Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/1061

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
1043
Lærdomsſkoler paa Island. Sæmund.

nes og den førſte Deel af Magnus Erlingsſøns Regjering, da Lendermændene vare rige og mægtige, og ſorte det egentlige Herredømme i Landet, har rimeligviis været den Tid, da Norrøna-Litteraturen begyndte at blomſtre, og fornemmelig Kongeſagaerne optegnedes for at opbevares og foredrages paa Høvdingernes Gaarde. At Skrive- og Læſekyndighed paa den Tid allerede var udbredt i Norge og paa Island, ogſaa blandt Lægfolkene, og at man holdt Modersmaalet i Ære uden at lade det fortrænge af Latinen, derom vidne de mange paa Norſk forfattede Diplomer, endog fra Magnus Barfods Sønners og deres nærmeſte Efterfølgeres Tid, der indtil for et Par hundrede Aar ſiden endnu fandtes i Landet,[1] ſaavel ſom Lovafſkrifterne, hvoraf der endnu findes Brudſtykker, der maaſkee ſkrive ſig fra Haraldsſønnernes ſidſte Dage[2], hvorhos vi have ſeet, at den førſte Lovoptegnelſe i Norge allerede fandt Sted under Magnus den gode. Paa Island optegnedes, ſom ovenfor berettet[3], den gamle Landslov ikke før 1117 og 1118, men der er al Grund til at tro, at man ſtrax derefter har ſkredet til at optegne de vigtigſte Sagaer om tidligere Begivenheder paa Øen ſelv, der allerede længe havde gaaet fra Mand til Mand i mundtlig Overleverelſe, iſær efter at Are frode havde gjort Begyndelſen med ſine fortrinlige Verker, og tillige den Samling af gamle Mythekvad, hvilken Sagnet tillægger Sæmund frode, var kommen iſtand[4]. Uagtet Skalde- og Saga-Væſen, ſom nys bemerket, fra det 12te Aarhundrede af i det Hele taget havde ſit Hjem paa Island, og overhoved ſynes at have været dyrket paa den hele Ø, tildeels endog ſom en Levevej eller Erhvervskilde, kan man dog iſær paaviſe enkelte anſeede Slægter, der fremfor de øvrige, og kun ledede af reent videnſkabelig Interesſe, ſyſlede dermed, og ſom ſaa at ſige dannede Middel- og Udgangs-Punktet for al Videnſkabelighed i Landet. Blandt disſe Familier maa man førſt og fremſt nævne Sæmund frodes, eller de mægtige Oddaverjers Æt. Om Sæmund ſelv, den egentlige Grundlægger af den islandſke Videnſkabelighed, er der allerede ovenfor talt. Paa ſin Hovedgaard, Odde paa Sønderlandet, oprettede han en Art af Skole, hvor Ynglinger af de meeſt anſeede Familier oplærtes i boglige Syſler, og, ſom man maa antage, fornemmelig, eller for en ſtor Deel, anviſtes til at

  1. Af Regiſtraturen over Archivſagerne paa Akershuus Slot 1624 ſees nemlig, at der da endnu forefandtes Breve fra Midten af det 12de Aarhundrede.
  2. Blandt Brudſtykkerne af den ældre Gulathingslov, trykte i „Norges gamle Love“, findes der trende (aftr. I. 111—115), ſom have tilhørt Kodex, der, ved at udelade alle de Forandringer, ſom i Hovedkodex tillægges Magnus (Erlingsſøn) aabenbart viſer ſig at have været ældre end den Lovforandring, ſom tillægges denne Konge, med andre Ord, ældre en Rigsmødet 1164.
  3. Se ovenfor S. 635, 638, 639.
  4. Herom ſe nærmere ovenfor S. 632, 633.