Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/1064

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
1046
Magnus Erlingsſøn.

melig maa have været Gejſtlige, eller paa gejſtlig Viis oplærte Mænd, ſom i den førſte Tid ſyſlede med Litteraturen, vilde det i ſig ſelv ikke være beſynderligt, om man i det hele taget i de ældſte Optegnelſer, endog udenfor den egentlige theologiſke Litteratur, ſporede nogen Indvirkning af Latinen, hvori de Skrifter, med hvilke de daglig beſkjeftigede ſig, vare affattede. Og ved nærmere Underſøgelſe af Norrøna-Litteraturens aller ældſte Levninger, Kvadene fraregnede, ſporer man ogſaa umiskjendeligt deels en ſaadan Indflydelſe, deels, hvor den ej merkes, en vis Ubehjelpelighed og Mangel paa Lethed i Foredraget, der vidner om, at den proſaiſke Stiilfærdighed i Sproget endnu var i ſin Barndom. Førſt henimod det 12te Aarhundredes Slutning og i Begyndelſen af det 13de ſynes man at have overvundet alle Vanſkeligheder. Hvorledes ej alene islandſke, men ogſaa norſke Forfattere og Mæcenater bidroge hertil, ſaa at det 13de Aarhundrede med Rette kan kaldes Norrøna-Litteraturens Blomſtringstid, vil i det følgende blive viiſt.

110. Kultur og Leveviis.


Det ligger i Sagens Natur, at det norſke Folk ved ſine hyppigere Berørelſer med Udlandet, og ved efterhaanden at tilegne ſig de Fremſkridt, der i Nabolandene gjordes i techniſk og videnſkabelig Henſeende, ogſaa nogenledes holdt Skridt med Naboerne i Henſeende til det ſociale Liv, faa at Nordmændene i Opførſel og Omgangstone neppe ſkjelnede ſig fra Nordeuropas meeſt dannede Nationer. Viſtnok kan her kun nærmeſt være Tale om de højere og mere dannede Klasſer, ej om den raae Masſe, men de ſæregne Forhold i Norge medførte dog, at Masſen i Sammenligning med de dannede Klasſer der var forholdsviis mindre talrig end i de andre Lande og at Overgangen mellem begge Klasſer var mindre pludſelig. Storbønderne ſtode i ſocial Henſeende næſten ved Siden af Lendermændene, der og mindre Haulder var der neppe i Omgangslivet ſynderlig Forſkjel; Byborgerne havde alleſammen Haulds Ret, og da endog Lejlændingerne regnedes i Bøndernes Tal, kan Afſtanden og Forſkjellen i Leveviis mellem de meeſt anſeede og velhavende blandt dem og de ringeſte Stænder ej have været ſaa betydelig. Jo længere man gik ned paa Samfundsklasſernes Trin, deſto mere af den ældre Leveviis vilde man vel dog ellers da, ſom nu, finde bibeholdt. Hvorledes man ogſaa i de højeſte Kredſe holdt gamle Skikke i Agt og Ære, derom vidne de flere Beretninger, vi have om Begivenhe-

    meldanſk findes en Bearbejdelſe, udgiven af Brandt, Kjøbenhavn 1850, blandt „nordiſke Oldſkrifter“. Originalen til Elucidarium findes i Anshelms Verker, Folioudgave, i Venedig II. S. 177—222, Oktavudgaven, i Paris S. 457—487.