse til at begrave mit Lig ved en af Borgens Kirker, og love, at der med Liget skal komme rige Gaver, baade i Guld og andre Kostbarheder. Jeg er vis paa, at de ej negte det, thi de fleste ere pengegriske. Naar dette er tilstaaet, skulle I bede om at 60 Mand maa ledsage Liget ind i Borgen. Dette ville de nu neppe tillade, men saa skulle I bede om at 12 Mand maa komme ind, og forsikre, at det ingensteds er Skik og Brug at færre end tolv Mand ledsage en Fyrstes Lig. Da vil Tilladelsen ej blive negtet. I skulle have en Kiste uden Laag til mit Lig, men brede et prægtigt Klæde af Pell over. Fire skulle bære Kisten paa sine Skuldre, tvende skulle gaa foran med Bannere, nemlig Halldor Snorressøn og Ulf Uspakssøn, men Hæren selv skal være fuldt bevæbnet og trænge sig sammen udenfor Porten, og naar I komme midt i Porten, skulle I slippe Kisten ned af eders Axler; da skal jeg see til at komme ud saa fort jeg kan“. Alt dette skede, som Harald havde forordnet det. Da hans Død var meldt, og hans Mænd havde fremsat Anmodningen om at Liget maatte begraves ved en af Byens Kirker, vare dens Gejstlige altfor begjærlige efter de tilbudne rige Gaver, til at de skulde negte det; enhver bad sin Kirke frem, og det blev bestemt, at tolv Mand skulde følge Liget ind i Byen. Da dette kom, modtoge de Gejstlige det med en prægtig Procession, i deres fulde Skreid. Væringerne bare Liget, som Harald havde foreskrevet, og de som fulgte, havde alle Sørgedragt, nemlig Kapper og side Hatte, men under disse havde de Hjelme og Brynjer. I Porten lod Bærerne som om de snublede, saa at Kisten gled ned,
