Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/1033

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
1015
Handel og Skibsfart.

efter Vikingelivets Ophør mere end forhen var anviiſt paa Agerbrug, Fædrift og Fiſkeri. Imidlertid var Handelen inden de Grændſer, den dreves, deſto livligere, iſær da endnu en ſtor Deel yngre Mænd af rige og fornemme Slægter beſkjeftigede ſig dermed, mere, ſom allerede bemerket, for at ſee ſig om i Verden, vinde Erfaring og lære Folkeſkik, end for den egentlige Fortjeneſtes Skyld. Man betragtede endog nogle Aars Kjøbmandsferd ſom en god Forberedelſe til Hirdtjeneſten, formedelſt den Erfaring og den Menneſkekundſkab, ſom man derved erhvervede[1]. Thi fremdeles vare Rejſer i fremmede Lande uadſkillelige fra Kjøbmandsſkab; enhver indkjøbte ſelv ſine Varer og bragte dem hjem. Men man ſkjelnede ogſaa mellem Kjøbmanden af det højere eller bedre Slags og Mangeren (Skakreren)[2]. De fornemme Kjøbmænd handlede for det meſte i det ſtore, og ſaavel indkjøbte ſom ſolgte Varerne i ſtørre Partier[3], medens de neppe indlode ſig paa det ſaakaldte Strædeskjøb, det vil ſige Udſalg i Smaat fra Handelsboder i Byerne. Ligeſom de yngre Mænd af bedre Familier rejſte paa Kjøbmandſkab udenlands, ſaaledes ſynes unge Menneſker af de ringere og mere ubemidlede Klasſer allerede i hine Tider, ligeſom nu, at have draget om paa Kramhandel indenlands, thi allerede i førſte Halvdeel af det følgende Aarhundrede klages der over, at ſaa mange unge, arbejdsføre Karle rejſte om i Landet med Kram, at Bønderne hjemme i Heredet ikke kunde faa Arbejdsfolk nok[4]. Skibsfart ſynes at være dreven, foruden mellem Landſkaberne indbyrdes og med Koloni- ſamt Bilandene, iſær med Sverige, Danmark og de øſterſøiſke Lande, navnlig Rusland, i hvilken længere Fart et eget Slags

  1. Foruden af de Exempler herpaa, ſom ovenfor i Fortællingens Løb forekomme, ſees dette i Særdeleshed af „Kongeſpejlet“; Sønnen ſiger her til Faderen: „ſiden jeg nu er i den raſkeſte Alder, har jeg meeſt Lyſt til at drage Lande imellem, thi jeg trøſter mig ej til at ſøge Optagelſe i Hirden, førend jeg har lært andre Folks Skikke at kjende“. Faderen, hvis Ungdomstid af Forfatteren netop maa være henlagt til Aarene 1160—70, ſvarer: „ſkjønt jeg mere har været Kongsmand end Kjøbmand, vil jeg dog ikke laſte denne Sysſel for dig, thi dermed beſkjeftige ſig ofte de bedſte Mænd“. (Kongeſpejlet S. 5.)
  2. Kongeſpejlet ſammeſteds: „Det kommer meget an paa, hvor vidt man følger deres Exempel, der ere rette Kjøbmænd, eller efterligne dem, der kun give ſig Kjøbmands Navn, men kun ere Mangere eller endog Bedragere“. I Kongeſpejlet opſtilles, (S. 6, 7) med Henſyn til Dannelſen, de Fordringer til den unge Kjøbmand, at han ſkal erhverve ſig Kyndighed om Lovgivningen, lære flere fremmede Sprog, helſt Latin og Franſk, „thi de Tunger gaa videſt“, og tilegne ſig geografiſke, naturhiſtoriſke og aſtronomiſke Kundſkaber.
  3. Dette ſynes at fremgaa af Faderens Raad til Sønnen, S. 5. 6.
  4. Haakon Haakonsſøns Indledning til Froſtathingsloven Cap. 20. Denne Mangel paa Arbejdsfolk maa netop være bleven følelig, da Trællevæſenet ganſke var ophørt.