om hvad Vej Harald tog til Constantinopel, og synes saaledes at forudsætte at han tog den korteste og naturligste. Snorre afviger ogsaa deri fra den ovenfor anførte, vidtløftigere Beretning, at han ved at fortælle om Felttoget paa Sicilien slet ikke omtaler Gyrge, men kun Harald, og saaledes heller ikke nævner noget om den mellem dem opstaaede Tvist om Byttet; han lader derhos Harald ikke drage umiddelbart fra Sicilien
dagedes paa en underbar Maade, at en af dem, svensk af Fødsel, var i Besiddelse af St. Olafs Sverd Hneite, og at Kejseren, underrettet derom, lod det bringe til Væringernes Olafskirke og forvare over dens Alter. Her tilføjes: „Eindride unge hed en Lendermand i Norge paa Harald Gilles Sønners Tid: han var i Myklegaard, da disse Begivenheder skede, og fortalte denne Historie i Norge, saaledes som Einar Skulessøn siger i sin Draapa om Olaf den hellige“. Her kan man ej see om dette Tillæg kun vedkommer den sidste Historie eller begge. Det vil for Resten let skjønnes, at Eindride, der forlod Constantinopel 1154, og dræbtes 1163, ikke kunde have oplevet Begivenheder fra Alexios Komnenos’s Tid, men maa have opholdt sig der i Kalo-Johannes’s († 1143) sidste og Manuels første Regjeringstid, saa at altsaa Navnet „Kyrialax“ er urigtigt, eller brugt som Fællesnavn for flere Komnener. I den historiske Olaf den hellige Sagas Anhang ere ogsaa begge Legender, saaledes som Snorre fortæller dom, indtagne, men i en omvendt Orden (nemlig Legenden om Sverdet Cap. 230 og om Hedningeslaget Cap. 250). Her tilføjes og af en Variantkodex, hvad der savnes i de nu existerende Hdskrr. af Snorre, at Kejseren lod Kirken opbygge og indvie til St. Maria og St. Olaf, og at Væringerne lagde meget Gods dertil. J det oven nævnte Digt „Geisle“ fortælles fra v. 40 til 47 om Legenden med Sverdet; her anføres (v. 42) Eindride unge som Hjemmelsmand, uden at det dog udtrykkeligt siges, at han selv havde oplevet Begivenheden. Fra v. 49—53 fortælles om Slaget paa Petzinavoldene, uden at Eindride omtales; der nævnes heller ikke noget om Thore Helsing, saa at man altsaa kan see, at der ved Siden af Einars Kvad maa have været en samtidig mundtlig Beretning, som Snorre benyttede. Det ligger for øvrigt i Sagens Natur, at Begivenheden med Sverdet, der egentlig er den, om hvem det udtrykkeligt heder, at Eindride oplevede den, maa være forefalden senere end Hedningeslaget, da den Kirke, der byggedes ifølge det her givne Løfte, omtales som allerede staaende eller forlængst færdig, da Sverdet bragtes did. Hedningeslaget kan altsaa gjerne være forefaldet længe før Eindrides Tid. Den Begivenhed som Eindride eller Snorres Hjemmelsmand nærmest maa have haft for Øje, synes, som oven anført, at være hiint Slag mod de saakaldte Skyther 1122 under Kalojohannes, hvor det udtrykkeligt siges, at Fienden havde forskandset sig bag en Vognborg, men at Væringerne paa hans Befaling søndersloge Vognborgen med deres Øxer, saa at Kejseren indtog Skythernes Lejr. Dog omtales ogsaa under Kejser Alexios et Slag, han holdt med Petschenegerne 1083 ved Dristra, ej langt fra Bitzina, hvor Væringerne udmerkede sig, hvilket maaskee igjen kan være forvexlet med Kalojohannes’s Slag, og saaledes have givet Anledning til at „Kyrialax“ er kommen ind i begge Sagn. Legenden om Slaget fortælles ellers simplest, uden Angivelse af Tid, Sted, Kejser eller Væringehøvding, i den legendariske Olafssaga, Cap. 105, i Breviar. Nidros. (Langebek Scr. II. S. 551) og i Homilikodex Arnam. 619 qv.; denne Beretning, hvor der siges, at Kirken indviedes til
