Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/1061

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
1043
Lærdomsskoler paa Island. Sæmund.

nes og den første Deel af Magnus Erlingssøns Regjering, da Lendermændene vare rige og mægtige, og sorte det egentlige Herredømme i Landet, har rimeligviis været den Tid, da Norrøna-Litteraturen begyndte at blomstre, og fornemmelig Kongesagaerne optegnedes for at opbevares og foredrages paa Høvdingernes Gaarde. At Skrive- og Læsekyndighed paa den Tid allerede var udbredt i Norge og paa Island, ogsaa blandt Lægfolkene, og at man holdt Modersmaalet i Ære uden at lade det fortrænge af Latinen, derom vidne de mange paa Norsk forfattede Diplomer, endog fra Magnus Barfods Sønners og deres nærmeste Efterfølgeres Tid, der indtil for et Par hundrede Aar siden endnu fandtes i Landet,[1] saavel som Lovafskrifterne, hvoraf der endnu findes Brudstykker, der maaskee skrive sig fra Haraldssønnernes sidste Dage[2], hvorhos vi have seet, at den første Lovoptegnelse i Norge allerede fandt Sted under Magnus den gode. Paa Island optegnedes, som ovenfor berettet[3], den gamle Landslov ikke før 1117 og 1118, men der er al Grund til at tro, at man strax derefter har skredet til at optegne de vigtigste Sagaer om tidligere Begivenheder paa Øen selv, der allerede længe havde gaaet fra Mand til Mand i mundtlig Overleverelse, især efter at Are frode havde gjort Begyndelsen med sine fortrinlige Verker, og tillige den Samling af gamle Mythekvad, hvilken Sagnet tillægger Sæmund frode, var kommen istand[4]. Uagtet Skalde- og Saga-Væsen, som nys bemerket, fra det 12te Aarhundrede af i det Hele taget havde sit Hjem paa Island, og overhoved synes at have været dyrket paa den hele Ø, tildeels endog som en Levevej eller Erhvervskilde, kan man dog især paavise enkelte anseede Slægter, der fremfor de øvrige, og kun ledede af reent videnskabelig Interesse, syslede dermed, og som saa at sige dannede Middel- og Udgangs-Punktet for al Videnskabelighed i Landet. Blandt disse Familier maa man først og fremst nævne Sæmund frodes, eller de mægtige Oddaverjers Æt. Om Sæmund selv, den egentlige Grundlægger af den islandske Videnskabelighed, er der allerede ovenfor talt. Paa sin Hovedgaard, Odde paa Sønderlandet, oprettede han en Art af Skole, hvor Ynglinger af de meest anseede Familier oplærtes i boglige Sysler, og, som man maa antage, fornemmelig, eller for en stor Deel, anvistes til at

  1. Af Registraturen over Archivsagerne paa Akershuus Slot 1624 sees nemlig, at der da endnu forefandtes Breve fra Midten af det 12de Aarhundrede.
  2. Blandt Brudstykkerne af den ældre Gulathingslov, trykte i „Norges gamle Love“, findes der trende (aftr. I. 111—115), som have tilhørt Kodex, der, ved at udelade alle de Forandringer, som i Hovedkodex tillægges Magnus (Erlingssøn) aabenbart viser sig at have været ældre end den Lovforandring, som tillægges denne Konge, med andre Ord, ældre en Rigsmødet 1164.
  3. Se ovenfor S. 635, 638, 639.
  4. Herom se nærmere ovenfor S. 632, 633.