Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/1032

1014

Magnus Erlingssøn.

de forskjellige Øer^[1], og hvor det da gik til som paa Thingene i Norge; men tidligere synes Formerne mere at have lignet de islandske: man havde endog en egen Lovsigemand^[2]. Ligesaa lidet kjendes om Rettergangsforholdene paa Orknøerne og Hjaltland. Det vides ikke engang, om begge Øgrupper havde fælles Lagthing, eller hver sit^[3]. Øen Man havde sit eget Lagthing, der holdtes paa Thingvolden (Tynwald) ved Holm Peel, og endnu aarligen afholdes, om end blot som en tom Formalitet^[4].

108. Folkets Vilkaar og Næringsveje.

Det er allerede ovenfor omtalt, at det norske Folk, efter Sagaskrivernes udtrykkelige Vidnesbyrd, befandt sig i en meget blomstrende Tilstand under de første Konger af Harald Gilles Æt^[5], uanseet de Stridigheder, som fandt Sted mellem Kongerne selv. Denne Blomstringstilstand begyndte rimeligviis allerede under Sigurd Jorsalafarer, som ellers ikke kunde være bleven saa populær, og hvis Regjeringsaar ellers ej kunde beskrives som en for Bønderne højst lykkelig Tid. Om Magnus Barfod heder det vistnok, at hans mange Krige faldt Bønderne trykkende^[6], men da han kun regjerede ti Aar, og hans Fader Olaf Kyrres lange og fredelige Regjering ogsaa nævnes som en gylden Tid for Landets Indbyggere, hvori disse erhvervede Velstand og Rigdom, maa Krigsaarene under Magnus snart have være glemte, og man kan med Rette sige, at Folket lige fra 1066 indtil Slutningen af den Periode, vi her have behandlet, har kunnet komme sig og samle Kræfter efter de langvarige, udmattende Krige under Harald Haardraade og hans Formand, Magnus den gode, samt de Statsomvæltninger, der gik forud for dennes Regjeringstiltrædelse. Det er derfor intet Under, at Folket paa Inges og Magnus Erlingssøns Tid kaldtes rigt og mægtigt.

Næringsvejene vare i det hele taget de samme som de nuværende, kun at det faldt af sig selv, at Handel og Skibsfart paa hiin Tid ej kunde drives i den store Udstrækning i Rummet, som nu omstunder, og at man

1. Nyere Landslov I. 2.
2. Om Forhandlinger ved Thinget i Thorshavn paa St. Olafs Tid, se ovenfor I. 2. S. 330, 690.
3. Sandsynligviis havde de fælles Thing i Kirkevaag, og Thinget paa Hjaltlands „Thingvold“ ved Scalloway var da følgelig blot at ansee som Fylkesthing. En anden Sag var det derimod senere, da Hjaltland var blevet skilt fra Orknøerne 1195, se nedenfor.
4. Neal, Ecchesiological notes &c. S. 42; Worsaae: Minder om de Danske og Nordmændene S. 366, 367.
5. Se ovenfor S. 918.
6. Se ovenfor S. 558.