Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/1057

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
1039
Saga-Optegnelſer.

terladt ſig Optegnelſer om Magnus og Harald, er uviſt; for Tidens Skyld er det ej umuligt, da han førſt døde 1148; imidlertid ſkulde man dog neppe formode det, da man nu i ſaa Fald vilde have haft noget mere end kun et Par Blade om Olaf Kyrres 26aarige, for Norges indre Udvikling ſaa vigtige Regjeringstid. Det er tydeligt nok, at der om denne Konge ej har exiſteret en eneſte Saga, og at de ſenere Bearbejdere blot have holdt ſig til, hvad de tildeels endnu kunde ſee for ſine Øjne, nemlig hans Bygningsarbejder, og de paa hans Tid indførte nye Skikke i Huſenes Indretning ſaavel ſom Hofholdningen, hvortil et Par ubetydelige Sagn føjedes. Heller ikke om Magnus Barfod kan der have været nogen ſamtidig, fuldſtændig Saga, men alene, ſom ſædvanligt, løſe Smaaſtumper, ſiden det var den, der ſenere hen aller førſt ſammenknyttede disſe, muligt, aldeles at ſammenblande Kongens førſte Veſterhavstog 1093—94 med det andet, og gjøre eet af dem begge, ſaaledes ſom det ovenfor er viiſt[1]. Sigurd Jorſalafarers ſaakaldte Saga beſtaar aabenbart af to eller tre ſenere ſammenføjede, oprindelig indbyrdes uafhængige Fortællinger, nemlig om hans Korstog, om Søgsmaalet mod Sigurd Ranesſøn, og om Sigurds Sindsſygdom i hans ſidſte Dage; hertil er føjet nogle ſparſomme Efterretninger, ſom endnu i Midten af Aarhundredet maatte være i Mands Minde, f. Ex. om Magnus blindes Fødſel, om Kongehelles Forſkjønnelſe, Togt til Smaaland, Anekdoter om Harald Gille, m. m.[2]. Men øm alle de vigtige Begivenheder, der for øvrigt foregik under Sigurds og hans Brødres Regjering, ſom Tiendens Indførelſe og Biſkopſtolenes Oprettelſe, ſaavel ſom de viſtnok temmelig hyppige Fejder mellem Lendermændene, paa hvilken en anden Saga (Orkn. Saga) kun giver os en enkelt Prøve i Fortællingen om Kale Kolsſøn og Jon Petersſøn[3] — om alt dette, der kunde have givet Stof til en vidløftig og underholdende Saga, nævner den ſaakaldte Sigurds Saga ikke et Ord. Førſt fra Magnus blindes og Haralds Tronbeſtigelſe af merker man, at det opbevarede Sagaſtof grunder ſig paa ſamtidige, omſtændeligere Optegnelſer, der ſøge at følge og gjengive Begivenhederne Aar for Aar, og Materialet for Hiſtorieſkriveren bli-

    lige Manddomstid ſynes at falde ved 1130, og ſelve Navnet er heel almindeligt, maa man dog vel heller antage ham for en anden Perſon.

  1. Se ovenfor S. 472, 475, 477, 478.
  2. Af disſe Anekdoter fremgaar det iſær, at Optegnelſen er ſkeet forholdsviis ſildigt, da der allerede om en og ſamme Begivenhed havde dannet ſig forſkjellige Relationer, thi det er ovenfor viiſt, hvorledes Hiſtorierne om Magnus blindes og Harald Gilles Veddeløb, ſaa vel ſom om Kong Sigurds Kapſvømning fortælles, iſær den ſidſte, langt anderledes af Snorre end i de øvrige Kongeſagaer. Se ovenfor S. 707—711.
  3. Se ovenfor S. 689—602.