Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/113

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
95
Harald Sigurdsſøns Bedrifter paa Sicilien.

Hallen, ſaa de mørke Hjelme komne op af Jorden og hørte deres Krigsraab, bleve de forfærdede, iſær da det var noget mørkt, ſaa at man ej tydeligt kunde ſee hvad der var paa Færde. De ſtyrtede ſkrigende ud paa Gaden, og ſagde at Djævle vare komne op af Jorden og vilde dræbe dem. Forfærdelſe udbredte ſig til den øvrige Beſætning, og de, der ſatte ſig til Modværge, bleve dræbte; andre bade om Skaanſel og underkaſtede ſig. Saaledes faldt Borgen i Væringernes Hænder, og disſe toge alt det Bytte, de vilde. Harald ſagde nu til Gyrge: „vi kunne fare langt, førend vi faa ſaa meget Gods, ſom i denne ene Borg, hvilken I vilde forlade; derfor vil jeg allerede nu vælge de tre Koſtbarheder efter den ſluttede Aftale“. „Viſtnok“, ſagde Gyrge, „have vi faaet ſtort Bytte, men jeg tænkte at du ej ſkulde vælge førend hjemme i Myklegaard, hvilket var meeſt pasſende. Harald meente, at han havde gjort ſig vel fortjent til det forlangte Valg, da Borgen uden hans Medvirkning vilde have ſtaaet uerobret, og henſkød Sagen til de andre Høvdinger. Disſe gave ham Medhold. Gyrge ſagde, at da de nu havde vundet ſaa ſtort Bytte, burde de ſtrax rejſe hjem. Men Harald ſagde at han endnu ikke havde Lyſt til at betale de 120 Merke-r af hvert Skib, førend han havde ſamlet ſig mere Gods. Heri ſamtykkede den øvrige Hær, og roſte meget hans Dygtighed. Gyrge maatte derfor give efter, og de begyndte nu at belejre en anden Borg. Men denne var endnu ſtørre og vanſkeligere at indtage end den foregaaende. Gyrge ſagde at de, overmodige over den ſidſt vundne Sejr, prøvede et Arbejde ſom var over deres Kræfter, og at de gjorde bedſt i at drage andenſteds hen. Harald, ſom merkede at Gyrge vilde bort, ſvarede: det er ſandt nok, at denne Borg ej kan indtages ved ſamme Liſt ſom den forrige, men jeg tror dog nok at vi ſkulle faa Bugt med den, naar vi kun give lidt Tid; du kan imidlertid gjerne drage bort, om du vil, men jeg vil blive her, da mine Folk ønſke at erhverve mere Gods“. „Jeg tror dog neppe“, ſagde Gyrge. „at du her vil kunne finde paa noget Raad“. ..Det kommer an paa“, ſagde Harald. Gyrge forblev ogſaa, da han dog nødig vilde drage vort med ſaa lidet Bytte, ſom det, han hidtil havde faaet. Tæt ved Borgen var der fagre og jevne Sletter, hvorpaa der ſtod en Deel ſmukke blomſtrende Træer, og dannede en liden Skov. De Smaafugle, der havde deres Rede i Borgen under Tagene, plejede om Dagen at flyve ud til disſe Træer for at ſkaffe ſig Føde. Borgens Mænd tænkte ſig nok faa ſikre bag deres ſterke Mure, og udæſkede endog haanligt Harald og hans Mænd til at komme og tage deres rige Skatte, Men Harald lod nogle af ſine Mænd tage Jordbeg, der fandtes i Nærheden, og ælte det til Liim; dette lod han befeſte paa hine Træer, og fik derved fanget en heel Deel af Smaafuglene. Til disſe lod han nu faſtbinde Spaaner af brændbart Træ, med Vox og Svovel, og ſætte Ild derpaa. Da Fuglene nu fløj til deres Re-