terladt sig Optegnelser om Magnus og Harald, er uvist; for Tidens Skyld er det ej umuligt, da han først døde 1148; imidlertid skulde man dog neppe formode det, da man nu i saa Fald vilde have haft noget mere end kun et Par Blade om Olaf Kyrres 26aarige, for Norges indre Udvikling saa vigtige Regjeringstid. Det er tydeligt nok, at der om denne Konge ej har existeret en eneste Saga, og at de senere Bearbejdere blot have holdt sig til, hvad de tildeels endnu kunde see for sine Øjne, nemlig hans Bygningsarbejder, og de paa hans Tid indførte nye Skikke i Husenes Indretning saavel som Hofholdningen, hvortil et Par ubetydelige Sagn føjedes. Heller ikke om Magnus Barfod kan der have været nogen samtidig, fuldstændig Saga, men alene, som sædvanligt, løse Smaastumper, siden det var den, der senere hen aller først sammenknyttede disse, muligt, aldeles at sammenblande Kongens første Vesterhavstog 1093—94 med det andet, og gjøre eet af dem begge, saaledes som det ovenfor er viist[1]. Sigurd Jorsalafarers saakaldte Saga bestaar aabenbart af to eller tre senere sammenføjede, oprindelig indbyrdes uafhængige Fortællinger, nemlig om hans Korstog, om Søgsmaalet mod Sigurd Ranessøn, og om Sigurds Sindssygdom i hans sidste Dage; hertil er føjet nogle sparsomme Efterretninger, som endnu i Midten af Aarhundredet maatte være i Mands Minde, f. Ex. om Magnus blindes Fødsel, om Kongehelles Forskjønnelse, Togt til Smaaland, Anekdoter om Harald Gille, m. m.[2]. Men øm alle de vigtige Begivenheder, der for øvrigt foregik under Sigurds og hans Brødres Regjering, som Tiendens Indførelse og Biskopstolenes Oprettelse, saavel som de vistnok temmelig hyppige Fejder mellem Lendermændene, paa hvilken en anden Saga (Orkn. Saga) kun giver os en enkelt Prøve i Fortællingen om Kale Kolssøn og Jon Peterssøn[3] — om alt dette, der kunde have givet Stof til en vidløftig og underholdende Saga, nævner den saakaldte Sigurds Saga ikke et Ord. Først fra Magnus blindes og Haralds Tronbestigelse af merker man, at det opbevarede Sagastof grunder sig paa samtidige, omstændeligere Optegnelser, der søge at følge og gjengive Begivenhederne Aar for Aar, og Materialet for Historieskriveren bli-
- ↑ Se ovenfor S. 472, 475, 477, 478.
- ↑ Af disse Anekdoter fremgaar det især, at Optegnelsen er skeet forholdsviis sildigt, da der allerede om en og samme Begivenhed havde dannet sig forskjellige Relationer, thi det er ovenfor viist, hvorledes Historierne om Magnus blindes og Harald Gilles Veddeløb, saa vel som om Kong Sigurds Kapsvømning fortælles, især den sidste, langt anderledes af Snorre end i de øvrige Kongesagaer. Se ovenfor S. 707—711.
- ↑ Se ovenfor S. 689—602.
lige Manddomstid synes at falde ved 1130, og selve Navnet er heel almindeligt, maa man dog vel heller antage ham for en anden Person.
