Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/1041

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
1023
Klædedragt.

malm (rauði)[1]. Dette hjemme tilvirkede Jern kunde dog neppe være tilſtrækkeligt til den overordentlig ſtore Forbrug, deels til Vaaben, deels ogſaa til andre Redſkaber, og derfor maa vel en ſtor Mængde være indført udenlands fra, hovedſagelig forarbejdet. Af ædle Metaller fandtes eller tilvirkedes da ingen i Norge, og de indførtes alle fra fremmede Lande, Guldet ſandſynligviis iſær fra Øſten.

Om Folkets daglige Liv og Syſler, om dets ſædvanlige Forlyſtelſer, og om Huſenes og Gaardenes Indretning, er der allerede ovenfor lejlighedsviis talt. Chriſtendommen og de hyppigere Forbindelſer med Udlandet frembragte her gradviis ſtore Forandringer, idet man efterhaanden mere og mere rettede ſig efter andre mere forfinede Nationers, iſær Englændernes, Sædvaner. Saaledes have vi ſeet, hvorledes de ældgamle Røgſtuer paa Olaf kyrres Tid og tildeels efter det af ham givne Exempel ombyttedes med Ovnſtuer, forſynede med Gulv og Vinduer, i Førſtningen vel kun hos de fornemſte og rigeſte Mænd, men lidt efter lidt ogſaa hos de Ringere og mindre Bemidlede[2]. I Klædedragt rettede i det mindſte de højere Klasſer, ſom det lader, ſig paa Olaf kyrres Tid og derefter aldeles efter Udlandets Moder. Det fortælles, ſom det paa ſit Sted er viiſt, udtrykkeligt, at man under Olaf kyrre klædte ſig paa udenlandſk Viis i rige og koſtbare Klæder[3]; Magnus Barfod og hans Mænd brugte den ſkotſk-højlandſke Klædedragt, og de med Sigurd Jorſalafarer tilbagevendende Korsfarere, ſaavel ſom de mange, der i det 12te Aarhundrede Tid efter anden, maaſkee aarligt, beſøgte det hellige Land, men om hvilke Hiſtorien tier, maa alle have bragt fremmede Klædningsſkikke med ſig. Kun de ringere Klasſer have vel her, ſom andenſteds, holdt ved en ſimplere, mere gammeldags Dragt. De fornemſte Klædningsſtykker for Mandfolkene vare Kjortelen (kyrtill) og Buxerne (brœkr), disſe ſidſte af flere Slags Snit, deels længere, deels kortere (hosur) deels videre, deels mere tæt ſluttende[4]. Over Kjortelen havde man ſom ofteſt en Kappe (yfirhöfn), men af disſe brugtes der igjen mange forſkjellige Slags, enten kortere, ſom skikkja, vesl, feldr (egentlig en Feld, men ſædvanligviis betegnende en med Pelsverk fodret eller bremmet Kappe), eller ſidere, ſom kápa, slœð-

  1. At tilvirke Jern af Myrmalm kaldes „at blása rauða“, ſe Landnaama II. 3.
  2. Se ovenfor S. 439.
  3. Se ovenfor S. 438.
  4. Foruden Kjortelen havde man ogſaa Trøjer ſom ólpa, af Vaadmaal eller Klæde, treyja, maaſkee iſær af finere Stoffer, og bjálfi, af ugarvet Skind, ſædvanligviis Reenſkind.