efter Vikingelivets Ophør mere end forhen var anviist paa Agerbrug, Fædrift og Fiskeri. Imidlertid var Handelen inden de Grændser, den dreves, desto livligere, især da endnu en stor Deel yngre Mænd af rige og fornemme Slægter beskjeftigede sig dermed, mere, som allerede bemerket, for at see sig om i Verden, vinde Erfaring og lære Folkeskik, end for den egentlige Fortjenestes Skyld. Man betragtede endog nogle Aars Kjøbmandsferd som en god Forberedelse til Hirdtjenesten, formedelst den Erfaring og den Menneskekundskab, som man derved erhvervede[1]. Thi fremdeles vare Rejser i fremmede Lande uadskillelige fra Kjøbmandsskab; enhver indkjøbte selv sine Varer og bragte dem hjem. Men man skjelnede ogsaa mellem Kjøbmanden af det højere eller bedre Slags og Mangeren (Skakreren)[2]. De fornemme Kjøbmænd handlede for det meste i det store, og saavel indkjøbte som solgte Varerne i større Partier[3], medens de neppe indlode sig paa det saakaldte Strædeskjøb, det vil sige Udsalg i Smaat fra Handelsboder i Byerne. Ligesom de yngre Mænd af bedre Familier rejste paa Kjøbmandskab udenlands, saaledes synes unge Mennesker af de ringere og mere ubemidlede Klasser allerede i hine Tider, ligesom nu, at have draget om paa Kramhandel indenlands, thi allerede i første Halvdeel af det følgende Aarhundrede klages der over, at saa mange unge, arbejdsføre Karle rejste om i Landet med Kram, at Bønderne hjemme i Heredet ikke kunde faa Arbejdsfolk nok[4]. Skibsfart synes at være dreven, foruden mellem Landskaberne indbyrdes og med Koloni- samt Bilandene, især med Sverige, Danmark og de østersøiske Lande, navnlig Rusland, i hvilken længere Fart et eget Slags
- ↑ Foruden af de Exempler herpaa, som ovenfor i Fortællingens Løb forekomme, sees dette i Særdeleshed af „Kongespejlet“; Sønnen siger her til Faderen: „siden jeg nu er i den raskeste Alder, har jeg meest Lyst til at drage Lande imellem, thi jeg trøster mig ej til at søge Optagelse i Hirden, førend jeg har lært andre Folks Skikke at kjende“. Faderen, hvis Ungdomstid af Forfatteren netop maa være henlagt til Aarene 1160—70, svarer: „skjønt jeg mere har været Kongsmand end Kjøbmand, vil jeg dog ikke laste denne Syssel for dig, thi dermed beskjeftige sig ofte de bedste Mænd“. (Kongespejlet S. 5.)
- ↑ Kongespejlet sammesteds: „Det kommer meget an paa, hvor vidt man følger deres Exempel, der ere rette Kjøbmænd, eller efterligne dem, der kun give sig Kjøbmands Navn, men kun ere Mangere eller endog Bedragere“. I Kongespejlet opstilles, (S. 6, 7) med Hensyn til Dannelsen, de Fordringer til den unge Kjøbmand, at han skal erhverve sig Kyndighed om Lovgivningen, lære flere fremmede Sprog, helst Latin og Fransk, „thi de Tunger gaa videst“, og tilegne sig geografiske, naturhistoriske og astronomiske Kundskaber.
- ↑ Dette synes at fremgaa af Faderens Raad til Sønnen, S. 5. 6.
- ↑ Haakon Haakonssøns Indledning til Frostathingsloven Cap. 20. Denne Mangel paa Arbejdsfolk maa netop være bleven følelig, da Trællevæsenet ganske var ophørt.
