Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/108

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
90
Magnus den gode.

til Jorſalaland, men førſt vende tilbage til Conſtantinopel, hvor, ſom der ſtaar, han og alle de Væringer, der fulgte ham, lode den af Kejſeren modtagne Sold (málagull) blive tilbage. Det Udtog af Kongeſagaerne, ſom man med ſtørſt Sandſynlighed antager forfattet i Norge omkring 1225, melder heller ikke noget om at Harald ſkulde have taget hiin Omvej til Conſtantinopel; det udelader ligeledes Beretningen om St. Olafs Jertegn mod Hedningerne, omtaler Harald alene, ikke Gyrge, paa Sicilien, og lader Harald herfra vende tilbage til Conſtantinopel, førend han drager til Jorſalaland; det fortæller enkelte af Krigs-Anekdoterne noget forſkjelligt; men for Reſten ſætter det Haralds Krigsforetagender ſelv i ſamme Orden, ſom de øvrige Kongeſagaer[1]. Den yngre Bearbejdelſe af de vidtløftigere Kongeſagaer ſtemmer i det Hele taget, fornemmelig hvad Krigsbegivenhedernes Orden angaar, med den ældre; kun lader ogſaa denne Bearbejdelſe Harald, og det endog i Følge med Gyrge, vende tilbage til Myklegaard før Toget til Jeruſalem.

Kongeſagaerne ere altſaa i det Hele taget enige i at omtale Haralds Krigsforetagender i følgende Orden: 1) Krydstoget i de græſke Farvande; 2) den mangeaarige Krig i Serkland og Blaatand; 3) Slaget mod Hedningerne og St. Olafs Jertegn; 4) Krigen paa Sicilien; 5) Toget til Palæſtina. Det ſees heraf, at naar man undtager Slaget mod Hedningerne, der ſættes ind paa et urigtigt Sted, og ſom ogſaa af enkelte udelades, ſamt Toget til Palæſtina, der ſættes ſidſt, i Stedet for at det ſkulde nævnes ſtrax efter Krigen i Serkland og Blaatand, er Ordenen for øvrigt, naar „Serkland“ tages i Betydningen af „Orienten“, ſtemmende med den, vi ifølge de græſke Fortællinger lære at kjende ſom den rette. Og hertil maa end videre bemerkes, at den norſke Munk Thjodrek, der ſkrev ſit Udtog af den norſke Hiſtorie allerede i ſidſte Halvdeel af det 12te Aarhundrede, altſaa tidligere end nogen af de her nævnte Sagabearbejdelſer ere ſkrevne, men ſom dog, hvad man tydeligt nok af hans Verks Beſkaffenhed kan ſee, fulgte ældre Sagabearbejdelſer, udtrykkeligt anfører Haralds Bedrifter i følgende Orden: l) i Rusland (her menes hans tidligſte Tjeneſte tinder Jaroſlav); 2) i Æthiopien eller Blaaland (her udelades det egentlige „Serkland“); 3) i Jeruſalem; 4) paa Sicilien. Altſaa ſeer man, at de ældſte Sagaberetninger, eller de der fandtes i Slutningen af det 12te Aarhundrede, virkelig omtalte Jeruſalemsrejſen ſtrax efter Krigen i Blaaland (Ægypten)

    St. Maria, ſynes at være den ældſte, og ſom maaſkee nærmeſt ſkriver ſig fra de i Thesſalonike deeltagende Væringer. Dog juſt fordi Harald ej her er nævnt, og fordi Sagnet ſiden er flyttet længer ned i Tiden, bliver det tvivlſomt om Harald virkelig har været med i dette Slag.

  1. Fagrſkinna, Cap. 159 jvfr. Haralds Saga i Fornm. Sögur, Cap. 11.