til Jorsalaland, men først vende tilbage til Constantinopel, hvor, som der staar, han og alle de Væringer, der fulgte ham, lode den af Kejseren modtagne Sold (málagull) blive tilbage. Det Udtog af Kongesagaerne, som man med størst Sandsynlighed antager forfattet i Norge omkring 1225, melder heller ikke noget om at Harald skulde have taget hiin Omvej til Constantinopel; det udelader ligeledes Beretningen om St. Olafs Jertegn mod Hedningerne, omtaler Harald alene, ikke Gyrge, paa Sicilien, og lader Harald herfra vende tilbage til Constantinopel, førend han drager til Jorsalaland; det fortæller enkelte af Krigs-Anekdoterne noget forskjelligt; men for Resten sætter det Haralds Krigsforetagender selv i samme Orden, som de øvrige Kongesagaer[1]. Den yngre Bearbejdelse af de vidtløftigere Kongesagaer stemmer i det Hele taget, fornemmelig hvad Krigsbegivenhedernes Orden angaar, med den ældre; kun lader ogsaa denne Bearbejdelse Harald, og det endog i Følge med Gyrge, vende tilbage til Myklegaard før Toget til Jerusalem.
Kongesagaerne ere altsaa i det Hele taget enige i at omtale Haralds Krigsforetagender i følgende Orden: 1) Krydstoget i de græske Farvande; 2) den mangeaarige Krig i Serkland og Blaatand; 3) Slaget mod Hedningerne og St. Olafs Jertegn; 4) Krigen paa Sicilien; 5) Toget til Palæstina. Det sees heraf, at naar man undtager Slaget mod Hedningerne, der sættes ind paa et urigtigt Sted, og som ogsaa af enkelte udelades, samt Toget til Palæstina, der sættes sidst, i Stedet for at det skulde nævnes strax efter Krigen i Serkland og Blaatand, er Ordenen for øvrigt, naar „Serkland“ tages i Betydningen af „Orienten“, stemmende med den, vi ifølge de græske Fortællinger lære at kjende som den rette. Og hertil maa end videre bemerkes, at den norske Munk Thjodrek, der skrev sit Udtog af den norske Historie allerede i sidste Halvdeel af det 12te Aarhundrede, altsaa tidligere end nogen af de her nævnte Sagabearbejdelser ere skrevne, men som dog, hvad man tydeligt nok af hans Verks Beskaffenhed kan see, fulgte ældre Sagabearbejdelser, udtrykkeligt anfører Haralds Bedrifter i følgende Orden: l) i Rusland (her menes hans tidligste Tjeneste tinder Jaroslav); 2) i Æthiopien eller Blaaland (her udelades det egentlige „Serkland“); 3) i Jerusalem; 4) paa Sicilien. Altsaa seer man, at de ældste Sagaberetninger, eller de der fandtes i Slutningen af det 12te Aarhundrede, virkelig omtalte Jerusalemsrejsen strax efter Krigen i Blaaland (Ægypten)
- ↑ Fagrskinna, Cap. 159 jvfr. Haralds Saga i Fornm. Sögur, Cap. 11.
St. Maria, synes at være den ældste, og som maaskee nærmest skriver sig fra de i Thessalonike deeltagende Væringer. Dog just fordi Harald ej her er nævnt, og fordi Sagnet siden er flyttet længer ned i Tiden, bliver det tvivlsomt om Harald virkelig har været med i dette Slag.
