Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/1055

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
1037
Saga Optegnelſer.

hiſtoriſke Beretninger om St. Olaf og de ældre Konger, fornemmelig efter Odd Kolsſøns, eller egentlig Thorgeir Afraadskolls, og Hall Thorarinsſøns Fortællinger, og at disſe Optegnelſer kunne have været foretagne ved Halls Foſterſøn, Are frode, der efter Snorre Sturlasſøns Vidnesbyrd fornemmelig, af Odd, Halle og Thurid Snorredatter erholdt Materialierne til ſine hiſtoriſke Arbejder[1]. Men viſt ſynes det alligevel efter hvad der tidligere er anført, at hine Optegnelſer, de være nu gjorte ved Are eller ej, i alle Fald blot kunne have været fragmentariſke, at den egentlige Redaktion og hiſtoriſke Bearbejdelſe af de ældre Kongeſagaer førſt ſkyldes Snorre Sturlasſøn, hvorom i det følgende, og at Ares væſentigſte Skribentvirkſomhed ved Siden af Landnamsbogens Affattelſe har indſkrænket ſig til hans Islendingabok, hvori han fornemmelig ſynes at have haft Chronologiens Faſtſættelſe for Øje, idet han tillige gav en kort Overſigt over de vigtigſte Begivenheder paa Island indtil hans Tid[2]. Den af de øvrige Kongeſagaer, der næſt efter Nationalhelgenens Saga optegnedes, er rimeligviis hans Forgænger i Chriſtendommens Forkyndelſe, Olaf Trygvesſøns. Det er bekjendt, at den omkring 1180 bearbejdedes af to Munke i Thingøres Kloſter, Odd Snorresſøn og Gunnlaug Leifsſøn, der dog begge ſkreve paa Latin, og, ſom man af flere Omſtændigheder kan ſlutte, med Forkjærlighed, iſær Odd, dvælede ved det overnaturlige og legendariſke[3]. Odds Skrift blev imidlertid overſat eller rettere omarbejdet paa norſk, og ſaa tidligt, at Omarbejdelſen allerede før Aarhundredets Udgang, og ſandſynligviis endnu i Odds levende Live, kunde lægges til Grund for de førſte Forſøg, der gjordes til Udarbejdelſen af en fuldſtændig norſk Kongehiſtorie, ved at ſammenknytte og bearbejde de enkelte Kongeſagaer til et ſamlet heelt[4]. Ogſaa de Sagaer, vi have om Magnus den gode, Harald

  1. Se ovenfor S. 633.
  2. Se ovenfor S. 624.
  3. Se Fortalen til Udgaven af Odds Verk, Chriſtiania 1853, ligeledes Fortalen til nærv. Skrift I. 2. S. VII.
  4. Man finder nemlig, ſom det i den nys nævnte Fortale er viiſt, allerede i Ágrip, den førſte Udtogsſamling af norſke Kongeſagaer, der neppe er yngre end 1200, Stykker, uforandret optagne fra den norſke Overſættelſe af Odds Verk, ligeſom Thjodrek Munk, der ſkrev paa Latin lidt tidligere, ogſaa har benyttet Odd, ſkjønt han muligtviis kan have haft den latinſke Original. I hvilket Forhold Gunnlaugs Verk har ſtaaet til Odds, er nu vanſkeligt at afgjøre; ſkjønt: de begge aabenbart fornemmelig vare legendariſke, lader det dog til at Gunnlaugs har indeholdt mere reenhiſtoriſk Stof, deels fordi det udtrykkeligt ſiges om Gunnlaug, at han benyttede Are frodes Bøger (de af Are forfattede Skrifter eller hans efterladte Bogſamling?), deels fordi hans Verk ved Siden af Snorres Bearbejdelſe nærmeſt ſynes at have været lagt til Grund for den vidtløftige Redaktion af Olaf Tryggvesſøns Saga, ſom omkring 1330 beſørgedes af Abbed Berg i Tveraa, og hvoraf flere Afſkrifter ere opbevarede.