Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/107

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
89
Harald Sigurdsſøns Bedrifter i Levanten.

om hvad Vej Harald tog til Conſtantinopel, og ſynes ſaaledes at forudſætte at han tog den korteſte og naturligſte. Snorre afviger ogſaa deri fra den ovenfor anførte, vidtløftigere Beretning, at han ved at fortælle om Felttoget paa Sicilien ſlet ikke omtaler Gyrge, men kun Harald, og ſaaledes heller ikke nævner noget om den mellem dem opſtaaede Tviſt om Byttet; han lader derhos Harald ikke drage umiddelbart fra Sicilien

    dagedes paa en underbar Maade, at en af dem, ſvenſk af Fødſel, var i Beſiddelſe af St. Olafs Sverd Hneite, og at Kejſeren, underrettet derom, lod det bringe til Væringernes Olafskirke og forvare over dens Alter. Her tilføjes: „Eindride unge hed en Lendermand i Norge paa Harald Gilles Sønners Tid: han var i Myklegaard, da disſe Begivenheder ſkede, og fortalte denne Hiſtorie i Norge, ſaaledes ſom Einar Skulesſøn ſiger i ſin Draapa om Olaf den hellige“. Her kan man ej ſee om dette Tillæg kun vedkommer den ſidſte Hiſtorie eller begge. Det vil for Reſten let ſkjønnes, at Eindride, der forlod Conſtantinopel 1154, og dræbtes 1163, ikke kunde have oplevet Begivenheder fra Alexios Komnenos’s Tid, men maa have opholdt ſig der i Kalo-Johannes’s († 1143) ſidſte og Manuels førſte Regjeringstid, ſaa at altſaa Navnet „Kyrialax“ er urigtigt, eller brugt ſom Fællesnavn for flere Komnener. I den hiſtoriſke Olaf den hellige Sagas Anhang ere ogſaa begge Legender, ſaaledes ſom Snorre fortæller dom, indtagne, men i en omvendt Orden (nemlig Legenden om Sverdet Cap. 230 og om Hedningeſlaget Cap. 250). Her tilføjes og af en Variantkodex, hvad der ſavnes i de nu exiſterende Hdſkrr. af Snorre, at Kejſeren lod Kirken opbygge og indvie til St. Maria og St. Olaf, og at Væringerne lagde meget Gods dertil. J det oven nævnte Digt „Geiſle“ fortælles fra v. 40 til 47 om Legenden med Sverdet; her anføres (v. 42) Eindride unge ſom Hjemmelsmand, uden at det dog udtrykkeligt ſiges, at han ſelv havde oplevet Begivenheden. Fra v. 49—53 fortælles om Slaget paa Petzinavoldene, uden at Eindride omtales; der nævnes heller ikke noget om Thore Helſing, ſaa at man altſaa kan ſee, at der ved Siden af Einars Kvad maa have været en ſamtidig mundtlig Beretning, ſom Snorre benyttede. Det ligger for øvrigt i Sagens Natur, at Begivenheden med Sverdet, der egentlig er den, om hvem det udtrykkeligt heder, at Eindride oplevede den, maa være forefalden ſenere end Hedningeſlaget, da den Kirke, der byggedes ifølge det her givne Løfte, omtales ſom allerede ſtaaende eller forlængſt færdig, da Sverdet bragtes did. Hedningeſlaget kan altſaa gjerne være forefaldet længe før Eindrides Tid. Den Begivenhed ſom Eindride eller Snorres Hjemmelsmand nærmeſt maa have haft for Øje, ſynes, ſom oven anført, at være hiint Slag mod de ſaakaldte Skyther 1122 under Kalojohannes, hvor det udtrykkeligt ſiges, at Fienden havde forſkandſet ſig bag en Vognborg, men at Væringerne paa hans Befaling ſønderſloge Vognborgen med deres Øxer, ſaa at Kejſeren indtog Skythernes Lejr. Dog omtales ogſaa under Kejſer Alexios et Slag, han holdt med Petſchenegerne 1083 ved Driſtra, ej langt fra Bitzina, hvor Væringerne udmerkede ſig, hvilket maaſkee igjen kan være forvexlet med Kalojohannes’s Slag, og ſaaledes have givet Anledning til at „Kyrialax“ er kommen ind i begge Sagn. Legenden om Slaget fortælles ellers ſimpleſt, uden Angivelſe af Tid, Sted, Kejſer eller Væringehøvding, i den legendariſke Olafsſaga, Cap. 105, i Breviar. Nidros. (Langebek Scr. II. S. 551) og i Homilikodex Arnam. 619 qv.; denne Beretning, hvor der ſiges, at Kirken indviedes til