Slutning digtedes der enkelte Vers eller Viser efter den gamle Form af Nordmænd[1], ligesom de gamle Eddakvad og Skaldekvadene om de tidligere Konger og Høvdinger fremdeles paaberaabtes som vel bekjendte[2]; og til de Kvad, som de islandske Skalde foredroge ved Kongernes Hof og for Høvdingerne, vedblev man endnu langt hen i det 13de Aarhundrede at lytte med en Interesse, der vidner om, at man var fuldkommen hjemme i Skaldesprogets Omskrivninger og mythiske Hentydninger. Men Norges egentlige Skaldetid var dog forbi, og man kan efter Ragnvald Jarl ikke paavise en eneste større Skald af beviislig norsk Herkomst. Hertil bidrog vel og meget den Omstændighed, at Skaldens Kvad til Kongers og Høvdingers Ære ikke længer tillige vare saa at lige de eneste Overleveringer til Efterverdenen, som nøje bevarede Mindet om deres Bedrifter. Man havde nu begyndt at optegne og tildeels forfatte Sagaer, og da samtidige Begivenheder her fuldstændigere og nøjagtigere meddeeltes, end i Kvadene, maatte de, som historiske Overleveger, vinde Prisen for dem, medens disse kun bleve slet og ret Hædersdigte uden Fordring paa historisk Værd. Blandt de Skalde i det 12te Aarhundrede, hvis Digte endnu kunne siges at have selvstændig historisk Interesse, maa man fornemmelig nævne Halldor Skvaldre, hvis Digt om Sigurd Jorsalafarers Korstog allerede er omtalt, og Presten Einar Skulessøn, der foruden Legendedigtet Geisle (s. o. S. 866) hans fornemste Arbejde, ogsaa digtede Kvad om Sigurd Jorsalafarer og flere af hans Efterfølgere, saa vel som Gregorius Dagssøn[3]. Fremdeles fortjener den ovenfor (S. 667) omtalte Islænding Ivar Ingemundssøn
- ↑ Saadanne Vers vare f. Ex. det, Baglerne digtede i Aaret 1196, se Sverres Saga Cap. 151, og den bekjendte Sigurd Jarlssøn indristede endnu 1194 med Runer et Vers i den ældgamle Form paa Dørstolpen i Vinje Kirke i Thelemarken, hvilken Indskrift nu vel tildeels er udslettet og uforstaaelig, men dog har saa mange Ord tilbage at man tydeligt kan kjende Versformen se antiqvariske Annaler, I. S. 247.
- ↑ Se f. Ex. Sverres Saga, Cap. 164, Indledning til Thidriks Saga udg. S. 2.
- ↑ Inge Haraldssøns Saga Cap. 226. Om Halldor og Einar se ovenfor S. 712. At Einar ogsaa digtede om Harald Gille, nemlig en saakaldet Haraldsdraape, i Fornyrdalag, sees af Harald Gilles Saga Cap. 8, Snorre Cap. 7; af et andet Kvad, om Haralds Sønner, i Drottkvæde, citeres et Vers i Inge Haraldssøns Saga Cap. 14, Snorre Cap. 13, samt maaskee i Cap. 20, 21 (Snorre Cap. 22), 29 (Snorre 32), o. fl; en anden Draape maa han og have digtet om Kong Eystein da de ikke faa Vers som citeres, ere i Runhenda, Inges Saga Cap. 19, 20. At han digtede en Flokk, kaldet Elveviserne, om Gregor, siges udtrykkeligt i Haakon herdebreds Saga Cap. 11, hvor to Vers, om Slaget ved Kongehelle 1159, anføres. Ogsaa Haldor skvaldre digtede, som man seer, et Kvad, enten om Magnus blinde eller Harald Gille, se dennes Saga Cap 4, Snorre Cap. 5.
