Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/1063

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
1045
Legendeſagaer.

tale med de indfødde. Om Halls Søn Gisſur, der opfoſtredes af Biſkop Thorlak og var berømt for ſin ſtore Lærdom, er det allerede ovenfor talt (S. 958.) Han rejſte ofte udenlands, og ſkal for ſin Lærdom endog i Rom have nydt megen Hæder. Sine Rejſer beſkrev han i et desværre nu tabt Skrift, Flos peregrinationis; men at han og ſtod i Ry for ſin Kundſkab i Fædrelandshiſtorie, ſees deraf at Gunnlaug Munk ſendte ham ſin Bearbejdelſe af Olaf Tryggvesſøns Hiſtorie til Gjennemſyn og Rettelſe[1]. Det var ogſaa i ſig ſelv rimeligt, at Gisſur, ſelv en ivrig Videnſkabsmand og dertil Arving af Hall den ældres verdslige Efterladenſkaber, ogſaa gjennem Overleverelſer eller Optegnelſer havde arvet den Skat af hiſtoriſk Viden, hans Farfaders Adoptivfader i ſaa rigeligt Maal beſad.

Foruden den hiſtoriſke Litteratur trivedes ogſaa, og det, ſom det lader til, i fuldt Maal, den religiøſe i begge Lande, dog ogſaa af denne meeſt den hiſtoriſke Side, nemlig Helgenhiſtorie- og Legende-Litteraturen. Vi have i det mindſte endnu ikke faa Brudſtykker af ſlige Helgen-Sagaer, hvoriblandt flere med ſaa alderdomsagtigt Sprog og Retſkrivning, at de neppe kunne henføres til en yngre Tid end anden Halvdeel af det 12de Aarhundrede[2]. For det meſte vare de vel Overſættelſer fra Latin, hvorom ogſaa Sproget i dem, vi nu kjende, vidner, thi uagtet det for øvrigt er behandlet med megen Frihed og Lethed, ſporer man dog umiskjendelig Latinitetens Indvirkning. Egentlig høre ogſaa de oven nævnte ældſte Bearbejdelſer af Olaf den helliges og Olaf Tryggvesſøns Saga ſtrengt taget til denne Art af hiſtoriſk Litteratur. Forøvrigt har man derhos Homilier eller Prædikener fra hiin Tid, maaſkee originale, maaſkee og for en ſtor Deel bearbejdede efter latinſke Originaler[3]; og den i Middelalderen meget bekjendte og anſeede Elucidarium, et i Dialogform affattet Udtog af den chriſtelige Troeslære, der tillægges Erkebiſkop Anshelm, maa efter et af de opbevarede Haandſkrifters Ælde at dømme, være blevet overſat paa Norſk allerede før det 12te Aarhundredes Midte[4]. Da det overhoved fornem-

  1. Se Fortalen til Udgaven af Odds Skrift 1853, S. VIII. jvfr. Fornm. Sögur III. S. 173.
  2. Flere af disſe ere omtalte i Fortalen til Gislaſons um frumparta íslenzkrar tungu. Det er ved ikke faa, maaſkee de fleſte af dem, vanſkeligt, for ej at ſige umuligt, at beſtemme, om de ere ſkrevne af Nordmænd eller Islændinger.
  3. En af disſe Homilier, der ſynes at være original norſk, nemlig den, der gjennemgaar Stavekirkernes Dele og giver enhver af dem ſymboliſk Betydning, er allerede ovenfor omtalt. Den ældſte Afſkrift af denne findes i en Kodex (kgl. B. Stokh. No. 16), der indeholder en heel Samling af Homilier, og ſynes, efter det alderdomsagtige Præg ej at kunne være yngre end omkring 1150.
  4. Beſkrevet i Gislaſons oven nævnte Bog, S. LXXXVII. Ogſaa paa Gam-