Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/111

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
93
Harald Sigurdsſøns Bedrifter paa Sicilien.

Maade ſkulde have ladet ſig overliſte, er nu viſtnok i højeſte Grad uſandſynligt, og Fortællingen maa derfor i ſin nærværende Skikkelſe aldeles forkaſtes ſom opdigtet. Men Opdigtelſen kan dog maaſkee være at tilſkrive Harald ſelv eller andre af hans hjemkomne Stalbrødre, og det uſandſynlige i Lodkaſtningshiſtorien hindrer ikke Antagelſen af at der virkelig har fundet en Tviſt Sted mellem Grækerne og de overmodige Væringer om Retten til at vælge Lejrplads. Ifølge det byzantinſke Hofs omſtændelige Regler for ſlige Tilfælde tilkom det den ſaakaldte Megas Domeſtikos, eller øverſte Befalingsmand over Hæren, at vælge Lejrplads[1], og Maniakes, der ſorte Titel af Strategos Autokrator[2] eller uafhængig Feltherre, hvilke omtrent betegner det ſamme[3], var ſaaledes visſelig i Beſiddelſe af denne Ret. Men her var juſt Spørgsmaalet, hvor vidt Væringerne, der ſtode umiddelbart under Kejſeren, vare forpligtede til at adlyde ham, eller, om de end i Slaget maatte lyſtre hans Befalinger, hvor vidt de ellers behøvede at rette ſig efter de græſke Etikette.—Forſkrifter. At Harald i Væringernes Navn proteſterede, derimod, og maaſkee fik ſin Vilje frem, er ikke i mindſte Maade uſandſynligt. Der fortælles end videre, at naar Harald og Væringerne kæmpede ſammen med Gyrge, magede han det ſaaledes, at Væringerne kom til at ſtaa hvor det gik mindſt blodigt til, og ſaaledes ſparedes, medens Grækerne ej bleve ſparede; naar han derimod var med Væringerne for ſig ſelv, ſtred han med ſaadan Iver, at det gjaldt enten at ſejre eller dø. Følgen deraf, ſiges der, var at hvor Harald anførte, der vandtes Sejr, medens det derimod gik mindre godt, hvor Gyrge ſorte Kommandoen: dette bebrejdede Grækerne Gyrge, og ſagde at det var bedre at Harald anførte hele Hæren. Gyrge undſkyldte ſig med at Væringerne ingen Hjelp vilde yde ham, og foreſlog at de ſkulde forlade ham, og ſtride for ſig ſelv. Harald ſkilte ſig da fra ham med Væringerne og alle Latinmændene, medens Gyrge beholdt Grækerne for ſig: og nu viſte det ſig hvem der var den dygtigſte, thi Harald vandt altid baade Sejr og Gods, men Gyrge ingen af Delene, ſaa at han tilſidſt vendte tilbage til Myklegaard med ſine Folk, paa de unge nær, der foretrak at ſlutte ſig til Haralds Skare[4]. Denne Fortælling, der ligeſom den foregaaende ikke efter Sagaerne er at henføre til noget Tog tidligere end den ſiciliſke Krig, men derimod retteſt bør antages at grunde ſig paa Væringeſagn fra denne, og ligeledes bærer tydelige Præg af Overdrivelſe og Udſmykning,

  1. Kodinos Cap. 16 (S. 117).
  2. Kedrenos, S. 753.
  3. Gretters og Goars Anmerkninger til Kodinos, Cap. 2, S. 188, (Bonn-Udg. S. 177).
  4. Snorre, Cap. 4. Harald Haardraades Saga, Cap. 4. Fagrſk., Cap. 155, 154.