Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/1048

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
1030
Magnus Erlingsſøn.

flere Oldtidslevninger at have været vel bekjendt i Norge, da alle de Bronce-Prydelſer fra Jernalderen, ſom findes her i Landet, viſtnok for det meſte ere ſtøbte i Landet ſelv. Endog ſtore Kirkeklokker forſtod man at ſtolte; enkelte, fra det 12te Aarhundrede, ere endnu til[1], og der er ingen Grund til at antage at den Klokke, Kong Harald Haardraade forærede til Thingveldskirlen paa Island[2], ej ſkulde være ſtødt i Norge.

Med Chriſtendommen og den romerſk-katholſke Gejſtlighed fulgte ogſaa Malerkunſtens ſtørre Udbredelſe i Norden. Den kjendtes og anvendtes vel allerede under Hedendommen, ſaaledes omtales f. Ex. Skjolde, hvori Dyr e. a. d. vare afbildede[3], men egentlig Udbredelſe fik den dog meeſt ved de Forſiringer, der paa hine Tider ſaa godt ſom nødvendigviis hørte til Haandſkrifter, hvor iſær Begyndelſesbogſtaverne udſmykkedes med prægtige Randtegninger og Arabeſker, og ofte ledſagedes med hele Miniaturmalerier, hvis Gjenſtande vare tagne fra den Materie, der nedenfor i Texten behandledes. Haandſkrifter, ſom de med Guldbogſtaver beſkrevne Bøger, Sigurd Jorſalafarer bragte med ſig fra Conſtantinopel, og ſom uden al Tvivl ogſaa vare herligt udſmykkede med Malerier, undlode viſt ikke at tjene hjemmeværende Skrivere og Malere til Mønſter[4]. Denne i ſin Oprindelſe kirkelige, Malerkunſt anvendtes ogſaa til ſtørre Billeder, fremſtillede Legender og hellige Hiſtorier[5].

  1. F. Ex. Kirkeklokkerne i Gjerpen Kirke, med latinſke Indſkrifter, deels i Runer deels i Majuſkler, øjenſynligt fra det 12te Aarhundrede, den ene er nu ødelagt, men den exiſterede dog lige til vore Tider. Se Krafts Norges Beſkr. ældſte udg. III. 207.
  2. Se ovenfor S. 220.
  3. F. Ex. Helges og Skarphedins Skjolde, (Njaals Saga Cap. 113), da Thorarin blev dræbt, 991, ſe ovenfor I. 1. S. 42l. I Helges Skjold var der malet (dregit) en Hjort, i Kaares en Løve. Allerede i næſte Generation efter Landnamstiden eller omkring 960, fortælles der, hvorledes en vis Kjerne der havde bejlet til en Pige, ſom hendes Broder nødte til at egte en anden, malede ſin Elſkedes og hendes Mands Billede paa en Væg, for hver Aften at kysſe hendes, men ſpytte paa Mandens Billede; da Tjørves Morbroder Hroar Tungegode, lod Billederne afſkave, udſkar Tjørve dem paa ſit Knivſkaft; Landnáma IV 1.
  4. Se ovenfor S. 593, 694, 705, 769. Vi beſidde vel ikke nu noget Haandſkrift med Randmalerier, der kan paaviſes at være ſkrevet og malt i Norge idet 12te Aarhundrede; dog findes der et med ret gode Tegninger, ſandſynligviis fra den Tid, nu opbevaret i den Arnamagn. Saml. No. 673 a. qv.
  5. Et med norſk Omſkrift forſynet, og derfor ogſaa ſandſynligviis i Norge tilblevet Maleri, foreſtillende Scener af Legendefortællingen om Kampen mellem Kejſer Heraklius og Kosru, hang indtil de ſenere Tider i Stryns Hovedkirke og opbevares nu i Bergens Muſeum, ſe Urda, I. S. 105 flgg. Det ſynes at hidrøre fra det 13de Aarhundrede, men lignende Arbejder kunde vel allerede have været forſøgte i det 12te.