ur, eller med Hette paa, som kufl[1], eller med Ermer, og til at drage over Hovedet, som hekla[2]. Kappen blev i Regelen ikke baaren inde i Huset, i det mindste betragtedes det ikke som sømmeligt at have den paa, naar man stedtes for højtstaaende Mænd[3]. Inderst paa Kroppen bar man Skjorte (skyrta) eller Serk (serkr), hvilke Klædningsdele i ældre Tider synes meest at have været uldne, hvorfor ogsaa Bade, varme eller kolde i hine Tider langt mere hørte til Nødvendighedsartikler, end nu omstunder, samt Badestuer neppe kunde savnes paa hvilken som helst nogenlunde vel indrettet Gaard. Fornemmelig indrettedes de paa Island, hvortil de mange kogende Kilder gave fortrinlig Anledning[4]). Linned synes da mere at have været anvendt til Yderklæder, og at have været betragtet som et finere og kostbarere Stof[5]. Men siden anvendtes det, som nu, til Underklæder, og det hed endog udtrykkeligt, at ingen høvisk Mand kunde stadse sig med Hør eller Hamp[6]. Farvede Klæder vare meget brugelige, mod Slutningen af det 12te Aarhundrede nævnes den brune, grønne eller røde Farve som meest passende til Kjortlerne[7]; til Kapper synes man at have valgt meget brogede og afstikkende Farver, ja man brugte endog Kapper, sammensyede af forskjelligt farvede Stykker[8]. Stoffet i disse Klæder, fornemmeligt Kapperne, var hos de fornemme og mere bemidlede udenlandsk, sandsynligviis flamsk eller engelsk Klæde; til Kjortlerne og de kostbarere Kaaber brugtes ogsaa ofte Silke. Hos Almuen var Vaadmaal vistnok da, som nu, det almindelige Klædningsstof. Til Hovedbedækning brugtes deels Huer (húfa) af forskjellige Stoffer, hos de
- ↑ Dette Ord bruges derfor sædvanligviis om Munke-Kapperne, hvorfor vi ogsaa i det følgende ville finde en Munk der forlod Klostret for at optræde som Kronprætendent, spotviis kaldet kuflungr. Imidlertid lader det dog til, at det senere „Kofte“ eller „Kufte“ er en Forvanskning af dette Ord, skjønt det betegner et Klædningsstykke af langt anden Form.
- ↑ Ordet hekla kommer af hakull eller hökull (nu „Hagel“, som „Messe-Hagel“), der betegner omtrent det samme (i Middelalderens Latin kaldet casula). Man har formodentlig fundet en vis Lighed mellem dette Klædningsstykke, og Formen af det bekjendte Fjeld paa Island, der blev kaldet Hekla eller heklufjall (i den paa Latin forfattede historia Norvegiæ kaldet mons casulæ).
- ↑ Kongespejlet, S. 66, 68.
- ↑ Se ovenfor S. 959. Jvfr. Bjørn Hitdølekappes Saga Samll. 4 B. S. 399, hvor der udtrykkeligt tales om den bedre Anledning til Bade ved Husene, man havde paa Island fremfor i Norge.
- ↑ Se f. Ex. Fortællingen om Kong Olaf den hellige, ovenfor I. 2. S. 669.
- ↑ Kongespejlet S. 66.
- ↑ Kongespejlet, l. c.
- ↑ F. Ex. Gunnar Helming, se ovenfor I. 2. S. 372.
