Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/109

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
91
Harald Sigurdsſøns Bedrifter i Summen.

og før Krigen paa Sicilien[1]. Hiin Flytning af Jorſalarejſen til efter den ſiciliſke Krig maa følgelig være ſenere Tiders Verk.

Skaldene, der alle ere ſamtidige med Hartild, og af hvilke maaſkee endog flere have været med ham i Syden, meddele, ſom vi allerede have ſeet Prøve paa, yderſt faa, men derimod meget nøjagtige og paalidelige Efterretninger. Thjodolf, der ſiden optræder ſom hans Hirdſkald, fortæller om Krigen i Serkland og Erobringen af de 80 Byer, om den derefter følgende Krig i Sicilien, Kampen med den afrikanſke Fyrſte, og de l8 fuldſtændige Slag, Harald ſkulde have vundet; han nævner ligeledes om at han gjeſtede Langobardernes Land eller Italien[2]. Bolverk, hans Broder, taler om at Harald lod ſig hverve og derefter hvert Aar var i Krig, om Søſlaget, og hvorledes de døde Kroppe dreve ind paa Siciliens Kyſt; om Haralds Sørejſe til Blaaland eller Ægypten[3]. Illuge Brundølaſkald omtaler i almindelige Udtryk, at Harald underkaſtede Michael de ſydlige Lande, og ſigter umiskjendeligt til hans Deeltagelſe i det italienſke Felttog, hvor han ſiger, at han ofte før Dag forſtyrrede Frankernes Fred ved Kvindens By (maaſkee en eller anden af de italienſke Stæder, der endnu ſtod under Zoe’s Herredømme)[4]. Kun Stof omtaler Toget til Jorſalaland, Beſøget ved Jordan, og Røvernes Ødelæggelſe[5]. Ingen af Skaldene nævner et Ord om Kampen ved Thesſalonike, uden for ſaa vidt Thjodolf ſkulde ſigte dertil, hvor han etſteds kalder Harald „Bulgarernes Brænder“[6].

Ved Hjelp af disſe Oplysninger kunne vi nu temmelig nøje følge Haralds Skridt efter hans Tilbagekomſt fra det langvarige Ophold i Orienten og Pilegrimsrejſen til Jeruſalem. Han indtraadte da, ſom vi have ſeet, i Væringernes Tal, og ledſagede Georg Maniates, Nordmændenes Gyrge, til Italien og Sicilien. Sandſynligviis er det kun hertil, Thjodolf ſigter, naar han fortæller at Harald beſøgte Langobardernes Land. Paa dette Tog ſee vi Harald optræde ſom Væringernes Anfører. Heraf følger ikke ligefrem, at han var Akoluth, eller Overanfører for det hele Væ-

  1. Thjodrek Munk, Cap. 23. Han ſiger ogſaa kun Hierosolymam profectus est, hvorved maaſkee en mindre krigerſk Ferd antydes.
  2. Harald Haardraades Saga, Cap. 5, Fagrſkinna, Cap. 155, 156, Harald Haardraades Saga, Cap. 3.
  3. Harald Haardraades Saga, Cap. 3, 5.
  4. Harald Haardraades Saga, Cap. 3, 5, Fagrſkinna, 155. Illuge var ſandſynligviis en Søn af Thord, hvis Fader Thorbjørn i Brynjudal (hvoraf Benævnelſen „Bryndøler“) var Søſkendebarn af den med Chriſtendommens Indſørelſe paa Island (ſe I. 2. S. 354) ſamtidige Geſt Oddleifsſøn. Landn. II. 25.
  5. Harald Haardraades Saga, Cap. 11, Snorre, Cap. 12. Fagrſk., Cap. 159.
  6. Harald Haardraades Saga, Cap. 1, Snorre, Cap. 1.