Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/103

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
85
Harald Sigurdsſøns Bedrifter i Levanten.

og efterfølges af Conſtantin Monomachus. Om alle disſe fem Kejſere tillægger den udtrykkeligt, at de herſkede „ſammen med Kejſerinde Zoe“. Vore Sagaer lade „Michael Katalaktus“ eller „Katalak“ allerede være Kejſer ved Haralds Ankomſt, og lade Harald dog opleve tre Kejſerſkifter. For begge Angivelſer ligger der en Erindring af Sandheden til Grund, da nemlig Michael var den Kejſer, under hvilken Harald tog Tjeneſte ſom Væring, og da han, ankommen til Conſtantinopel allerede under Romanos 1032, oplevede ſaavel hans, ſom begge Michaelernes Død. Men Sagaſkriveren, der med Romuald henførte Michael Katallaktes’s Tronbeſtigelſe til 103l, kunde ſaaledes nævne ham ſom regjerende allerede ved Haralds Ankomſt, og dog lade denne opleve tre Kejſerſkifter, nemlig ved de tre foregivne Michaelers Død. I et Par af vore Sagaer ſiges der udtrykkeligt, at Zoe havde herſket ſammen med 7 Kejſere. Herved ſigtes øjenſynligt til hiint fem Gange gjentagne Tillæg af Romuald; thi naar man til disſe fem Kejſere lagde de tvende, Baſil og Conſtantin, Zoes Farbroder og Fader, under hvis fælles Regjering hun allerede havde naaet de modnere Aar, fik man netop i Alt ſyv. I en af vore Sagaer kaldes Conſtantin Monomachus „Munak“, i en anden „Monakus“[1]. Dette ſvarer til Formen „Monachus“, ſom findes i en anden, yngre Krønike, der, ſom man af meget andet kan ſee, paa dette Sted netop har benyttet Romuald eller hans Kilde[2]. Heraf ſees altſaa, at enkelte Haandſkrifter af Romuald eller hans Kilde man have haft Formen „Monachus“, der igjen hos vore Sagaſkrivere er bleven til „Munak“. Imidlertid kunde ogſaa „Munak“ ſimpelt hen være en Forvanſkning af „Monomachus“, ſom allerede var bleven almindelig hos Væringerne ſelv.

I den ſaaledes efter de romualdſke Angivelſer lempede eller rettere forvanſkede Fremſtilling af Haralds Bedrifter ere vore Oldſkrifter nogenledes overeensſtemmende med hinanden indbyrdes, hvad Ordenen af de egentlige Krigsbegivenheder angaar. Disſe omtales næſten aldeles ikke hos Romuald, og man havde her ſaaledes kun de ældre norſke og islandſke Beretninger, ſaa vel ſom Kvadene, at bolde ſig til. Men juſt fordi Kvadene ſtemmede med Sandheden og den rette Tidsregning, og derfor maatte afvige fra Romualds Krønike, bleve de utilbørligt tilſideſatte for denne, der betragtedes ſom ufejlbar, og for at lempes derefter, underkaſtedes de urigtige Fortolkninger. De vidtløftigere Kongeſagaer lade, ſom vi allerede ovenfor have anført, Harald begive ſig fra Rusland til Conſtantinopel over Saxland, Frankland og Langbardeland eller Italien, alene fordi Skalden Illuge omtaler,

  1. Nemlig Munak i Morkinſkinna, Monakus i Fagrſkinna.
  2. Nemlig Albeik af Troisfontaines, ſe Norſk Tidsſkrift, III. S. 150.