Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/1031

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
1013
Rettergang paa Island, Færøerne, Grønland.


ſammen var forbrudt, blev taget under Rettens Varetægt, for ſiden, naar al derpaa heftende Gjeld var udbetalt, at anvendes til det Offentliges Nytte[1].

Hvorledes Gudsdomme ogſaa anvendtes paa Island, ſkjønt de ikke omtales i Loven, have vi ovenfor ſeet Exempel paa[2]. Holmgang anvendtes, efter hvad der ovenfor er viiſt, ikke længere end til 1010 ſom Middel til Retstrætters Afgjørelſe[3]. At disſe derhos, i Særdeleshed naar de gjaldt Bod for Drab eller perſonlige Fornærmelſer, ofte, ja maaſkee aller ofteſt, afgjordes ved Voldgift, og ej ſjelden ved den Forurettedes Selvdom, er i det Foregaaende omtalt og oplyſt ved hyppige Exempler.

Foruden de her omtalte regelmæsſige Thing (skapþing) havde man paa Island endnu et tredie Slags, de ſaakaldte Leider eller Leidarthing, der holdtes af Goderne ſtrax efter deres Hjemkomſt fra Althinget, paa ſamme Steder, ſom Vaarthingene, og for de ſamme Thingalmuer[4]. Her afgjordes dog ingen Retstrætter, men det bekjendtgjordes kun, hvilke Lovsforandringer der vare vedtagne paa Althinget, og hvorledes Aaret, Feſt-Dagene og andre kalendariſke Merkedage ſkulde beregnes for det kommende Aar. De ældre norſke Love omtale ingen ſaadanne Thing, derimod paabydes de, ſkjønt uden at benævnes „Leid“, i Landsloven af 1274[5]. Man maa dog næſten antage, at de ogſaa i ældre Tider have været holdte af Aarmændene eller Lendermændene, og at Lovene kun have tiet om dem, ligeſom de tie om ſaa mange andre vigtige Inſtitutioner, der forudſættes alt for bekjendte til at behøve udtrykkelig Omtale[6].

Om Retsforholdene paa Færøerne og Grønland ſavne vi nærmere Oplysninger. Grønlands aarlige Hovedthing var paa Garde, ſ. o. I. 2. S. 705, og ligeſom den i Landet gjeldende Lov ſynes at have været den islandſke, ſaaledes gik det vel ogſaa ved hiint Thing til omtrent ſom paa Althinget. Vi vide om Færøerne kun, at de havde deres Lagthing i Thorshavn paa Stromø, hvor der i det mindſte i ſenere Tider indfandt ſig udnævnte Thingmænd fra

  1. Grágás þsk. þ. 42, 48. Arneſens islandſke Rettergang. S. 359.
  2. Se ovenfor S. 959.
  3. Se ovenfor I. 2. S. 145.
  4. Graagaas, þingsk. þ. Cap. 41, 59, 61, i Arneſens isl. Rettergang S. 370. Njaals Saga Cap. 110. Ljosvetningaſaga Cap. 2. Udførligere Oplysninger om Islands Rettergang findes i de ovenfor anførte Skrifter af Arneſen, og Maneer, iſær det ſidſte, der, ſom det ſees, ogſaa vil komme til at omhandle Rettergangen i Norge.
  5. Nyere Landslov, I. Cap. 7. Ogſaa i Kjøbſtæderne holdtes ifølge den nyere Bylov, I. 8, „Mot“ i ſamme Øjemed, hvorved dette maatte ſynes overflødigt i de Byer, der ſelv havde Lagthing.
  6. F. Ex. den ſærdeles vigtige Beſtemmelſe, at Lendermænd ei kunde ſøges for ringere Thing end Fylkesthing, Konger ej for ringere end Lagthing.