Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/1042

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
1024
Magnus Erlingsſøn.


ur, eller med Hette paa, ſom kufl[1], eller med Ermer, og til at drage over Hovedet, ſom hekla[2]. Kappen blev i Regelen ikke baaren inde i Huſet, i det mindſte betragtedes det ikke ſom ſømmeligt at have den paa, naar man ſtedtes for højtſtaaende Mænd[3]. Inderſt paa Kroppen bar man Skjorte (skyrta) eller Serk (serkr), hvilke Klædningsdele i ældre Tider ſynes meeſt at have været uldne, hvorfor ogſaa Bade, varme eller kolde i hine Tider langt mere hørte til Nødvendighedsartikler, end nu omſtunder, ſamt Badeſtuer neppe kunde ſavnes paa hvilken ſom helſt nogenlunde vel indrettet Gaard. Fornemmelig indrettedes de paa Island, hvortil de mange kogende Kilder gave fortrinlig Anledning[4]). Linned ſynes da mere at have været anvendt til Yderklæder, og at have været betragtet ſom et finere og koſtbarere Stof[5]. Men ſiden anvendtes det, ſom nu, til Underklæder, og det hed endog udtrykkeligt, at ingen høviſk Mand kunde ſtadſe ſig med Hør eller Hamp[6]. Farvede Klæder vare meget brugelige, mod Slutningen af det 12te Aarhundrede nævnes den brune, grønne eller røde Farve ſom meeſt pasſende til Kjortlerne[7]; til Kapper ſynes man at have valgt meget brogede og afſtikkende Farver, ja man brugte endog Kapper, ſammenſyede af forſkjelligt farvede Stykker[8]. Stoffet i disſe Klæder, fornemmeligt Kapperne, var hos de fornemme og mere bemidlede udenlandſk, ſandſynligviis flamſk eller engelſk Klæde; til Kjortlerne og de koſtbarere Kaaber brugtes ogſaa ofte Silke. Hos Almuen var Vaadmaal viſtnok da, ſom nu, det almindelige Klædningsſtof. Til Hovedbedækning brugtes deels Huer (húfa) af forſkjellige Stoffer, hos de

  1. Dette Ord bruges derfor ſædvanligviis om Munke-Kapperne, hvorfor vi ogſaa i det følgende ville finde en Munk der forlod Kloſtret for at optræde ſom Kronprætendent, ſpotviis kaldet kuflungr. Imidlertid lader det dog til, at det ſenere „Kofte“ eller „Kufte“ er en Forvanſkning af dette Ord, ſkjønt det betegner et Klædningsſtykke af langt anden Form.
  2. Ordet hekla kommer af hakull eller hökull (nu „Hagel“, ſom „Mesſe-Hagel“), der betegner omtrent det ſamme (i Middelalderens Latin kaldet casula). Man har formodentlig fundet en vis Lighed mellem dette Klædningsſtykke, og Formen af det bekjendte Fjeld paa Island, der blev kaldet Hekla eller heklufjall (i den paa Latin forfattede historia Norvegiæ kaldet mons casulæ).
  3. Kongeſpejlet, S. 66, 68.
  4. Se ovenfor S. 959. Jvfr. Bjørn Hitdølekappes Saga Samll. 4 B. S. 399, hvor der udtrykkeligt tales om den bedre Anledning til Bade ved Huſene, man havde paa Island fremfor i Norge.
  5. Se f. Ex. Fortællingen om Kong Olaf den hellige, ovenfor I. 2. S. 669.
  6. Kongeſpejlet S. 66.
  7. Kongeſpejlet, l. c.
  8. F. Ex. Gunnar Helming, ſe ovenfor I. 2. S. 372.